Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Om snæversynethed og om at stå ved sig selv
13 november 2011, 0:40
Filed under: høje hæle, nederdel, påklædning, sne

I en søgning efter noget andet på Google faldt jeg over et spændende billede på en knap så spændende blog.

Kvinde i nederdel og stiletter i snevejr

Jeg har fundet det her:  http://shenaniganist.wordpress.com/2009/01/28/its-snowing-and-im-busy/

Fyren der bringer billedet på sin blog, bruger det til at gøre nar af kvinden, som han er helt sikker på mangler nogle hjerneceller. Og i øvrigt ønsker han at hun vil falde.

Min allerførste tanke, før jeg læste fjolsets kommentarer, var beundring. Beundring over at hun trodser vejrliget og klæder sig som hun synes er passende for det som hun nu skal. Jeg ved ikke hvad årsagen er. Måske er hun på vej til et vigtigt møde eller til en date. Måske skal hun hente sin elskede på stationen og vil glæde ham. Måske har hun en herre der forlanger nederdel og stiletter. Måske hun bare foretrækker at klæde sig feminint og finder det vigtigere end vejret.

Jeg ved ikke hvad hendes formål er, men jeg kan ikke lade være med at beundre at hvad end årsagen er, så har hun ikke ladet sig gå på af sne og kulde. Hun har truffet et valg, og det tør hun stå ved, også selv om omverdenen ryster på hovedet.

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at ryste på hovedet af fjolser som bloggeren og hans kommentatorer, der (med en enkelt undtagelse) blot er nedladende. Om det er fyre der er misundelige på hendes mand, eller om det er kvinder der er misundelige over at hun tør når de ikke selv gør, eller om det er almindelig selvhævdelse, skal jeg ikke kunne sige. I hvert fald er det folk af begge køn som vælger at optræde hånligt og nedladende over for en der er anderledes. Der er altid nogen der kun kan hævde deres eget selvværd ved at nedgøre andre.

Reklamer


Ny novelle: Festen
23 april 2011, 11:04
Filed under: dominans, høje hæle, kjole, påklædning, slavinde, underkastelse

Så er jeg omsider blevet klar med en ny novelle. Den hedder Festen og kan ses i menuen til venstre.

Jeg er ikke rigtig nået videre med Slavinde for en uge, men jeg håber at Festen kan afbøde savnet lidt. *S*

Festen handler som navnet siger, om en fest. En rigtig herre-fest.



Objektgørelse

Et emne som jeg finder spændende, er objektgørelse, som man også kunne kalde objektivisering eller tingsliggørelse. Altså det at behandle et menneske som en ting, en brugsgenstand.

I det oprindelige (ufrivillige) slaveri var slaven eller slavinden ejerens ejendom. På linje med alt andet som vedkommende ejede. Hus og hjem, husdyr, værktøj og redskaber, pyntegenstande, ja alle de ting som man nu ejer for at opretholde livet eller bare for sin fornøjelses skyld. Slaven var en ting som kunne behandles vilkårligt, som kunne gemmes væk eller sælges når der ikke var brug for ham eller hende (eller skulle jeg sige “den”?). Ejeren havde selvfølgelig en interesse i ikke at ødelægge sin slave, som jo repræsenterede en væsentlig værdi. Men herudover kunne slaven behandles efter forgodtbefindende.

Det egentlige slaveri findes ikke længere i Danmark. Men mange, herunder jeg selv, finder det spændende og erotisk at genskabe nogle af mekanismerne og fornemmelserne i et sådant ejerskab. Altså det frivillige erotiske slaveri. Som i lovens forstand selvfølgelig ikke er slaveri, men blot et forhold som to mennesker har valgt at have til hinanden.

Dette indlæg handler om objektgørelse, altså det at et menneske betragtes og behandles som en ting. Jeg finder det en pirrende tanke at have “ejerskab” over en kvinde. At kunne behandle hende som min ejendom, som en brugsgenstand, en pyntegenstand eller et stykke legetøj, alt efter hvad jeg har lyst til og brug for. Selvfølgelig vil der være grænser for hvad jeg kan tillade mig, i modsætning til fortidens ufrivillige slaveri. Men selv i fortiden var der også grænser for hvad man kunne tillade sig, hvis man ville bevare slavindens værdi. Og hvem ødelægger sin kæreste ejendom? Så det er egentlig ikke så svært at bevare illusionen om totalt ejerskab, selv om der er hensyn der skal tages.

For mig er det vigtigste i objektgørelsen egentlig ikke den enkelte handling, men det psykologiske spil der ligger i at behandle en kvinde som en genstand. På samme måde skal kvinden kunne nyde det at blive behandlet som en ting uden egen vilje, også selv om det hun beordres til, ikke i sig selv er særlig ophidsende. Det kræver selvfølgelig at vi begge deler denne interesse og ønsker at opleve det samme, omend fra hver sin side.

Hvordan kan man så udleve en sådan tingsliggørelse i vore dage. Jeg har nogle tanker og ideer som jeg finder pirrende, og hvor nogle nok er mere realistiske end andre. Men det skal ikke afholde mig fra at komme med dem her.

En naturlig ting vil være at benytte slavinden til at gøre livet behageligere for mig. At lade hende varte mig op. Dette kan suppleres ved at gøre hende dejlig at se på. At lade hende være klædt eller afklædt som jeg har lyst til at se hende. Så jeg kan nyde synet samtidig med at jeg slapper af med kaffen eller en drink. Og så kan jeg jo være ligeglad med om hun så finder den valgte påklædning besværlig, upraktisk, ydmygende, for varm eller for kold. Eller rettere, jeg vil nyde hendes mangel på komfort. Den vil, kombineret med min egen magelige komfort, kun understrege ejerskabet. Understrege at hun er en brugsgenstand der ikke skal tages hensyn til.

Slavinden serverer for herren, klædt som han forlanger.

En yderligere understregning af forholdet kan gøres ved at jeg sidder mageligt i lænestolen mens hun må stå eller knæle bærende på kaffe, vin eller andet. Klar til at servere når jeg har brug for det.

Ovenstående kan kombineres med lidt underholdning. Hvis jeg nu sørger for at hendes påklædning ud over at være smuk også er bevidst upraktisk, så kan jeg jo nyde hendes besværligheder. Det kunne fx. gøres med meget høje sko, stramme nederdele, med lænker eller på mange andre måder.

Slavinden støvsuger i høje hæle og sammenlænkede ankler fordi herren finder det underholdende at se på.

Det vil jo ikke være hele tiden jeg har noget at bruge en slavinde til. Hun skal derfor kunne sættes “på pause” når jeg ikke har noget at bruge hende til. Man kan jo ikke have at slavinden roder rundt og er i vejen, når hun ikke er i brug. Her taler vi om alt fra ganske korte pauser til længerevarende perioder. Slavinden skal derfor lære et antal kommandoer til at indtage en bestemt stilling, eller til at vente. Og til at holde stillingen og vente indtil hun får en anden ordre. På den måde kan jeg parkere hende når hun ikke er i brug, på en måde hvor hun er til rådighed uden varsel, og så hun stadig er smuk at se på. Er hun ikke i brug i længere tid, kan hun jo anbringes i et slavindekammer eller i et bur.

Slavinden venter i den befalede stilling.

I stedet for at gemme hende væk når hun ikke er i brug, kan hun bruges til pynt. Jeg er ved at lære japansk bondage, så en naturlig måde at lade hende pynte på, er at binde hende. Japansk bondage kan være utrolig smukt, og er derfor meget velegnet til pynt. Blot man husker at binde på en måde som hun kan tåle at være i i nogen tid. Udover at være smukt, immobiliserer bondagen hende også totalt, og reducerer hende til en pyntegenstand. Altså den tingsliggørelse som jeg finder så pirrende.

Japansk bondage er smukt, og slavinden kan på den måde gøres til udsmykning i herrens hjem.

Der er også andre måder hvorpå hun kan bruges som pynt. Fx. som levende lysestage. At det gør ondt når den varme stearin rammer hendes nøgne hud, er jo kun med til at understrege ejerskabet og øge fornøjelsen.

Slavinden som lysestage og dekoration.

Lidt senere på aftenen når lysene er begyndt at løbe.

Når hun er min slavinde, og jeg ejer hende, ejer jeg hele hendes krop og har ret til at bruge den. Også seksuelt. Som ejer er det naturligvis også mig der bestemmer hvem der ellers må have fornøjelse af hendes krop. Og ingen skal have lov til at lege med min ejendom uden min tilladelse. Heller ikke slavinden. Så mens jeg har fuld adgang til at fornøje mig seksuelt med hende, så har hun ikke ret til at lege med sig selv uden min tilladelse. Den slags kan være svært at kontrollere, så selv om jeg måske stoler på min slavinde, kan det jo også være en mulighed at iføre hende et kyskhedsbælte som kun jeg har nøglen til. Dette vil forhindre hende i selv at røre ved sit skød, og vil understrege at hendes skød nu tilhører mig. Det er ikke længere hendes, hun bærer bare rundt på det.

Herren har låst sin ejendom inde så ingen, heller ikke slavinden, kan pille ved den.

Slavinden skal selvfølgelig også kunne slappe af en gang imellem. Og det er ikke sikkert at jeg har lyst til at lukke hende inde et sted. Tværtimod vil jeg sikkert foretrække at have hende i nærheden meget af tiden. Men det er jo ikke sikkert at jeg har lyst til at høre på hende. Så kan jeg jo vælge at sikre hendes tavshed ved at gagge hende. Igen er det spændende ikke så meget at få hende til at tie stille, men derimod retten til at gøre hende tavs når jeg har lyst. Og det ydmygende for hende i at få lukket munden og i at skulle sidde med en gag i munden, bare fordi jeg har lyst til det.

Herren ønsker tavshed.

Da vi her taler om frivilligt slaveri, forventer jeg ikke at min slavinde stikker af. Og hvis hun vil, vil jeg på ingen måde holde på hende. Men derfor kan der alligevel være noget pirrende ved at hun er lænket fast for at understrege at hun er min ejendom som jeg ikke vil miste. Det kan ske både ved at hun lænkes fast et eller andet sted når hun ikke er i brug, eller ved at hun udfører husarbejde låst fast til en lang kæde.

Slavinden er lænket fast til hun skal bruges igen.

Slavinden laver mad lænket til komfuret.

Til slut en lidt mere ekstrem måde at anvende sin slavinde på. Jeg kan jo også spænde hende foran en vogn og lade hende trække mig en tur ud i naturen. Jeg tror at det vil være en dejlig måde at nyde fuglenes sang kombineret med slavindens forpustede åndedrag. Eller at nyde hendes svedglinsende ryg og baller bevæge sig rytmisk foran vognen. Denne fantasi er nok ikke særlig realistisk, da jeg ikke lige kan se hvor det skulle kunne gøres uden at genere udenforstående. Men det er da en dejlig fantasi om en anderledes måde at udnytte ejerskabet.

En tur ud i det grønne med slavinden spændt for vognen.

Alt i alt er det jeg finder spændende ved objektgørelsen, det psykologiske spil. Ydmygelsen ved at blive behandlet som en genstand. Fornemmelsen af at eje eller være ejet. Bevidstheden om at hun er underkastet og ingen rettigheder har.



Skørter – ens eller forskellige
15 august 2010, 17:30
Filed under: kjole, nederdel, påklædning

Jeg havde for nogen tid siden en snak med en veninde om bukser kontra kjoler/nederdele. Hun klæder sig næsten altid i bukser, og gør det både frækt og varieret. Og netop variationen er emnet for dette indlæg. Hendes påstand var nemlig at i bukser kunne hun klæde sig varieret og stilfuldt, mens hendes holdning var at “en kjole er en kjole”. Underforstået: altid ens. Hvor jeg ser det næsten diametralt modsat. Kjoler og nederdele findes i et utal af variationer, mens bukser altid er mere eller mindre det samme.

Nu drejer dette indlæg sig ikke om min venindes påklædning. Men jeg fik lyst til at tilbagevise den påstand at “en kjole er en kjole”. Der findes et utal af variationer af kjoler. Og hvis vi tager nederdele med, bliver variationsmulighederne helt fantastiske. Da jeg begyndte på indlægget, løb jeg lige hurtigt en del af min billedsamling igennem og udvalgte nogle billeder der kunne vise mangfoldigheden. Det blev til 94(!) billeder med meget varieret beklædning, alle med kjole eller nederdel. Så mange kan jeg slet ikke vise her, så jeg har valgt et mindre antal ud. Jeg håber at jeg med disse billeder kan give en fornemmelse af variationsmulighederne.

Der er mange årsager til at jeg foretrækker kvinder i kjole eller nederdel. Det har jeg skrevet om andre steder. Denne artikel handler om mangfoldigheden. Men mangfoldigheden er også den del af charmen ved den feminine påklædning, og den er medvirkende til at det er en fornøjelse at se feminine kvinder på gader og stræder.



Den lille pige i høje sko
31 januar 2010, 14:37
Filed under: høje hæle, nylonstrømper, påklædning, poesi

I 1950 skrev Knud Pheiffer “Den lille pige i flade sko” som handler om tidens kvindebillede og var en hyldest til hende der skildte sig fra ud fra mængden.  Nu er der jo sket noget i modebilledet siden 1950, så jeg synes at det er på tide med en opdatering af sangen. Jeg har derfor med smil på læben tilladt mig at lave en lille gendigtning.

Den lille pige i høje sko

Melodi:  Den lille pige i flade sko.

Cowboybukser, uldne sokker, fodformede sko
er faktorer, som kan få manden i bero.
Efterhånden er det blevet os en fiks idé:
Sådan er en kvinde, nej, prøv engang at se
en lille pige i høje sko.
Hun har en holdning og den er go’.
Hun fører rank sig frem hen-
over stok og sten,
hun skammer sig slet ikke
over sine ben.
Og hendes makeup den sidder flot
hun gi’r hver morgen den en brush up
hun er en kvinde – det kan du tro
den lille pige i høje sko.

Høje hæle, nylonstrømper, kort spadseredragt.
Hun er alt for feminin, det har mange sagt.
Hun kan sagtens pakkes ind i uld og lilla ble
ja- men hvorfor sku’ hun det? Kan du ikke se:
En lille pige i høje sko
kan gå fra Nyhavn til Vesterbro
og sprede glæde til enhver hun støder på,
for hun er nemlig rigtig sød at kigge på.
La’ kun de andre se triste ud
med lange bukser og dækket hud.
Hun er sin egen det kan du tro,
den lille pige i høje sko.

Kvinden hun vil gerne ligne ham, den stærke mand.
Manden ved det, og han accepterer det sådan..
Unge mand, hvad er det dog, du går og tænker på?
Vil du ha’ en Kvinde, så prøv om du kan få:
En lille pige i høje sko.
Hun pryder stedet, hvor I skal bo.
På nylonben i høje hæle hun vil gå
og det vil være dig der bukserne har på.
Den feminine, hun gør dig hed,
så hvis din lykke skal vare ved,
så ta’r du, hvis du er psykolog,
den lille pige i høje sko!

Melodi: Knud Pheiffer, 1950
Tekst: Sommerherren, 2010



Dig og mig
30 december 2009, 18:16
Filed under: dominans, ejerskab, Kønsroller, påklædning, slavinde, underkastelse

Nogle tanker om hvordan er forhold baseret på dominans og underkastelse kunne være.

Godt nytår til jer alle.

Sommerherren

Vi er mand og kvinde.

  • Jeg er manden. Jeg opfører mig som en mand. Den traditionelle mand. Jeg holder døren for dig. Jeg holder stolen for dig. Jeg betaler regningen når vi er ude. Jeg hjælper dig overtøjet af og på. Jeg beskytter dig og passer på dig.
  • Du er kvinden. Du opfører dig som en kvinde. Den traditionelle kvinde. Du klæder dig som en kvinde. Feminint fra yderst til inderst. Efter mine ønsker og forskrifter. Du lader dig føre af din mand. Du støtter og bakker op om din mand.

Vi er herre og slavinde.

  • Jeg er herre. Jeg bestemmer over dig og passer på dig. Jeg styrer dig og kontrollerer dig. Jeg opdrager dig og former dig efter mine ønsker. Jeg straffer dig hvis jeg finder det nødvendigt.
  • Jeg bruger dig til at tilfredsstille mine lyster.
  • Jeg er lederen. Du har overladt lederskabet til mig, i fuld tillid til at jeg kan klare det. Jeg vil altid høre din mening før jeg træffer en vigtig beslutning. Men jeg har det sidste ord, jeg træffer beslutningen, jeg tager ansvaret.
  • Min største glæde er at forme og modellere dig.
  • Jeg er stolt af at du tilhører mig.
  • Du er slavinde.
  • Du har lagt dit liv i mine hænder og ved at jeg forvalter det omhyggeligt til vores begges glæde. Du lader dig forme til at blive den kvinde jeg ønsker.
  • Din seksualitet tilhører mig. Din krop tilhører mig. Du ved at jeg vil bruge den til min tilfredsstillelse. Du ved at du ikke har nogle rettigheder til din krop, udover hvad jeg giver dig. Det er mig der bestemmer hvordan og hvornår din krop skal bruges. Du ved også at du er mit dyrebareste eje. Som jeg passer godt på.
  • Du står til rådighed for mig. Når og hvor jeg måtte ønske at bruge dig. Seksuelt, men også ikke seksuelt.
  • Du har givet mig lederskabet. Du ved at jeg altid har det sidste ord. Du accepterer at jeg har ret til at straffe dig, hvis jeg finder det nødvendigt. Du ved også at jeg altid vil lytte til dig før jeg træffer min beslutning.
  • Din største glæde er at glæde mig.
  • Du er stolt af at tilhøre mig.

Vi er to selvstændige individer.

  • Vi har hver vores job. Vi har aktiviteter hver for sig og vi har aktiviteter sammen.
  • Vi er begge stærke mennesker som er gået ind i dette forhold med åbne øjne.
  • Over for mig er du ydmyg, underkastet. Over for verden er du en selvstændig og stolt kvinde.

Vi er en helhed.

  • Vi er de to modpoler der kompletterer hinanden og udgør en helhed. Sammen arbejder vi os langsomt, men støt, ind i en verden af dominans og underkastelse. En spændende rejse ind i en spændende verden, som vi begge længes efter.
  • Vi er kærester, elskere og bedste venner. Den eneste forskel på os og andre par er at vi har et hieraki og en arbejdsdeling. Vi skændes aldrig. Vi snakker om tingene, og er vi uenige, træffer jeg beslutningen.


Billeder 7
30 november 2009, 0:13
Filed under: billeder, dominans, nederdel, påklædning, restriktioner, skammekrog, straf
Stram nederdel på gaden

Stram nederdel på gaden

Stram nederdel på trappe

Stram nederdel på trappe

Jeg kan godt lide stramme nederdele. Af flere grunde. Den ene er at jeg synes at de fremhæver kvindens bagdel på en utrolig dejlig måde. Den anden er at de begrænser hendes bevægelsesfrihed. Mere eller mindre, afhængigt af hvor stramme de er.

Det øverste billede viser en kvinde der går på gaden i en stram nederdel. Nederdelen gør at hun ikke kan tage alt for lange skridt. Det er ikke noget som vækker opsigt. Blot lige nok til at hun er bevidst om at der er en begrænsning. Og at denne begrænsning er påtvunget hende af hendes herre, hvis det er tilfældet.

Det nederste billede viser en anden kvinde i en anden nederdel, som ikke ser ud til at være væsentlig strammere end den første. Men det illustrerer at begrænsningen i bevægelsesfriheden kan blive mere fremtrædende hvis hun får behov for at foretage sig noget der kræver længere skridt. For eksempel at forcere en trappe med høje trin som vist på billedet. Eller at stige ind i en bus. Eller at løbe efter en bus. Ingen af disse ting vil være umulige, de vil blot kræve lidt ekstra. For eksempel at benene skal kantes lidt som vist på billedet. Eller at hun kan blive nødt til at trække lidt op i nederdelen. I begge tilfælde handlinger som vil sætte fokus på hendes begrænsede frihed. Disse handlinger vil muligvis også blive bemærket af andre mennesker. Så pludselig har vi en let form for “offentlig bondage”, som måske vil gøre hende lidt forlegen. Men som på ingen måde kan genere andre mennesker.

Alt ialt en måde herren kan udøve sin dominans over hende, selv når han ikke er tilstede. Og så ser det jo smukt ud.

Skammekrog

Skammekrog

Den sidste billede er af en helt anden art. Det forestiller en kvinde stående i skammekrogen.

En herre kan få brug for at straffe sin slavinde. Hvis behovet opstår, er det i mine øjne nødvendigt at hun også føler det som en straf. At det ikke blot er noget vi leger. Hvis hun godt kan lide at få smæk, hjælper det ikke at bruge smæk som straf. Så må der andre midler til. Det kan være ekstra hårde slag, så hun ikke oplever det som en fornøjelse. Men det kan også være noget helt andet. For eksempel at hun bliver sat i skammekrogen en tid.

Jeg kan godt lide skammekrogen. Det er kedeligt at stå der. Der er nok ikke mange der vil betragte det som en fornøjelse. Hun har ikke andet at lave end at tænke. Og mon ikke hun tænker på den handling der har bragt hende i denne situation. Hun har altså god til til at stå og reflektere over hvad hun har gjort. Om hun kunne have gjort det anderledes. Om ikke det ville have været bedre at undgå at gøre herren vred. Og hun kan tænke over at hun har skuffet herren på en sådan måde, at han måtte skride til handling. Alt i alt kan hun nå at gøre sig mange nyttige tanker mens hun står der.

Mon ikke også at hun vil føle det ydmygende at skulle stå på den måde. Uden at kunne se hvad der sker. Mens herren og evt. andre tilstedeværende kan holde øje med hende. Hun skal stå og kede sig mens herren foretager sig noget interessant. Måske går hun glip af noget. Noget hun gerne ville se i fjernsynet. Eller måske ville hun gerne have været ud og nyde det gode vejr i haven. I stedet må hun bare stå her indtil hun får lov til at komme ud.

At jeg har valgt netop dette billede har flere årsager. Det viser en voksen kvinde der står som jeg mener at det passer sig. Med næsen helt ind i hjørnet og med ansigtet dækket af henderne. Så hun ikke har mulighed for at skæve til siderne. Man kan se på hendes røde numse at hun har fået smæk først. Hun står med nederdelen nede om hælene og trusserne trukket ned. Efter afstraffelsen har hun ikke fået lov til at dække sig til. Men hun har heller ikke måtte tage trusser og nederdel helt af. De hænger som en påmindelse om at hun er afklædt og straffet. Hvilket øger ydmygelsen. Hun er iført nylonstrømper med søm og hofteholder. Så selv før afstraffelsen har hun altså været klædt feminint på. Sikkert på ordre fra hendes herre. En kvinde der lyder sin herre og som må tage konsekvenserne hvis hun svigter ham.