Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Objektgørelse

Et emne som jeg finder spændende, er objektgørelse, som man også kunne kalde objektivisering eller tingsliggørelse. Altså det at behandle et menneske som en ting, en brugsgenstand.

I det oprindelige (ufrivillige) slaveri var slaven eller slavinden ejerens ejendom. På linje med alt andet som vedkommende ejede. Hus og hjem, husdyr, værktøj og redskaber, pyntegenstande, ja alle de ting som man nu ejer for at opretholde livet eller bare for sin fornøjelses skyld. Slaven var en ting som kunne behandles vilkårligt, som kunne gemmes væk eller sælges når der ikke var brug for ham eller hende (eller skulle jeg sige “den”?). Ejeren havde selvfølgelig en interesse i ikke at ødelægge sin slave, som jo repræsenterede en væsentlig værdi. Men herudover kunne slaven behandles efter forgodtbefindende.

Det egentlige slaveri findes ikke længere i Danmark. Men mange, herunder jeg selv, finder det spændende og erotisk at genskabe nogle af mekanismerne og fornemmelserne i et sådant ejerskab. Altså det frivillige erotiske slaveri. Som i lovens forstand selvfølgelig ikke er slaveri, men blot et forhold som to mennesker har valgt at have til hinanden.

Dette indlæg handler om objektgørelse, altså det at et menneske betragtes og behandles som en ting. Jeg finder det en pirrende tanke at have “ejerskab” over en kvinde. At kunne behandle hende som min ejendom, som en brugsgenstand, en pyntegenstand eller et stykke legetøj, alt efter hvad jeg har lyst til og brug for. Selvfølgelig vil der være grænser for hvad jeg kan tillade mig, i modsætning til fortidens ufrivillige slaveri. Men selv i fortiden var der også grænser for hvad man kunne tillade sig, hvis man ville bevare slavindens værdi. Og hvem ødelægger sin kæreste ejendom? Så det er egentlig ikke så svært at bevare illusionen om totalt ejerskab, selv om der er hensyn der skal tages.

For mig er det vigtigste i objektgørelsen egentlig ikke den enkelte handling, men det psykologiske spil der ligger i at behandle en kvinde som en genstand. På samme måde skal kvinden kunne nyde det at blive behandlet som en ting uden egen vilje, også selv om det hun beordres til, ikke i sig selv er særlig ophidsende. Det kræver selvfølgelig at vi begge deler denne interesse og ønsker at opleve det samme, omend fra hver sin side.

Hvordan kan man så udleve en sådan tingsliggørelse i vore dage. Jeg har nogle tanker og ideer som jeg finder pirrende, og hvor nogle nok er mere realistiske end andre. Men det skal ikke afholde mig fra at komme med dem her.

En naturlig ting vil være at benytte slavinden til at gøre livet behageligere for mig. At lade hende varte mig op. Dette kan suppleres ved at gøre hende dejlig at se på. At lade hende være klædt eller afklædt som jeg har lyst til at se hende. Så jeg kan nyde synet samtidig med at jeg slapper af med kaffen eller en drink. Og så kan jeg jo være ligeglad med om hun så finder den valgte påklædning besværlig, upraktisk, ydmygende, for varm eller for kold. Eller rettere, jeg vil nyde hendes mangel på komfort. Den vil, kombineret med min egen magelige komfort, kun understrege ejerskabet. Understrege at hun er en brugsgenstand der ikke skal tages hensyn til.

Slavinden serverer for herren, klædt som han forlanger.

En yderligere understregning af forholdet kan gøres ved at jeg sidder mageligt i lænestolen mens hun må stå eller knæle bærende på kaffe, vin eller andet. Klar til at servere når jeg har brug for det.

Ovenstående kan kombineres med lidt underholdning. Hvis jeg nu sørger for at hendes påklædning ud over at være smuk også er bevidst upraktisk, så kan jeg jo nyde hendes besværligheder. Det kunne fx. gøres med meget høje sko, stramme nederdele, med lænker eller på mange andre måder.

Slavinden støvsuger i høje hæle og sammenlænkede ankler fordi herren finder det underholdende at se på.

Det vil jo ikke være hele tiden jeg har noget at bruge en slavinde til. Hun skal derfor kunne sættes “på pause” når jeg ikke har noget at bruge hende til. Man kan jo ikke have at slavinden roder rundt og er i vejen, når hun ikke er i brug. Her taler vi om alt fra ganske korte pauser til længerevarende perioder. Slavinden skal derfor lære et antal kommandoer til at indtage en bestemt stilling, eller til at vente. Og til at holde stillingen og vente indtil hun får en anden ordre. På den måde kan jeg parkere hende når hun ikke er i brug, på en måde hvor hun er til rådighed uden varsel, og så hun stadig er smuk at se på. Er hun ikke i brug i længere tid, kan hun jo anbringes i et slavindekammer eller i et bur.

Slavinden venter i den befalede stilling.

I stedet for at gemme hende væk når hun ikke er i brug, kan hun bruges til pynt. Jeg er ved at lære japansk bondage, så en naturlig måde at lade hende pynte på, er at binde hende. Japansk bondage kan være utrolig smukt, og er derfor meget velegnet til pynt. Blot man husker at binde på en måde som hun kan tåle at være i i nogen tid. Udover at være smukt, immobiliserer bondagen hende også totalt, og reducerer hende til en pyntegenstand. Altså den tingsliggørelse som jeg finder så pirrende.

Japansk bondage er smukt, og slavinden kan på den måde gøres til udsmykning i herrens hjem.

Der er også andre måder hvorpå hun kan bruges som pynt. Fx. som levende lysestage. At det gør ondt når den varme stearin rammer hendes nøgne hud, er jo kun med til at understrege ejerskabet og øge fornøjelsen.

Slavinden som lysestage og dekoration.

Lidt senere på aftenen når lysene er begyndt at løbe.

Når hun er min slavinde, og jeg ejer hende, ejer jeg hele hendes krop og har ret til at bruge den. Også seksuelt. Som ejer er det naturligvis også mig der bestemmer hvem der ellers må have fornøjelse af hendes krop. Og ingen skal have lov til at lege med min ejendom uden min tilladelse. Heller ikke slavinden. Så mens jeg har fuld adgang til at fornøje mig seksuelt med hende, så har hun ikke ret til at lege med sig selv uden min tilladelse. Den slags kan være svært at kontrollere, så selv om jeg måske stoler på min slavinde, kan det jo også være en mulighed at iføre hende et kyskhedsbælte som kun jeg har nøglen til. Dette vil forhindre hende i selv at røre ved sit skød, og vil understrege at hendes skød nu tilhører mig. Det er ikke længere hendes, hun bærer bare rundt på det.

Herren har låst sin ejendom inde så ingen, heller ikke slavinden, kan pille ved den.

Slavinden skal selvfølgelig også kunne slappe af en gang imellem. Og det er ikke sikkert at jeg har lyst til at lukke hende inde et sted. Tværtimod vil jeg sikkert foretrække at have hende i nærheden meget af tiden. Men det er jo ikke sikkert at jeg har lyst til at høre på hende. Så kan jeg jo vælge at sikre hendes tavshed ved at gagge hende. Igen er det spændende ikke så meget at få hende til at tie stille, men derimod retten til at gøre hende tavs når jeg har lyst. Og det ydmygende for hende i at få lukket munden og i at skulle sidde med en gag i munden, bare fordi jeg har lyst til det.

Herren ønsker tavshed.

Da vi her taler om frivilligt slaveri, forventer jeg ikke at min slavinde stikker af. Og hvis hun vil, vil jeg på ingen måde holde på hende. Men derfor kan der alligevel være noget pirrende ved at hun er lænket fast for at understrege at hun er min ejendom som jeg ikke vil miste. Det kan ske både ved at hun lænkes fast et eller andet sted når hun ikke er i brug, eller ved at hun udfører husarbejde låst fast til en lang kæde.

Slavinden er lænket fast til hun skal bruges igen.

Slavinden laver mad lænket til komfuret.

Til slut en lidt mere ekstrem måde at anvende sin slavinde på. Jeg kan jo også spænde hende foran en vogn og lade hende trække mig en tur ud i naturen. Jeg tror at det vil være en dejlig måde at nyde fuglenes sang kombineret med slavindens forpustede åndedrag. Eller at nyde hendes svedglinsende ryg og baller bevæge sig rytmisk foran vognen. Denne fantasi er nok ikke særlig realistisk, da jeg ikke lige kan se hvor det skulle kunne gøres uden at genere udenforstående. Men det er da en dejlig fantasi om en anderledes måde at udnytte ejerskabet.

En tur ud i det grønne med slavinden spændt for vognen.

Alt i alt er det jeg finder spændende ved objektgørelsen, det psykologiske spil. Ydmygelsen ved at blive behandlet som en genstand. Fornemmelsen af at eje eller være ejet. Bevidstheden om at hun er underkastet og ingen rettigheder har.



Billeder 7
30 november 2009, 0:13
Filed under: dominans, nederdel, påklædning, restriktioner, skammekrog, straf
Stram nederdel på gaden

Stram nederdel på gaden

Stram nederdel på trappe

Stram nederdel på trappe

Jeg kan godt lide stramme nederdele. Af flere grunde. Den ene er at jeg synes at de fremhæver kvindens bagdel på en utrolig dejlig måde. Den anden er at de begrænser hendes bevægelsesfrihed. Mere eller mindre, afhængigt af hvor stramme de er.

Det øverste billede viser en kvinde der går på gaden i en stram nederdel. Nederdelen gør at hun ikke kan tage alt for lange skridt. Det er ikke noget som vækker opsigt. Blot lige nok til at hun er bevidst om at der er en begrænsning. Og at denne begrænsning er påtvunget hende af hendes herre, hvis det er tilfældet.

Det nederste billede viser en anden kvinde i en anden nederdel, som ikke ser ud til at være væsentlig strammere end den første. Men det illustrerer at begrænsningen i bevægelsesfriheden kan blive mere fremtrædende hvis hun får behov for at foretage sig noget der kræver længere skridt. For eksempel at forcere en trappe med høje trin som vist på billedet. Eller at stige ind i en bus. Eller at løbe efter en bus. Ingen af disse ting vil være umulige, de vil blot kræve lidt ekstra. For eksempel at benene skal kantes lidt som vist på billedet. Eller at hun kan blive nødt til at trække lidt op i nederdelen. I begge tilfælde handlinger som vil sætte fokus på hendes begrænsede frihed. Disse handlinger vil muligvis også blive bemærket af andre mennesker. Så pludselig har vi en let form for “offentlig bondage”, som måske vil gøre hende lidt forlegen. Men som på ingen måde kan genere andre mennesker.

Alt ialt en måde herren kan udøve sin dominans over hende, selv når han ikke er tilstede. Og så ser det jo smukt ud.

Skammekrog

Skammekrog

Den sidste billede er af en helt anden art. Det forestiller en kvinde stående i skammekrogen.

En herre kan få brug for at straffe sin slavinde. Hvis behovet opstår, er det i mine øjne nødvendigt at hun også føler det som en straf. At det ikke blot er noget vi leger. Hvis hun godt kan lide at få smæk, hjælper det ikke at bruge smæk som straf. Så må der andre midler til. Det kan være ekstra hårde slag, så hun ikke oplever det som en fornøjelse. Men det kan også være noget helt andet. For eksempel at hun bliver sat i skammekrogen en tid.

Jeg kan godt lide skammekrogen. Det er kedeligt at stå der. Der er nok ikke mange der vil betragte det som en fornøjelse. Hun har ikke andet at lave end at tænke. Og mon ikke hun tænker på den handling der har bragt hende i denne situation. Hun har altså god til til at stå og reflektere over hvad hun har gjort. Om hun kunne have gjort det anderledes. Om ikke det ville have været bedre at undgå at gøre herren vred. Og hun kan tænke over at hun har skuffet herren på en sådan måde, at han måtte skride til handling. Alt i alt kan hun nå at gøre sig mange nyttige tanker mens hun står der.

Mon ikke også at hun vil føle det ydmygende at skulle stå på den måde. Uden at kunne se hvad der sker. Mens herren og evt. andre tilstedeværende kan holde øje med hende. Hun skal stå og kede sig mens herren foretager sig noget interessant. Måske går hun glip af noget. Noget hun gerne ville se i fjernsynet. Eller måske ville hun gerne have været ud og nyde det gode vejr i haven. I stedet må hun bare stå her indtil hun får lov til at komme ud.

At jeg har valgt netop dette billede har flere årsager. Det viser en voksen kvinde der står som jeg mener at det passer sig. Med næsen helt ind i hjørnet og med ansigtet dækket af henderne. Så hun ikke har mulighed for at skæve til siderne. Man kan se på hendes røde numse at hun har fået smæk først. Hun står med nederdelen nede om hælene og trusserne trukket ned. Efter afstraffelsen har hun ikke fået lov til at dække sig til. Men hun har heller ikke måtte tage trusser og nederdel helt af. De hænger som en påmindelse om at hun er afklædt og straffet. Hvilket øger ydmygelsen. Hun er iført nylonstrømper med søm og hofteholder. Så selv før afstraffelsen har hun altså været klædt feminint på. Sikkert på ordre fra hendes herre. En kvinde der lyder sin herre og som må tage konsekvenserne hvis hun svigter ham.



Billeder 5
Kyskhedsbælte

Kyskhedsbælte

Et kyskhedsbælte er en måde at udvide kontrollen over sin submissive.  Ét er at hun altid skal være til rådighed når du får lyst til hende. Noget andet er at fjerne muligheden for at andre kan forlyste sig med hende. Eller at hun kan lege med sin egen krop. Som jo altså ikke er hendes længere. Man fratager hende rådigheden over sin krop på en helt anden måde end hvis man blot forbød hende at lege med sig selv eller andre. Ikke alene er hun forpligtet til at bede om lov hvis hun ønsker adgang til sit skød. Hun er nødt til det! Det er ikke længere hendes skød, hun bærer blot rundt på det.

Dette billede er måske det mest viste billede af et kvindeligt kyskhedsbælte på Nettet. Og ikke uden grund. Det er smukt komponeret. Det er et smukt bælte på en smuk kvinde. Det er et rigtigt kyskhedsbælte, ikke et stykke legetøj. Billedet viser tydeligt bæltet med lås og ekstraplade foran skødet. Det viser at bæltet er af metal så det ikke bare kan klippes i stykker. Og at det er kantet med gummi, så det kan bæres i lang tid uden at gnave.

Fikseret og tilgængelig

Fikseret og tilgængelig

Dette billede er ikke valgt på grund af skønhed og estetik. Det er ikke et specielt smukt billede, men det har nogle elementer jeg kan lide.

Kvinden på billedet er udstillet og tilgængelig. Hun er fikseret så hun ikke kan gå nogle steder og stort set ikke kan bevæge sig. Hendes ben er spredt så hendes skød er fuldt tilgængeligt. Hendes arme er fikseret bag hendes ryg, så hun ikke har mulighed for at værge for sig. Den smule tøj hun har på, har udelukkende til formål at gøre hende smukkere. Det yder hende på ingen måde hverken beskyttelse eller tildækning. Det snarere fremhæver hendes nøgenhed. Og det er meget feminint: hofteholder, nylonstrømper og højhælede sko.

Hendes bryster er bundne, så de bliver mere følsomme, både for kærtegn og pisk. Hendes skød og inderlår er fuldt tilgængelige, igen både for kærtegn og pisk.

Hun kan ikke foretage sig andet end at stå og tage imod hvad man byder hende. Eller vente, hvis man ikke byder hende noget som helst. Uden at vide hvor længe hun må vente eller hvad der skal ske med hende.

Full fashioned nylonstrømper

Full fashioned nylonstrømper

Det sidste billede er til gengæld valgt fordi det er smukt. Og fordi det viser noget som jeg synes er meget smukt, men sjældent ser: Et par smukke dameben i et par full fashioned nylonstrømper. Fremhævet af et par højhælede sko.



Billeder 4
22 september 2009, 22:27
Filed under: dominans, lænker, restriktioner, slavinde
Slavinden lænket i hjemmet

Slavinden lænket i hjemmet

Billedet her viser en slavinde er der lænket i hjemmet. Hun er iført et halsbånd der er låst fast til en kæde der igen er sat fast i loftet. Kæden er forholdsvis tynd så den ikke vejer for meget, men den er solid nok til at hun ikke kan bryde den.

Jeg forestiller mig at kæden er sat fast ca. midt i hjemmet og er lang nok til at hun kan nå at gøre rent over det hele. Men hun kan ikke forlade lejligheden eller huset. Måske er hun også forhindret i at nå herrens arbejdsværelse eller andet som hun ikke har behov for. Hun kan udføre sit arbejde og ikke så meget andet.

Rengøring med forhindringer

Rengøring med forhindringer

På dette billede er den samme slavinde i gang med at gøre rent i herrens køkken. Hun er stadig lænket fast, men ikke længere ved halsbåndet. I stedet er hun iført håndjern og en kæde bag ryggen. Noget der gør rengøringsarbejdet væsentligt mere besværligt. Og får det til at tage væsentligt længere tid. Alt sammen noget der ikke betyder noget, hvis ikke herren har brug for hende til noget andet. Og herren kan more sig over hendes anstrengelser for at udføre et godt job trods restriktionerne.

Hobbleskirt

Hobbleskirt

En kvindes bevægelsesfrihed kan begrænses med lænker og kæder som set ovenfor.  Den kan også begrænses ved at iføre hende bevægelseshæmmende tøj. For eksempel et hobbleskirt som vist her. Nederdelen på billedet synes jeg er utrolig smuk. Og den begrænser bæreren til at tage bitte små skridt.

Jeg synes at en kvinde er smukkest i feminint tøj. Og at det smukke understreges efter min mening hvis tøjet enten gør hende sårbar eller begrænser hende på en eller anden måde. Og når jeg ikke har brug for at min slavinde skal udføre fysisk arbejde, vil jeg hellere have hende smuk og hendes frihed begrænset.