Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Festen

Festen

Af Sommerherren (sommerherren@gmail.com). 2011.

Velkomst

Jørgen og Lone sad i bilen på vej til fest. Jørgen kørte, men Lone vidste at hun skulle køre hjem, da Jørgen ikke skulle være begrænset i hvad han kunne drikke i løbet af aftenen. De glædede sig begge to, selv om de ville få hver deres oplevelse af aftenen.

Fremme ved målet finder Jørgen et sted at parkere, ikke langt fra deres bestemmelsessted. Jørgen stiger ud og går rundt om bilen. Lone bliver siddende indtil han åbner døren for hende, som hun ved at hun skal. Først da han åbner døren for hende, løsner hun sikkerhedsselen og stiger ud af bilen. Idet hun bøjer sig fremad og udad, mærker hun hvordan korsettet strammer og afstiver hende. Ikke voldsomt, men nok til at det bliver lidt mere kantet at komme ud. Idet hun svinger benene ud, glider de ind i en af kjolens høje slidser, og Jørgen kan se hendes nylonklædte ben helt op til kanten af strømperne, og et lille stykke bart lår opdelt i to af en af korsettets strømpeholdere. Heldigvis er der ikke andre tilstede, så ingen ser det, Jørgen hjælper hende ud af bilen, og da hun er oppe at stå, falder kjolen på plads og ligner nu en almindelig lang sort selskabskjole. Hun siger et tydeligt ”Tak, herre”, da han slipper hendes hånd efter at have hjulpet hende ud. Han rækker hende til gengæld sin arm som hun tager, og de følges ad hen ad fortovet. Hendes stiletter klikker på fliserne mens de går. Det er lidt køligt denne dejlige forårseftermiddag, men ikke egentlig koldt. Og hun har sin pels på, så hun kan sagtens holde varmen.

De har ikke gået mere end et par minutter, da de når Johns hus, hvor festen holdes. De følges ad helt frem til hoveddøren hvor Lone lægger mærke til navneskiltet. Anette og John Jørgensen. Her slipper Lone Jørgens arm og træder et skridt tilbage. Normalt åbner Jørgen døre for Lone og lader hende gå først ind. Men da de her ankommer til en anden mands hjem, er det Jørgen der ringer på, går først ind og hilser først på. Jørgen ringer på døren og næsten uden ventetid bliver den åbnet af Terese, en anden af festdeltagerne. Terese træder et par skridt tilbage, og lader dem komme ind så hoveddøren kan lukkes. Terese er iført en lang beige kjole med en dyb firkantet udskæring. Terese byder John velkommen og nejer dybt for ham. Idet hun nejer glider lange slidser i hendes kjole til side, og de kan se hendes slanke nylonklædte ben. De ser også tydeligt hvor dyb hendes udskæring i virkeligheden er. Og hvordan korsettet presser hendes bryster op til to smukke kugler i udskæringen. Kugler som hæver og sænker sig når hun trækker vejret. John klapper hende let på skulderen som hilsen og som tegn til at hun gerne må rejse sig igen. Hun tilbyder at tage hans frakke, og efter at have fået den, beder hun ham følge med. Lone er indtil videre blevet ignoreret, og hun bliver stående i entreen og venter tålmodigt på at Terese kommer tilbage.

Terese kommer tilbage og de to kvinder hilser hjerteligt på hinanden. Inden de når at foretage sig mere, ringer det på døren igen. De afbryder omgående snakken og proceduren fra før gentager sig. Terese åbner døren, det er Mads og Karen der ankommer. Hun lader dem komme ind, ignorerer Karen og nejer dybt for Mads. Det samme gør Lone. Idet hun nejer bemærker hun at hendes ene ben glider så højt op i kjolens slidser at man kan se et lille stykke bart med strømpeholder. Det gør hun selvfølgelig ikke noget ved, men bliver nede med hovedet bøjet indtil Mads klapper hende let på kinden som hilsen. Så rejser hun sig igen. Terese tager Mads’ frakke. Han er lige som Jørgen iført smoking. De forsvinder ind i huset, og først da hilser Karen og Lone hjerteligt på hinanden. Der er dejlig varmt i huset, og Lone begynder at få det varmt i sin pels.

Kort efter kommer Terese tilbage og hilser på Karen. Det bliver begge budt inden for, stadig iført deres overtøj. Fra entreen kommer de ind i en lille gang. Til venstre ligger et værelse, som normalt er Johns kontor. I dag bliver det brugt til garderobe. Der er et interimistisk tøjstativ hvor der allerede hænger noget overtøj, heriblandt Jørgens og Mads’. Pigerne får lov at lægge overtøjet og Lone kan endelig komme ud af sin pels. Igen ringer det på døren og Terese må forlade dem. Lidt efter kommer hun forbi værelset fulgt af Viktor. Hun bærer på hans frakke. Begge ignorerer kvinderne i rummet mens de går forbi. Terese kommer tilbage og hænger Viktors frakke op, og beder dem undskylde sig mens hun henter Cecilie, Viktors kone. De hilser alle på Cecilie, der også får lagt sin frakke. Omsider kan alle fire kvinder forlade garderoben. Terese fører dem ud i køkkenet.

I køkkenet mødes de af Anette. Anette er gift med John og er aftenens værtinde. Det er også hende der skal dirigere kvinderne i aften. Anette er en kraftig pige. Hun er iført en stor rød kjole. Hendes korset løfter og fremhæver hendes enorme barm og giver hende en kolossal kavalergang. Barmen hæver og sænker sig når hun trækker vejret. Det gør den nu på de fleste af kvinderne, men det er særlig tydeligt på Anette. Udover Anette er også Maja i køkkenet, travlt beskæftiget med maden. Terese forsvinder tilbage til hovedøren, hvor hun skal være klar til at modtage det næste par. De nyankommne hilser på Anette og Maja, men der er ikke tid til så meget snak. Der er en fest der skal holdes og nogle ventende herrer der skal betjenes. Anette dirigerer slagets gang. Karen bliver sendt ud for at hjælpe Terese med at tage imod, Cecilie skal hjælpe Maja, og Lone bliver sat til at servere velkomstdrinks. Der er allerede klargjort en bakke med otte glas, de skal bare bæres ind og serveres.

Lone tager bakken og begiver sig ind i stuen. Her ser hun, foruden de mænd hun allerede har mødt, John som er vært og Anettes ejer, Claus som ejer Terese, og Peter som Maja tilhører. Mændene står i et par gruppe og snakker. Alle er i smoking. Til venstre er en sofagruppe og til højre er dækket et pænt bord med otte kuverter.

Lone nejer for hver enkelt og tilbyder ham et glas. Da de alle har fået, stiller hun sig med front mod døren for at afvente de sidstes ankomst. Hun bærer stadig bakken med de to sidste glas. Grupperne med mænd står bag hende. Hun fornemmer at den ene gruppe kommer lidt nærmere. Pludselig mærker hun en hånd på sit lår gennem en slids i kjolen. En af herrerne bag hende må have fået lyst til at røre ved hende. Hun kan ikke se hvem det er uden at vende sig, hvad hun naturligvis ikke gør. Hun står stille og mærker hvordan hånden glider lidt op og ned af hende nylonklædte lår. Så glider den pludselig højere op, hen over det bare lår over strømpen. Hun spreder benene let, for ikke at hindre ham adgang. Hun tør ikke sprede benene for meget, af frygt for at komme til at stå for usikkert. Hun står trods alt i 12 cm stiletter og balancerer med en bakke med to champagneglas. Hånden fortsætter op, kæler lidt for hendes baller, hvorefter en finger glider ind mellem hendes ben. Hendes vejrtrækning bliver hurtigere. Hun mærker varmen komme op i sig, forsøger at ignorere fingeren og koncentrere sig om bakken med glassene. Fingeren glider lidt frem og tilbage på hendes trusseløse underliv inden den pludselig smutter op i hendes fisse. Den smuttede let op. Hun er våd. Fingeren bliver trukket ud igen. Den kører op og ned af hendes lår for at tørre de værste safter af. Så mærker hun at den bliver trukket helt ud. De sidste safter bliver tørret af i hendes kjole og hånden forsvinder. Hun står stadig med ophidselsen dunkende i kroppen og hurtig vejrtrækning. En vejrtrækning der hæmmes noget af det stramme korset. Hun har ingen mulighed for at forsøge at forlænge sin nydelse, så hun koncentrerer sig om bakken og falder langsomt til ro.

Kort efter ringer det på døren igen. Et øjeblik senere kommer Terese gående fulgt af Martin. Hun bærer hans frakke. Hun viser ham ind i stuen og vender derefter selv tilbage til garderoben og entreen. Lone byder Martin velkommen idet hun nejer for ham. Hun er meget omhyggelig med at holde bakken lige mens hun nejer. Et glas bliver løftet af bakken og hun mærker et lille klap på skulderen, hvorefter hun rejser sig. Da hun er oppe igen er Martin alle gået rundt om hende. Hun hører hvordan han hilser hjerteligt på de andre mænd. Ude i gangen ser hun Terese følge Stefanie som er Martins kone, ud i køkkenet.

Der er varmt i lokalet, hvilket selvfølgelig er rart når hun nu er i selskabskjole med bare arme og skuldre og slidser op til livet. Men hun er også ved at blive lidt tørstig. Nå, det kan hun ikke gøre noget ved nu. Så snart hun har afleveret det sidste glas med velkomstdrik, kan hun gå ud i køkkenet og tage sig et glas vand.

Det varer ikke længe før det ringer igen. Terese kommer med Lars som efter at hun har nejet, tager det sidste glas inden han hilser på de andre mænd. Idet Lone forsvinder lige så stille ud i køkkenet med den tomme bakke, hører hun at John står på glasset og begynder en velkomsttale. Hun når kun at høre begyndelsen.

I køkkenet får hun hilst på de sidst ankomne kvinder, Stefanie og Lars’ kone Karina. Alle kvinderne er i lange selskabskjoler med høje slidser, næsten op til livet. Når de står stille ses slidsene ikke, men når de går, bukker sig eller nejer dukker et nylonklædt ben frem. Alle kvinderne er i sko med høje stilethæle. Alle kjolerne er dybt nedringede og uden ærmer. Til gengæld har de alle lange handsker på. Alle kvinderne er korsetterede, hvilket også betyder at deres bryster popper indbydende op i udskæringen.

Der er ikke tid til snak, maden skal serveres. Lone får sit glas vand, men bliver så sat i arbejde af Anette. Mens Lone har været i stuen, er otte tallerkener med en forret med laks blevet klargjort. Karen, Karina, Stefanie og Cecilie tager hver to tallerkener og bærer ind. Lone og Terese får til opgave at skænke hvidvin til forretten. Idet maden bæres ind, ser Lone at både Stefanie og Karina går med små hurtige skridt. Hun ser at Karina har en kort strop mellem anklerne. Og Stefanie har en tilsvarende, men endnu kortere, mellem benene lige over knæene.

Forretten

Forretten bliver serveret og vinen skænket. Kvinderne trækker sig tilbage til køkkenet. Anette går ind i stuen for at meddele John at der er serveret. Mens Anette vender tilbage til køkkenet, beder John herrerne om at gå til bords.

Mens herrerne spiser, fordeles posterne til kvinderne. Lone og Terese fortsætter som vintjenere. De stiller sig med hver en flaske vin ved hver deres langside for at holde øje med glassene. Og klar til at skænke hvis et af glassene begynder at se tomt ud. Karen og Maja bliver i køkkenet for at holde øje med hovedretten. Anette stiller sig ved døren for at overvåge med det hele. De tre sidste har ikke umiddelbart nogen opgave, og de placerer sig ved ventevæggen. Ventevæggen er en fri væg uden møbler, et stykke fra den fri bordende. For ikke at have ubeskæftigede kvinder der hænger rundt og ser sjuskede ud, stiller kvinder der ikke lige har en opgave, sig altid ved ventevæggen. Her står de med let spredte ben og armene på ryggen og kigger lige frem, mens de venter på at der bliver brug for dem.

Der falder ro over selskabet mens mændene spiser og taler dæmpet sammen. Kvinderne er alle tavse. Lone slapper af, så meget hun nu kan gøre stående på sine 12 cm stiletter. Men hun husker at holde øje med glassene. Så snart et glas er under halvt fuldt, fylder hun det omgående op igen. Når hun skænker er hun nødt til at læne sig forover. Hver gang mærker hun hvordan kjolens slids åbner sig bagpå og viser hendes ben og noget af ballerne. Hun mærker også ofte en hånd på sit lår mens hun skænker. Sommetider to. Lone ved godt at så længe en af herrerne kæler for hende, må hun ikke flytte sig. Så adskillige gange må hun blive stående et par minutter efter at have skænket vin, indtil herren er færdig med at kærtegne hende. En enkelt gang må Teresa rede hende, da en herre på hendes side var ved at være udgået for vin, og Lone ikke kunne flytte sig og komme til at skænke mere op. Heldigvis var Terese vågen og kom om til Lones side for at skænke. To gange måtte Lone hjælpe Terese på samme måde.

Hovedretten

Da Anette ser er at forretten er spist, lader hun de tre pigerne fra ventevæggen bære tallerkenerne ud. Mens herrerne sidder og snakker og slapper af, anretter kvinderne i køkkenet hovedretten. Cecilie kommer ind med en flaske rødvin til hver af Terese og Lone. Rødvinen bliver skænket i glassene og hvidvinsglassene fyldes op, hvis herren ønsker det. Lone og Terese har nu en flaske i hver hånd, men fortsætter ellers deres vintjenerjob.

Hovedretten bliver båret ind. Igen fire kvinder med to tallerkener hver, så der er hurtig servering. Under hovedretten udstyres Karina med et fad med ekstra kød, Cecilie med et fad med kartofler og Stefanie med en sovsekande. Deres opgave er lige som vintjenerne at sørge for at ingen mangler noget. Så snart en herre ser ud til at mangle noget, står den pågældende straks ved hans side og spørger om han ønsker mere. Lone ser hvordan også de andre kvinders kjoler åbner sig når de læner sig fremover. Og hvordan herrenes hænder bevæger sig undersøgende og kælent på og mellem kvindernes ben. Hun ser også hvordan Karina må passe på, når hun med det tunge fad må bevæge sig rundt med de små bitte skridt, som kæden mellem hendes ankler tillader.

Maden dufter pragtfuldt. Lone begynder at blive sulten, og den liflige duft af mad er kun med til at understrege følelsen. Som de andre piger forsøger hun at skubbe det til side og koncentrere sig om sit job. Om at give herrerne den fuldendte nydelsesoplevelse. Pigerne ved at de ikke får noget at spise før herrerne er færdige, så de forsøger ikke at tænke på mad. Skønt det er svært når der dufter så dejligt af mad, og når de kan se hvordan herrerne nyder maden.

Ellers forløber måltidet som ved forretten, bortset fra at der nu er fem piger der iler til når en herre ser ud til at mangle noget. Herrerne benytter sig stadig af den lette adgang gennem pigernes høje slidser. Ind imellem er det tungt for pigerne at stå foroverbøjet med fadet eller vinflaskerne mens en herre udforsker deres krop. Specielt når en herre ind imellem fører et par fingrer op i hende eller leger med hendes klit, er det svært at stå stille. Men selvfølgelig bydende nødvendigt.

Desserten

Da alle herrerne er færdige med at spise, bliver der hurtigt taget ud af bordet. Lone og Terese bliver stående med vinflaskerne, selv om de nu ikke ser ud til at nogen af herrerne ønsker mere vin.

Inden desserten rejser herrerne sig for at strække ben. De går ud på terrassen hvor nogle ønsker at ryge mens andre bare trækker lidt frisk luft. Vintjenerne følger med ud, og Karen sendes ud med et fad med cigaretter og cigarer. Kort tid efter følger Cecilie og Stefanie med hver et askebæger og Karina med en bakke med vinglas. Anette overvåger selskabet fra døråbningen og Maja er stadig i køkkenet.

Mændene går lidt rundt og sludrer. Efter at have budt rundt, stiller Karen sig i udkanten af terrassen med fadet med tobakken. Så det er klar hvis nogen skulle ønske mere. Selv om det et højest usandsynligt at det vil ske, skal muligheden være tilstede. Af samme grund står vintjenerne også diskrete i udkanten, selv om ingen af herrerne drikker vin. Og Karen med bakken med vinglas, så der er friske glas til rådighed. Fire piger står altså og bærer på noget som kan virke inderlig overflødigt. Men det er med til at højne herrenes oplevelse af det perfekte måltid. Kun Cecilie og Stefanie med askebægrene er reelt aktive. De forsøget at holde øje med alle herrerne og deres aske, og at være på pletten når der skal askes eller skoddes. Alle syv kvinder fungerer samtidig som dekoration med deres smukke kjoler, korsetter, strømper og sko, og som kæledyr når en af mændene får lyst at pille lidt.

Da tobakken er røget og mændene er ved at være klar til desserten, giver John Anette et diskret tegn. Pigerne bliver straks trukket tilbage fra terrassen, og kort efter står desserten på bordet, og John kan bede mændene gå til bords. Desserten er portionsanretninger så der er ikke nogle fade at byde rundt. Karen får overdraget dessertvinen og ansvaret for at fylde den op. Lone og Terese står stadig med bordvinen, men er ikke aktive da der ikke længere bliver drukket bordvin. Cecilie, Stefanie og Karina vender tilbage til ventevæggen.

Lone begynder at mærke vægten af de to vinflasker, rød og hvid, hun står med. Hun kan også mærke i benene og specielt fødderne at hun har stået op så længe. Mændene sludrer lystigt sammen. Virkningen af vinen begynder at give en lidt lystigere stemning. Ingen af dem er på nogen måder fulde, men de fleste er blevet lidt mere talende. Det kan ses på dem at de hygger sig og har det rart. De giver sig god tid, og ingen har lyst til at rejse sig, selv om desserten forlængst er forsvundet. Ingen af dem skænker det en tanke at kvinderne har stået op i snart 2½ time, og at de ikke har fået noget at spise endnu. Og det skal de da heller ikke. Dette er herrernes fest. Kvinderne, eller slavinderne som de jo er i denne sammenhæng, er der udelukkende for at give herrerne den bedst mulige oplevelse.

Efter at desserten er spist, lader Anette nogle af de ventende piger bære ud. Ude i køkkenet har Anja stillet nogle fade frem med resterne af hovedretten skåret i små stykker. Her må pigerne snuppe lidt mad når de kommer forbi. Den er ganske vist blevet kold, og der er kun vand at drikke til, men da pigerne er ved at være godt sultne, går de rask til den. Anette sørger for at Karen, Lone og Terese bliver afløst ved flaskerne, så også de kan få lidt mad. De har ikke mulighed for at sidde ned, og der er ikke tid til at spise ret meget ad gangen da de kun må opholde sig kort tid i køkkenet. Men det giver alligevel fornyet energi. Der er mad nok, og de ved at de resten af aftenen kan snuppe en bid når de har mulighed for at komme i køkkenet. I køkkenet er også kaffen lavet og klar til at blive sat ind. Den er selvfølgelig kun til mændene. Kvinderne må nøjes med vand.

Aftenen

Da mændene omsider gør mine til at rejse sig, bliver der igen travlhed blandt kvinderne. Anette diriger rundt med dem så kaffen bliver serveret i sofagruppen sammen med forskellige kager, og bordet bliver ryddet efter måltidet. Et bord bliver anrettet med øl og vin, cognac og likør, tobak og rene glas. Kvindernes opgaver ændrer sig nu. Fra hele tiden at have fået konkrete opgaver at koncentrere sig om, skal alle kvinderne nu være til rådighed for herrerne til hvad de måtte ønske. Maja forlader køkkenet og slutter sig til dem. Kun Anette bevarer lidt af sin rolle, da hun skal holde øje med hvornår der skal fyldes op. Hun finder så en ledig kvinde til at klare opgaven. Men herudover skal alle kun sørge for mændenes ønsker og ellers holde sig i ro.

Nogle af mændene styrer direkte mod kaffen, og giver tegn til nogle af kvinderne om at servere cognac. Andre går ud for at ryge og bestiller tobak og askebæger. Atter andre bestiller en øl. Mændene benytter ikke kun deres egne koner, kærester eller medbragte slavinder. Alle kvinderne er til rådighed for alle mændene.

Lones første opgave bliver at betjene tre mænd som vil ryge. Da de rejser sig fra bordet går de ud på terrassen og giver hende et tegn om at følge med. På terrassen bestiller de to cigarer og en cigaret. Lone henter straks de bestilte og en lighter som hun bruger til at tænde for dem med. Derefter lægger hun lighteren tilbage og henter et askebæger. Nu står hun med askebægret i begge hænder ved siden af mændene, og holder øje med deres aske for at tilbyde dem askebægret på det rigtige tidspunkt. Mændene taler om politik og det kommende valg. De henvender sig ikke på noget tidspunkt til hende, og ignorerer hende undtagen når en af dem får lyst til at tage lidt på hende. Det er ved at blive sent på aftenen, og der er stadig længe til sommer, så luften føles kold på Lones bare skuldre og arme. Mændene er alle i smoking, så de nyder den kølige luft.

Haven er smukt oplyst med kulørte lamper, og de tre mænd går ud på græsplænen, væk fra huset. Lone må selvfølgelig følge med, så de stadig har askebægeret lige ved hånden. Hendes stilethæle synker ned i plænen, så hun mister støtte under hælene. Hun er nødt til at gå på tæerne for at holde balancen. Mændene er tilsyneladende haveinteresserede, for emnet har skiftet fra politik til haveplanter. De går rundt langs kanten af plænen og diskuterer bedene. De stopper op flere steder, og diskuterer en busk eller et bed med blomster. Lone følger med og gør sit bedste for at se smilende og afslappet ud, selv om hun må stå på tæerne for at hendes hæle ikke skal synke i. Hun synes at tiden er lang før mændene begiver sig tilbage mod huset.

Omsider går mændene ind i huset, hvor de sætter sig i lænestole og lader hende servere kaffe og hente kage og cognac. Derefter ignorerer de hende. Hun bliver stående nær dem med armene foldet på ryggen og let spredte ben, da det er den stilling kvinderne skal indtage når de ikke er i brug. Mændene fortsætter med at ignorere hende, de har åbenbart ikke mere brug for hende nu. Efter 10-15 minutter kalder hendes egen herre, Jørgen, på hende. Han gør tegn til at hun skal sætte sig. Taknemmelig sætter hun sig på gulvet ved hans fødder. Taknemmelig af flere årsager. Dels fordi hun nu for første gang i løbet af aftenen får lov at sidde ned og hvile fødderne. Men først og fremmest fordi hun føler sig så tryg ved at sidde her ved sin herres fødder. Og at han valgte at kalde på hende når han kunne have valgt en hvilken som helst af de otte kvinder, gjorde hende glad. Så hun nød at sidde der mens han talte med sidemanden og distræt legede med hendes hår. En gang imellem gled hans hånd ned og krammede hendes bryster. Hendes korset sluttede under busten, så hun havde en pushop-bh til at fremhæve kavalergangen. Og hans hånd kunne let smutte ind under bh’en og kramme hendes bryst.

Lidt efter lidt blev Jørgen så optaget af snakken med sidemanden at han helt glemte hende. Og da Anette manglede en til at hende flere øl, blev hun sendt ud på denne opgave. I køkkenet skyndte hun sig at spise en mundfuld mere inden hun vendte tilbage til stuen. Efter at have sat øllene på anretterbordet, opdagede hun at Jørgen ikke længere sad i stolen. Hun gik derfor hen og stillede sig ved ventevæggen, hvor hun vidste at hendes plads var når hun ikke var i brug. Her stod hun med armene krydset bag ryggen og let spredte ben, mens hun kiggede lige frem. Der var ikke så meget at kigge på. Bare det nu tomme spisebord.

Lidt senere kaldte Mads på hende. Han sad i en lænestol og slappede af med kaffe og cognac. Han pegede på sit skridt og hun knælede straks ned foran ham, åbnede hans bukser og trak hans halvt erigerede pik frem. Hun tog den omgående i munden hvor hun mærkede at den voksede. Hun sad et stykke tid på knæ med hans pik i munden. Hun kunne tydeligt mærke at han nød det. Men hun kunne også mærke at han ikke havde travlt med at komme. Han slappede af og nød hendes arbejde. Det gik nogen tid før han endelig tillod sig selv at komme i munden på hende. Hun gjorde sidt bedste for at sluge det hele, og det lykkedes næsten. Men ikke helt. Noget at sæden flød over og ned på hendes hage. Mads var flink og tog en serviet og tørrede hende om munden. Hun slikkede hans pik ren og lagde den blidt tilbage i hans bukser som hun lynede. Han gav hende derefter tegn til at stille sig ved siden af ham. Hun stillede sig i den sædvanlige stilling med let spredte ben. Mads sad roligt og lod sine hænder køre op og ned af hendes lår. Mads var kendt i klubben for at være meget glad for dameben, specielt i nylonstrømper. Og hun vidste at han kunne sidde længe på den måde.

Der kom også til at gå nogen tid, hvor hun bare stod ved siden af Mads mens han kælede for hendes ben. Han var faldet i snak med Viktor som sad ved siden af ham, og det lød ikke til at de ville blive færdige lige med det samme. Selv om det betød at Lone igen måtte stå stille og vente på sine høje hæle. Og selv om hun ikke havde fået mulighed for at skylle munden, som stadig smagte af hans sæd.

Mens hun ventede, kiggede hun lidt rundt i stuen. Flere af kvinderne sad på gulvet eller knælede ved siden af en herre. Nogle holdt en bakke som herren brugte som bord. Andre havde hans pik i munden. En enkelt lå på alle fire og blev brugt som fodskammel. Det var især Stefanie og Karina der blev sendt for at hente noget. Det morede øjensynlig herrerne at se de to piger vrikke af sted med små de skridt, de var nødt til at tage. Karina var hæmmet af en strop mellem anklerne og Stefanie af en mellem knæene.

Lone synes at hun stod længe ved siden af Mads. De var efterhånden trukket udendørs, kun Mads og Victor var tilbage i stuen. Til sidst blev snakken udenfor så højrøstet at de rejste sig for at se hvad der skete. De gjorde tegn til Lone om at følge med. Udenfor var der megen snak og latter. Maja og Cecilie stod i de to fjerneste hjørner af græsplænen. Pludselig greb nogen fat i Lone og trak hende ud på græsset. Kun et par meter fra terrassen, men hun måtte nu igen stå på tæer for at undgå at hælene sank ned i jorden. Hun vidste ikke rigtig hvad der skulle ske, men Terese blev på samme måde placeret på græsset. De fire kvinder der alle havde samme problem med stilethælene og den bløde græsplæne, stod nær hver sit hjørne af plænen. Så blev Stefanie og Karina hevet frem. Igen megen snak og latter, og der gik lidt tid før det gik op for Lone hvad det hele gik ud på. De to piger skulle løbe om kap. Og de fire på græsplænen var hjørnestolper der markerede banen.

Pigerne blev sendt af sted under megen latter. At kalde det “løbe” om kap var nok noget af en tilsnigelse. Begge var begrænset til at tage meget små skrift på grund af stropperne mellem deres ben. Desuden var de begge iført stilethæle og korset. Ingen tvivl om at de begge gjorde deres bedste. Kvinderne vrikkede afsted det bedste de havde lært. Begge faldt flere gange til stor morskab for mændene. I sidste ende viste Karinas ankelstrop sig at være den største hæmsko, og Stefanie vandt løbet. Begge kvinder hev efter vejret da deres vejrtrækning jo var hæmmet af deres korsetter. Leende og snakkende forsvandt selskabet ind i huset igen. Først tyve minutter senere kom nogen i tanker om at “hjørnestolperne” endnu stod ude på plænen, og Anette blev sendt ud for at hente dem. Da de ikke blev beordret til noget da de kom ind, stillede alle fire kvinder sig over til ventevæggen.

Lone fik lov at stå ved ventevæggen nogen tid, så kaldte Martin på hende. Han stod og snakkede med at par andre ved siden af spisebordet. Lone blev beordret til at flytte en stol og bukke sig ind over bordet. Det gjorde hun så hun kunne tage fat i den modsatte bordkant. Hun mærkede hvordan hendes kjole blev skilt i slidsen bagpå. Slidsen gik helt op til livet, så de to stykker af kjolen kunne let skubbes rundt på hver side af hende og ind under hendes lår. Hun var nu blottet fra korsettet og ned. Og hun stod naturligvis med spredte ben som det forventedes af hende. Hun mærkede først et par prøvende fingre, men kort derefter gled en pik ind i hende. Manden var tændt og gik til den, og det varede ikke længe før han kom. Han blev kort efter afløst af en af de andre, som også ret hurtigt skød sin ladning ind i hende. Lone havde nået at blive ret ophidset, men var slet ikke nået at komme. Men det drejede sig jo også om mændenes fornøjelse, ikke om hendes. Lone hørte at mændene kalde på to andre slavinder for at få slikket deres pikke rene. Selv fik hun ingen ordrer og måtte blive stående som hun var. Hun hørte at mændene gik snakkende videre. Ingen tænkte længere på hende. Hun stod stadig med røven i vejret og spredte ben, men blottet underliv og sæden drivende ned ad lårene. Og det hele vendte lige over mod sofagruppen hvor de fleste mænd sad.

Hun ved ikke hvor længe hun stod der. Måske en halv time. Så kaldte Jørgen hende over til sig. Hun blev kommanderet til at blotte sine bryster og knæle ved hans side. Brysterne blev trukket op af bh’en og kjolen og hun knælede på gulvet med let spredte ben. Her sad hun resten af tiden mens Jørgen indimellem tog hende på brysterne eller lod hånden glide ned til hendes skød. For at hans fingre ikke skulle klistres til med sæd, kaldte han på Cecilie og fik hende til at slikke Lones skød og lår rene. I perioder befølte Jørgen hende en del, uden dog at tage opmærksomheden fra den mand han talte med, i perioder ignorerede han hende. Men hun var der hele tiden, til rådighed uden at forlange opmærksomhed. Slavindens formål.

Afskeden

Hen på natten begyndte de forskellige par at bryde op. De kom rundt og sagde farvel til alle, selv til slavinderne. Mændene gav hånd indbyrdes. Kvinderne gav hinanden et knus. Kvinderne nejede dybt for mændene og blev nede indtil de fik et tegn til at rejse sig. Da Karina og Lars sagde farvel til Lone og Jørgen, kom Jørgen og Lars til at snakke om en aftale de havde et par dage senere, netop som Lone havde nejet for Lars. Lars glemte derfor helt at give Lone det lille klap der betød at hun måtte rejse sig, og hun måtte blive nede i næsten fem minutter. Det fik hun selvfølgelig ikke nogen undskyldning for. Herrer undskylder ikke over for slavinder. Lars gav hende blot et klap på kinden da han vendte sig om og gik, hvilket var tegnet til at hun måtte rejse sig.

Da Lone og Jørgen selv brød op, nejede hun for de tilbageværende mænd og krammede kvinderne. Jørgen var igen galant og hjalp hende pelsen på, holdt døren for hende og bød hende armen da de gik. Tilbage ved bilen gik Lone om til førerdøren og ventede på tilladelse til at stige ind mens Jørgen fandt nøglerne frem. Først da Jørgen holdt døren for hende, steg hun ind, noget besværet af korsettet. Jørgen steg ind på passagersædet og rakte hende nøglerne, så hun kunne starte bilen og køre dem hjem efter en spændende aften de begge havde nydt i fulde drag.

Reklamer

6 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Wow, Soher. Jeg ser, hvad du mener. Din beskrivelse af dette selskab passer særdeles godt sammen med min post om en lignende event.

Tak, fordi du ledte mig hen til dit skriv her. Jeg mener faktisk, at jeg har læst den før – og også fandt den meget spændende.

Måske en dag lykkes det at samle folk nok til at afholde det IRL 🙂

Kommentar af Hans Kvinde

Det glæder mig at netop du kan lide den.

Hvis det lykkes at samle folk nok, stiller jeg gerne op IRL. Hvis jeg ellers kan finde en at følges med.

Kommentar af sommerherren

Jeg tænker, at kravet om, at en Herre selv medbringer sin kvinde, kan fraviges 🙂

Kommentar af Hans Kvinde

Oh, det lyder dejligt! Lad os nu se. Måske kan det lykkes at finde en inden da. *S*

Kommentar af sommerherren

Tak for en virkelig god novelle-fantasi. Det var en fornøjelse at læse din tidligere 7-dages novelle, så jeg havde store forventninger til din nye novelle – og de blev til fulde indfriet. Eller rettere, næsten til fulde. For der mangler efter min mening – en mening som jeg tror deles af mange af dine læsere, måske især de kvindelige – en egentlig SM-episode. “Når enden er blå, er alting godt”, som din kloge blog-kollega Fanny O skriver i sin profil , men i “Festen” leder man forgæves efter selv den mindste lille stribe på bare en enkelt rund balde. Jeg vil derfor foreslå en mindre men ikke destomindre meget vigtig revision for at råde bod på denne mangel. Samtidig er jeg naturligvis helt klar over, at smag og behag varierer meget, ikke mindst når det kommer til sexuelle præferencer, så jeg vil bede dig opfatte det følgende ikke som kritik men som et venligt forslag til forbedring:
Den første mulighed er, at lade de to slavinder, som har fungeret som målstolper i haven, blive trætte af at stå alene ude i haven og kukkelure. Efter 5-7 minutter, når de har forstået at de er blevet glemt, beslutter de at liste indenfor igen til trods for at de ikke har fået besked på at komme ind. Det er en bevidst overtrædelse af reglerne, og heldigvis opdager værten at de to er ved at snige sig ind. Han beder straks om alles opmærksomhed og udtaler, at i hans hus tolereres ingen ulydighed. Han idømmer de to slavinder en passende straf for deres egenrådige adfærd: de skal hver have 16 slag med spanskrør! Han fører de to slavinder ind i det tilstødende værelse (her vil det være ønskeligt at lade historien foregå i en større, gammeldags forstadsvilla med billardværelse) og beordrer dem til at tage deres kjoler af. Samtlige herrer er nu kommet til stede for at se hvad der foregår. Slavinderne, som naturligvis er trusseløse og nu kun er iført korset, strømper og stiletter, får besked på at stille sig for hver ende af billardbordet, ca. 1 m fra kanten , holde fast i banden med hænderne og hvile panden mod bordets kant. (Fordelen ved et billardbord er, at det er meget stabilt og derfor står urokkeligt fast uafset hvor hårdt slavinden rykker i det under afstraffelsen). I denne foroverbøjede stilling og med svajet ryg vil slavindernes bagdele præsentere sig meget smukt. Værten tager nu et langt, smidigt spanskrør frem og beder de tilstedeværende herrer om deres hjælp: hver skal give først den ene, derefter den anden slavinde to slag med spanskrøret. Afstraffelsen gennemføres med omhu; især lægger herrerne vægt på, at alle slag placeres ligeligt over begge balder og at alle striber er parallele. Efter afstraffelsen får slavinderne besked på at blive stående “til udstilling” i 15 minutter. Det siger sig selv at der nok er en eller flere af herrerne som falder for fristelsen til at betjene sig af en af disse nypiskede bagdele – noget andet ville være urimeligt.
En anden mulighed er at lade væddeløbet i haven udgå. I stedet kan værten, efter alle herrerne har fået deres cognac i hånden, annoncere en konkurrence som et planlagt højdepunkt i festen. Hertil behøves to frivillige herrer, og to af gæsterne melder sig naturligvis straks. Desuden behøves to slavinder. Disse udvælges på følgende måde: alle 8 slavinder stiller sig op på række, værten måler med et skræddermålebånd omfanget af slavindernes bagdele, og de to slavinder med de mest fyldige bagdele får nu besked på at tage deres kjole af. De adlyder naturligvis omgående og står nu kun iført taljekorset, lange strømper, og stiletsko, dvs. deres bryster er fuldt synlige, og eftersom de ikke bærer trusser er deres bagdele helt nøgne og frit tilgængelige. Værten lægger nu to ridepiske samt diverse kæder og remme frem, og slavinderne får påsat halsbånd (hvis de da ikke allerede bærer halsbånd – egentlig synes jeg at alle 8 slavinder burde have halsbånd på for overhovedet at kunne deltage i festen), pandebånd (som er det samme som halsbåndet, blot lidt større; det er vigtigt at pandebåndet sidder helt fast og stramt omkring hovedet) samt lædermanchetter om håndled og ankler. Værten binder herefter slavindernes hænder sammen på ryggen ved at hægte håndledsmanchetterne sammen og fastgør en tynd metalkæde mellem ringen på pandebåndets bagside og de sammenbunde hænder. Har kæden den rette længde, tvinges slavindens hoved bagover, samtidig med at hænderne tvinges højt op midt på ryggen. Hun står nu og ser næsten lige opad med let svajet ryg og fremskudte bryster og bagdel – i sig selv et smukt syn. Herefter sætter værten en tynd metalkæde mellem de to ankelmanchetter. Denne kæde skal være omkring 40 cm lang, i midten skal den have en lidt større ring. Til denne midterring fastgøres nu en længere kæde hvis anden ende fastgøres til ringen på forsiden af slavindens halsbånd. Har kæden den rette længde, tvinges slavinden til nu at stå stærkt foroverbøjet, men med blikket rettet lige fremad. Eftersom ryggen er svajet, står hendes store bagdel , som nu er den højeste del af hendes krop, meget tydeligt frem. I mine øjne et overordentligt indbydende syn. Slavinderne er nu parate. De tripper med ganske små skridt frem til startlinjen. Distancen de skal “løbe” er måske 10 meter. Mållinjen er, ligesom startlinjen, markeret med et 2 m langt silkebånd som ligger på gulvet. Der er to præmier: en flaske champagne og en flacon Ô de Lancome, champagnen til herren der vinder, og parfumen til slavinden der taber. Reglerne er i øvrigt enkle: den herre hvis slavinde hjulpet af hans ivrige brug af ridepisken på hendes store bagdel kommer først over mållinjen, har vundet en flaske champagne. Den slavinde som til trods for hendes herres mange slag med pisken kan “løbe” langsomt nok til at komme sidst i mål, vinder parfumen. Med andre ord, herrerne er motiverede til at piske slavinderne så meget og hårdt som muligt, mens slavinderne er motiverede til at udholde så mange piskeslag som de kan for at komme sidst i mål og derfor tabe = vinde parfumen. Efter konkurrencen kan man have en del fornøjelse af at lade de to slavinder gå rundt mellem herrerne og fremvise deres stribede bagdele inden deres kæder bliver løst; hvis de bliver synligt trætte af den påtvungne stilling, kan man tillade dem i stedet at ligge på knæ med hovedet hvilende imod gulvet. Efter 10-15 minutter bliver slavinderne atter “frie” og kan igen stille sig ved ventevæggen. Det kan diskuteres om de nu skal have lov til at tage deres kjole på igen. Egentlig synes jeg det er bedst hvis de resten af aftenen er kjoleløse. Det er jo ikke rimeligt at tildække et så smukt syn som en kvindebagdel med friske striber efter en ridepisk. Desuden skal de jo have frakker eller pelse på inden de skal ud i nattekulden, så der er intet til hinder for at de kan tage kjoleløse hjem.
Den første mulighed er jo meget enkel og ligeud, og indeholder næppe elementer som vil være ukendte eller fremmede for de tilstedeværende herrer og slavinder. Den anden mulighed er måske lidt udspekuleret og resourcekrævende, men vil nok være noget de færreste slavinder har prøvet før. Også for de fleste af herrerne vil denne selskabsleg sikkert være ny. Jeg har selv et antal gange ladet min slavinde “løbe” på den beskrevne måde, dog aldrig om kap med en anden slavinde; i vores omgangskreds er der, såvidt jeg ved, ingen andre slavinder. Men det er muligt at lade slavinden konkurrere med et stopur, f.eks. sat til 3 minutter. Går hun over målstregen inden de tre minutter er gået, har hun tabt, men slipper for flere slag med pisken; udholder hun de mange slag, vinder hun. Tre minutter er LANG tid, så som regel bliver det til mindst 50-60 slag. Jeg kan naturligvis ved at variere hvor hårdt og hurtigt jeg slår hende, bestemme om hun skal vinde eller ej, så nogen rigtig konkurrence er der naturligvis ikke tale om. Jeg ved ret præcist hvormeget hun kan tage, så jeg sørger for at hun altid lige netop vinder. Til en fest med mange deltagere, som bekrevet ovenfor, vil der naturligvis være tale om en ægte konkurrence.
Det vil nok være en god idé at øve slavinden i denne særlige sportsgren hjemme, inden man lader hende deltage i selskabslege.
Og så glæder jeg mig til at læse din næste novelle.

Kommentar af Sir

@Sir:

Tak for din kommentar. Det glæder mig at du kan lide novellen.

Smag og behag er som nævnt forskellige. Min personlige interesse er det psykologiske aspekt, ikke SM-delen. Derfor har jeg ikke lyst til at skrive om SM seancer. Og ville heller ikke kunne gøre det ordentligt. Jeg vil derfor overlade til de læsere der har interesse i dette, at læse din udmærkede kommentar.

Personligt bryder jeg ikke om tanken om at nogen bevidst er ulydig for derefter at blive straffet. Det passer bare ikke ind i mit univers.

Derimod er din tanke med væddemålet helt i min ånd. Og jeg nød at læse din beskrivelse.

Desværre har jeg ikke skrevet noget i lang tid. Jeg har ikke tiden til det. Men jeg håber da en dag igen at få skrevet noget.

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: