Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


En hverdagsaften

Novelle af SommerHerren (sommerherren@gmail.com).

Jeg er på vej i bilen for at hente dig. Jeg ser at du venter på hjørnet som aftalt. Jeg ser til min tilfredshed at du er klædt som jeg ønskede, i jakke, nederdel og højhælede sko. Jeg holder ind til siden og du åbner døren og stiger ind. Efter et hurtigt kys sætter du dig tilrette og spænder sikkerhedsselen. Du trækker nederdelen op til lige under kanten af strømperne, som du ved at du skal i min bil. Så fører du hænderne om bag ryggen, en anden af mine regler, giver mig et smil og nyder køreturen.

Der er ikke meget trafik og jeg har tid til at nyde synet af dine nylonklædte ben. Vi sludrer lidt om hvad der er sket siden vi mødtes sidst. Jeg lader hånden glide ned på dine lår. Du spreder villigt benene så jeg let kan komme til. Jeg kæler lidt for dine ben, og lader så hånden glide op ad lårene så nederdelen følger med. Jeg mærker det bare stykke over strømperne og leger lidt med stroppen til hofteholderen. Jeg når også at kilde dig lidt mellem benene, uden på trusserne. Alt imens vi fortsætter konversationen. Trafikker bliver tættere og jeg skal bruge begge hændre for at køre. Der er flere mennesker på gaden og vi holder ofte for rødt lys. Du skæver til dine ben, til det afslørende stykke med bart der hvor nederdelen stadig er oppe hvor jeg efterlod den. Du ved at du ikke må rette på den selv.

Vi når frem og finder en parkeringsplads ikke langt fra restautanten hvor vi skal spise. Vi stiger ud og du skynder dig at glatte nederdelen og håber at ingen har lagt mærke til noget. Du ser dig om, men ingen ser ud til at reagere. Vi går det korte stykke til restauranten hvor vi finder et bord ude ved den ene side. Som sædvanligt sætter jeg mig med ryggen mod væggen og du overfor. Du hænger jakken over stoleryggen. Tjeneren kommer med menukortet. Vi studerer kortet lidt uden at tale sammen, og da tjeneren kommer bestiller jeg hvad jeg har lyst til. Til os begge. Tjeneren kommer med vinen og vi sidder og sludrer lidt. Jeg synes at du ser så dejlig ud som du sidder der. Du er iført en gennemknappet skjortebluse. De to øverste knapper er åbne, uden at afsløre for meget. “Knap en knap mere op!” Min kommando får det til at gibbe lidt, men du åbner villigt en knap mere.Jeg har nu udsigt til et stykke kavalergang. Du har push-up BH på, som du ved at jeg kan lide. “En mere!” Du adlyder, men du ser nu lidt mere bekymret ud. Det har du også grund til, nu er det slut med at være anstændig. Men du sidder så ingen kan se noget bortset fra mig, og så måske tjeneren når han kommer forbi.

Måltidet forløber fint. Vi nyder maden og kaffen bagefter. Til kaffen beder du om lov til at tænde en cigaret, hvilket jeg giver dig lov til. Jeg betaler regningen. Inden du rejser dig for at gå knapper du den nederste af de åbne knapper. Du går i gang med den næste da du ser mit misbilligende blik. Sukkende lader du knap være knap og rejser dig og tager din jakke på. Vi går ud til bilen og starter på turen hjem til mig. Igen sætter du dig som du skal, med nederdelen oppe om lårene og hænderne på ryggen. Vi er dårligt nok kommet fra kantstenen før jeg siger at nu har du vist ikke brug for dine trusser mere, så nu kan du godt tage dem af. Du lader hænderne glide op under nederdelen samtidig med at du løfter dig lidt i sædet for at kunne trække trusserne af. I sidste øjeblik husker du at spørge om du må trække nederdelen ned igen, da den jo er endt meget højt oppe. Det får du lov til. Efter at have rettet nederdelen, stadig med trusserne om lårene, spørger du om du må tage sikkerhedsselen af mens du frigør trusserne fra benene. Denne gang får du nej. Du kæmper så for at løfte benene og få trusserne fri af de høje hæle mens overkroppen stadig hænger i sikkerhedsselen. Samtidig er du bekymret for hvad folk udenfor tænker, bilen kører stadig ret langsomt gennem menneskefyldte gader. Da du endelig har fået trusserne fri får du besked på at lægge dem i forruden. Resten af turen hjem til mig foregår uden særlige begivenheder.

Hjemme i min lejlighed tager du jakken af, men beholder skoene på. Du ved at dem tager du ikke af uden tilladelse. I stuen venter du på tilladelse til at sætte dig ned. Den kommer ikke lige med det samme. Jeg sætter mig i sofaen og kigger på dig. Du får besked på at dreje dig rundt, så jeg kan nyde synet af dig fra flere sider. Så får jeg den alvorlige mine på og spørger dig hvad det var der skete da vi forlod restauranten. Du ser først lidt forvirret ud. Kommer så i tanker om knapperne. “Jeg ville knappe en knap mere, men da jeg så at det ikke passede dig, så lod jeg være.” Jeg må korrigere dig. “Tværtimod, du knappede en knap uden tilladelse og undgik kun med nød og næppe at knappe en til.” “Jamen du havde da ikke forbudt mig at knappe knapperne?” “Når jeg be’r dig om at knappe en knap op, tror du så at du bare kan knappe den igen?” Det kan du jo godt se, og ser lidt brødebetynget ud. Jeg beordrer dig til at hente klædebørsten ude i entreen. Lidt slukøret kommer du tilbage med børsten.

Jeg sætter mig i en lænestol og du får besked på at lægge dig over mine knæ. Din overkrop falder ned på den ene side af stolen og dine ben på den anden, efterladende din bagdel dejlig højt. Jeg kærtegner din bagdel lidt, først uden på nederdelen. Så trækker jeg nederdelen op og får adgang til din bare mås. Efter lidt mere kælen fatter jeg børsten og giver dig et ordentligt rap. Du gisper. Derefter følger det slag på slag, indtil dine balder er flot røde.

Du beordres nu ud på gulvet igen. Du stønner lidt da du trækker nederdelen ned over de ømme balder. Jeg beordrer først blusen så nederdelen af. Du er nu iført BH, hofteholder, strømper og højhælede sko. Igen må du dreje dig rundt og vise dig frem. Jeg kan mærke at det er nogen tid siden jeg så dig sidst, jeg har svært ved at kigge mig mæt på dig. Du må bukke dig frem, så jeg bedre kan se hvad push-up BH’en gør ved dine bryster. Så er det af med BH’en og en ny fremvisning. Igen må du bukke dig, denne gang for at jeg kan nyde dine frithængende bryster.

Da jeg endelig er mæt får du ordre på at stå opret igen. Jeg går ud af stuen og kommer lidt efter tilbage med tasken med legetøj. Det første jeg finder frem er et bind som du får over øjnene. Det næste er halsbåndet som lægges om din hals. Jeg berordrer dine hænder om bag nakken, hvor du lydigt holder dem mens jeg fastgør manchetter og låser dem til halsbåndet.. Jeg kærtegner din krop lidt, leger med brysterne og smutter en finger ind i din revne. Du er vist ikke helt upåvirket. Du hører en velkendt lyd, som du ikke helt kan placere. Men da jeg pludselig kniber på siden af dit ene bryst, ved du hvad de skal ske. Et øjeblik efter mærker du tøjklemmen bide sig fast. Stille og roligt sætter jeg klemmer på i en ring rundt om hvert bryst. Så bliver du beordret til at sprede benene, og et øjeblik efter sidder der tre klemmer i hver skamlæbe. Kronen på værket bliver en i hver brystvorte. NU begynder du at kunne mærke smerterne mere alvorligt. Det er en lille pause, så hører du lyden fra digitalkameraet. Jeg foreviger mit kunstværk. Selv står du stille med hænderne bag nakken og forsøger at bevæge dig så lidt som muligt. Nu bliver bindet taget af dine øjne. Du misser lidt med øjnene mod lyset. Du bliver beordret til at gå ud i entreen og se på dig selv i det store spejl derude. Du ømmer dig lidt mens du går. Specielt klemmerne i skridtet bevæger sig med en nivende smerte. Ude i entreen kan du se dig selv. Du må indrømme at der ser ret ophidsende ud.

Nå, men klemmer kan jo ikke sidde på altid. De skal jo fjernes igen. Og denne gang får du lov at bestemme i hvilken rækkefølge klemmerne skal væk. Du ved ganske udemærker at det gør mere ondt at få dem fjernet end at have dem siddende. Du vælger at starte med brystvorterne. Du gisper af smerte da jeg tager dem af. Én ad gangen, du skal rigtigt kunne føle det. Smerten kommer idet klemmen bliver taget af og blodet begynder ar rulle tilbage i årene, men især da jeg efterfølgende masserer stedet for at få blodomløbet igang igen. Dernæst vælger du klemmerne i skridtet. Igen den samme smerte. Og på den måde fortsætter det til alle klemmerne er væk. Nu får du et velfortjent kram og vi kysser lidt, dybt og inderligt. Du kan ikke holde om mig, da du stadig har hænderne bag nakken, men du nyder mit favntag.

Mens vi står der slår klokken 10 på mit gamle stueur og jeg kommer i tanke om at jeg vil se de korte nyheder fra TV 2. Jeg sætter mig ind i den magelige TV stol i stuen og tænder for fjernsynet. Jeg kalder dig hen ved siden af stolen, hvor jeg lader dig stå så jeg kan kærtegne dine ben og dit skridt mens jeg ser fjernsyn. Du har endnu ikke siddet ned siden du kom ind i lejligheden, og du er ved at blive øm i fødderne i de umagelige sko. Efter fem minutter finder jeg dog noget bedre at bruge dig til. Jeg knapper mine bukser op og beordrer dig ned foran stolen. Du kan så sidde og servicere mig med munden mens jeg ser det sidste af nyhederne. Som jeg dog får sværere og sværere ved at koncentrere mig om! Da nyhederne er slut slukker jeg for fjernsynet og mens du stadig arbejder med munden løsner jeg dine hænder i nakken. Jeg beordrer dig op at ride på mig. Idet jeg glider ind i dig mærker jeg hvor våd du er, og lidt efter kommer vi sammen i en bragende orgasme. Udmattede sidder vi lidt sammen inden vi orker at foretage os videre. Men klokken er ved at være mange for en hverdagsaften og du må snart hjem.

Vi går ud og vasker os hver for sig. Du lader som altid badeværelsesdøren stå åben, men jeg er for træt til at komme ud og kigge. Da vi begge er vaskede giver jeg dig lov til at klæde dig på. Da du når til blusen stopper jeg dig et øjeblik. Spørger hvorfor du ville knappe de knapper på restauranten. Du svarer at det var uanstændigt at gå rundt sådan. Jeg vil demonstrere at der var det absolut ikke og beordrer dig til slet ikke at knappe blusen. Du har jo jakke på. Jakken er en blæserjakke med kun to knapper, men du opdager at det faktisk er muligt at arrangere blusen nogenlunde under jakken så at det ikke ser alt for åbenlyst ud. Bevares, du skal ikke bevæge dig alt for meget, men det kan du jo bare lade være med. Da vi går ned ad trappen er du igen anstændig som da du tog hjemefra, bortset fra at din bluse ikke er knappet og at dine trusser stadig ligger nede i bilen. Da jeg kører dig hjem kan jeg igen lege med dine frittilgængelige lår og denne gang også lidt med din kønsbehåring. Det er mørkt og du er ikke nervøs for at nogen skal se dig i bilen. Da vi nærmer os din lejlighed holder jeg ind til siden. Du har ca. et kvarters gang hjem derfra, og jeg vil gerne have at du ser at det er fuldt ud muligt at gå på gaden uden knappet bluse. Du får trusserne i hånden, med ordre om at lade dem blive der, vi kysser farvel og du begynder at gå det sidste stykke hjem.


8 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Hvad er det for et kvindesyn? Har kvinder ingen rettigheder? Jeg er stødt. Ikke underligt at du er alene!

Kommentar af Anne

Kvinder der underlægger sig modbydelige mænd som dig har intet selvværd. Stakler!

Kommentar af Lisa

Jeg tror at du ville blive meget overrasket hvis du mødte nogle af de kvinder der nyder at underkaste sig.

Og jo, kvinder har alle rettigheder. Herunder retten til at afgive kontrollen, hvis det er det de har lyst til.

Sommerherren

P.S. Hvorfor læser du den slags noveller når du ikke bryder dig om dem?

Kommentar af sommerherren

jeg er en selvstændig kvinder der til tider nyder at underkaste mig denne form for leg og dominans.

Til daglig udenfor legen er jeg en selvstændig kvinde med godt job og egne meninger

/fynboen

Kommentar af Tanja

men tak for en dejlig velskrevet novelle, hvor jeg var med hele vejen

Kommentar af Tanja

Hej Tanja

Velbekomme og tak for rosen. Dejligt at du kunne nyde novellen.

Soher

Kommentar af sommerherren

Dejlig novelle Soher – Tak for god læsning.

Jeg føler mig på ingen måder stødt af dine ord – men Lisa’s kommentar øverst, den støder mig! – Dejligt at se du kommenterer på den som du gør!

Jeg se på ingen måder mig selv som en person uden selvværd – tværtimod! Jeg nyder dominansen, og underkaster mig af lyst, ikke af tvang!

Vi har alle retten til selv at vælge – og den benytter jeg mig af.

Karina

Kommentar af Karina

Hej Karina

Jeg er glad for at du synes om novellen. Og for at høre at du har modet til at benytte dig af din ret til at vælge.

Der er desværre stadig mennesker der fordømmer det de ikke forstår. Heldigvis har de ikke længere magt til at forhindre os i at leve vores liv som vi ønsker det.

Tak for din kommentar.

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: