Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


O’s historie
2 oktober 2011, 14:45
Filed under: dominans, kjole, korset, lænker, nederdel, underkastelse

Som for mange andre var O’s Historie, først filmen og siden bogen, min første introduktion til erotisk dominans. Ikke at jeg ikke havde lysterne før da. Det havde jeg, jeg vidste bare ikke så meget om hvad det var. Jeg havde også læst i Ugens Rapport og lignende steder om at folk legede med erotisk dominans. Og jeg havde læst historier og set film hvor forskellige former for tvang og tortur indgik. Men den frivillige underkastelse der gik ud over en times sex-leg en gang imellem, den stødte jeg på for første gang med O’s Historie. Husk på at dette var længe før Internettet.

Fransk plakat fra filmen O's Historie

Fransk plakat fra filmen O's Historie

Historien fik stor indflydelse på mine fantasier i de kommende år. Blandt andet var jeg fascineret af de forskellige regler som O skulle overholde. Altid kjole eller nederdel, ingen trusser, løfte kjolen når hun satte sig. Også hendes mærker, brændemærket og piercinger med vedhæng, var jeg interesseret i. Jeg var godt klar over at den slags ikke var særlig realistisk at indpasse i vores verden, især ikke dengang i 1980’erne hvor skørter næsten var forsvundet fuldstændig fra gadebilledet. Jeg vidste også godt at jeg aldrig ville få adgang til store slotte eller lignende luksus. Men jeg brugte megen tid på at fundere over hvordan historien kunne tilpasses det moderne Danmark.

Reglen om at løfte op i kjolen når hun satte sig. I filmens overdrevne version.

Med tiden blev min horisont udvidet, jeg fandt flere gode bøger, Internettet kom på banen som en uudtømmelig kilde til inspiration, og O’s Historie gled stille og roligt i baggrunden. Den er aldrig blevet glemt, men jeg afskrev den som en urealistisk fantasi, på linje med så mange andre.

O snøres i korset

O snøres i korset

De senere år er O’s Historie dog dukket op igen som et forbillede. Men nu på en anden måde. Nu kigger jeg ikke så meget på bogens erotiske detaljer, men derimod på det mere overordnede billede. Jeg ser O som den selvstændige erhvervsaktive kvinde der frivilligt underkaster sig sin elsker. Som lever med store begrænsninger i hvad hun kan gøre, set i forhold til andre kvinder. Som til enhver tid står til rådighed for brug og misbrug af sin herre. Men som alligevel bevarer sit arbejde, sin omgangskreds og sin status som selvstændig udearbejdende kvinde. Hendes kolleger bemærker måske nok at hun virker forandret, men ikke på en måde der vækker opsigt.

Det er den del af historien jeg lader mig inspirere af. Jeg forsøger ikke længere at omplante nogle regler fra Frankrig i 1950’erne til Danmark i det 21. århundrede. Men jeg ser muligheden for at skabe et univers med de samme følelser, men skabt med udgangspunkt i vor tid. Derfor er O’s Historie igen blevet en inspirationskilde for mig. Og det er naturligvis stadig en fantastisk god bog.

Lidt billeder fra filmen:

Fra filmens fantastiske åbningsscene, der gjorde et stort indtryk på mig.

O i lænker

O i lænker

O i lænker

O der ikke må se tjeneren i øjnene

O vises frem hen mod slutningen af filmen.

O vises frem hen mod slutningen af filmen.



Tilbageblik
26 juni 2011, 22:03
Filed under: bondage, dominans, underkastelse

Når jeg ser tilbage på denne blog, forbavses jeg over at det er næsten 3½ år siden jeg startede den. Startede med at beskrive nogle tanker og fantasier, og fik en næsten overvældende response. Med tiden løb jeg tør for emner og tør for tid. Og bloggen har dermed sluttet sig til den lange række af blogge hvor der kun sker lidt en gang imellem.

Hvis jeg skal kigge tilbage på hvad der er sket med mig selv i den tid hvor bloggen er sygnet hen, er det gået lige omvendt. Der er sket store forandringer i mit liv. Jeg er blevet skilt og er begyndt at komme i BDSM-kredse, hvor jeg har fået en del venner og bekendte. Og jeg har udviklet “den mørke side” af mig en hel del. Jeg har eksperimenteret med nogle ting og er blevet klogere på mig selv.

Sadist workshop
Jeg har deltaget i en “Workshop for uerfarne sadister”. En spændende oplevelse med undervisning i at bruge piske, spanskrør og andre instrumenter og med rig mulighed for at afprøve det indlærte på levende modeller. Et rigtig godt og spændende arrangement hvor der virkelig var mulighed for at lære noget. Det vigtigste jeg lærte, var dog noget om mig selv. Nemlig at det med at stå og svinge med en pisk i længere tid nok ikke er mig. Jeg finder det ærlig talt kedeligt. Og ikke specielt ophidsende, hvis ikke det er sat ind i en eller anden sammenhæng. Spanskrøret havde jeg det bedre med, der kunne jeg nemlig se en øjeblikkelig virkning af hvert enkelt slag. Men stadig manglede sammenhængen. Jeg slog med spanskrøret og jeg kunne omgående se at det gjorde ondt. Egentlig en ganske berusende fornemmelse. At kunne tilføje en kvinde smerte på den måde. Men på trods af at jeg slog og hun tog imod, på trods af at hun var nøgen og jeg var fuldt påklædt, hvem styrede så egentlig slagets gang. Det gjorde faktisk instruktøren. Og hun (instruktøren) gjorde det på baggrund af modellens reaktioner. Helt rimeligt og ganske fornuftigt i betragtning af min manglende erfaring. Havde det været en privat session, havde jeg selv måtte indrette mig efter modellens reaktioner. Så hvem er det egentlig der styrer?

Men lidt senere på aftenen kunne vi så frit vælge hvad vi ville fortsætte med. Og jeg opdagede at jeg ikke rigtig havde lyst til noget af det. Jeg kunne have slået i timevis med en pisk, men til gavn for hvem? Jeg kunne have vendt tilbage til spanskrøret. Men det havde jeg egentlig heller ikke lyst til. Jeg valgte at lære noget om brug af elektricitet. Jeg fik en god lektion som nok vil kunne komme mig til gavn en gang. Derefter satte jeg mig ned og sludrede resten af aftenen.

Jeg har senere tænkt på hvorfor jeg oplevede det på den måde. Jeg har i øvrigt oplevet noget tilsvarende ved andre lejligheder. Jeg har læst hvad andre sadister skriver om deres oplevelser. Og mit indtryk er at det største de kan opnå, er at bringe deres masochist i “subspace”. Derud hvor hun helt mister fornemmelsen for alt og bare nyder tilværelsen og smerten. De får også en stor nydelse ved at styre hendes orgasmer, ved at give hende orgasme på orgasme, den ene bedre end den anden. Det er nok der kæden hopper af for mig. De gør en kæmpe indsats for at skabe den største nydelse for deres masochist. Og de (sadisterne) nyder at kunne gøre dette. Og så er det lige at jeg tænker: Hvem er det egentlig der yder noget for hvem? Er en sadist bare et serviceorgan for en masochist? Men mit ønske er ikke at være et serviceorgan. Mit ønske er at være den dominerende, den nydende. Selvfølgelig under forudsætning af at den ydende, den underkastede, selv nyder netop dette, at være underkastet og at yde. Ja, jeg nyder at tilføje smerte. Jeg nyder når en kvinde har smerter for min skyld. Men det skal være for min skyld. Hun skal ofre sig for mig, ikke omvendt.

Jeg skal lige understrege at intet af det jeg skriver, skal forstås som om jeg mener at noget at “mere rigtigt” end noget andet. Det er udelukkende et forsøg på at forklare hvordan jeg selv føler. Og hvad det tænder mig.

Spanskrør

Spanskrøret virker, men det skal bruges i en sammenhæng for at være rigtig interessant for mig (arkivfoto)

Japansk bondage
Jeg har altid været fascineret af japansk bondage. Så da jeg for et års tid siden fik muligheden for at lære dette, sprang jeg til. Først i regi af SMil, senere i Copenhagen Shibari Dojo. I dojoen fik jeg regulær oplæring og lærte teknikken fra bunden. Lærte nogle basale færdigheder samt lærte en sikkerhedsmæssig forsvarlig ophængning. Efter at have været med et års tid, må jeg dog erkende at det ikke er noget der fanger mig i større grad. Jeg har derfor forladt kurset igen, vel vidende at jeg stadig er begynder, men dog nu har kendskab til nogle grundlæggende ting som jeg vil kunne bruge. Og at hvis jeg senere får lyst til at genoptage sporten, ja så ved jeg hvor jeg skal henvende mig. Jeg har i øvrigt lært nogle fantastiske mennesker at kende blandt reb-folket, hvilket jeg er meget glad for.

Japansk bondage i Copenhagen Shibari Dojo

Japansk bondage i Copenhagen Shibari Dojo

Hvad så?
Nu har jeg skrevet en masse om hvad jeg har opdaget at jeg ikke er. Men hvad er det så jeg er? Her må jeg nok vende tilbage til starten af min blog. Det er stadig dominansen og underkastelsen der tænder mig. Og jeg ser bestemt muligheder i både smerte og bondage i forbindelse med dominans. Men det må ikke blive det primære. Det primære er hvem der bestemmer. At begge parter ikke bare er klar over hvem der bestemmer, men også oplever det. Ikke kun under en seance, men i hverdagen. At jeg oplever det ved at hun klæder sig og opfører sig som jeg ønsker, som det glæder mig. At hun overlader beslutninger til mig. Hun ved at hun skal leve op til nogle krav, og ved at der er ting hun ikke kan gøre uden at have fået tilladelse. Eller ting hun skal gøre, selv om det måske ikke lige er det hun har lyst til.

Jeg er stadig den samme Sommerherre der startede bloggen. Jeg har bare lært en masse siden da. Ikke mindst om mig selv.

Soher



Ny novelle: Festen
23 april 2011, 11:04
Filed under: dominans, høje hæle, kjole, påklædning, slavinde, underkastelse

Så er jeg omsider blevet klar med en ny novelle. Den hedder Festen og kan ses i menuen til venstre.

Jeg er ikke rigtig nået videre med Slavinde for en uge, men jeg håber at Festen kan afbøde savnet lidt. *S*

Festen handler som navnet siger, om en fest. En rigtig herre-fest.



Objektgørelse

Et emne som jeg finder spændende, er objektgørelse, som man også kunne kalde objektivisering eller tingsliggørelse. Altså det at behandle et menneske som en ting, en brugsgenstand.

I det oprindelige (ufrivillige) slaveri var slaven eller slavinden ejerens ejendom. På linje med alt andet som vedkommende ejede. Hus og hjem, husdyr, værktøj og redskaber, pyntegenstande, ja alle de ting som man nu ejer for at opretholde livet eller bare for sin fornøjelses skyld. Slaven var en ting som kunne behandles vilkårligt, som kunne gemmes væk eller sælges når der ikke var brug for ham eller hende (eller skulle jeg sige “den”?). Ejeren havde selvfølgelig en interesse i ikke at ødelægge sin slave, som jo repræsenterede en væsentlig værdi. Men herudover kunne slaven behandles efter forgodtbefindende.

Det egentlige slaveri findes ikke længere i Danmark. Men mange, herunder jeg selv, finder det spændende og erotisk at genskabe nogle af mekanismerne og fornemmelserne i et sådant ejerskab. Altså det frivillige erotiske slaveri. Som i lovens forstand selvfølgelig ikke er slaveri, men blot et forhold som to mennesker har valgt at have til hinanden.

Dette indlæg handler om objektgørelse, altså det at et menneske betragtes og behandles som en ting. Jeg finder det en pirrende tanke at have “ejerskab” over en kvinde. At kunne behandle hende som min ejendom, som en brugsgenstand, en pyntegenstand eller et stykke legetøj, alt efter hvad jeg har lyst til og brug for. Selvfølgelig vil der være grænser for hvad jeg kan tillade mig, i modsætning til fortidens ufrivillige slaveri. Men selv i fortiden var der også grænser for hvad man kunne tillade sig, hvis man ville bevare slavindens værdi. Og hvem ødelægger sin kæreste ejendom? Så det er egentlig ikke så svært at bevare illusionen om totalt ejerskab, selv om der er hensyn der skal tages.

For mig er det vigtigste i objektgørelsen egentlig ikke den enkelte handling, men det psykologiske spil der ligger i at behandle en kvinde som en genstand. På samme måde skal kvinden kunne nyde det at blive behandlet som en ting uden egen vilje, også selv om det hun beordres til, ikke i sig selv er særlig ophidsende. Det kræver selvfølgelig at vi begge deler denne interesse og ønsker at opleve det samme, omend fra hver sin side.

Hvordan kan man så udleve en sådan tingsliggørelse i vore dage. Jeg har nogle tanker og ideer som jeg finder pirrende, og hvor nogle nok er mere realistiske end andre. Men det skal ikke afholde mig fra at komme med dem her.

En naturlig ting vil være at benytte slavinden til at gøre livet behageligere for mig. At lade hende varte mig op. Dette kan suppleres ved at gøre hende dejlig at se på. At lade hende være klædt eller afklædt som jeg har lyst til at se hende. Så jeg kan nyde synet samtidig med at jeg slapper af med kaffen eller en drink. Og så kan jeg jo være ligeglad med om hun så finder den valgte påklædning besværlig, upraktisk, ydmygende, for varm eller for kold. Eller rettere, jeg vil nyde hendes mangel på komfort. Den vil, kombineret med min egen magelige komfort, kun understrege ejerskabet. Understrege at hun er en brugsgenstand der ikke skal tages hensyn til.

Slavinden serverer for herren, klædt som han forlanger.

En yderligere understregning af forholdet kan gøres ved at jeg sidder mageligt i lænestolen mens hun må stå eller knæle bærende på kaffe, vin eller andet. Klar til at servere når jeg har brug for det.

Ovenstående kan kombineres med lidt underholdning. Hvis jeg nu sørger for at hendes påklædning ud over at være smuk også er bevidst upraktisk, så kan jeg jo nyde hendes besværligheder. Det kunne fx. gøres med meget høje sko, stramme nederdele, med lænker eller på mange andre måder.

Slavinden støvsuger i høje hæle og sammenlænkede ankler fordi herren finder det underholdende at se på.

Det vil jo ikke være hele tiden jeg har noget at bruge en slavinde til. Hun skal derfor kunne sættes “på pause” når jeg ikke har noget at bruge hende til. Man kan jo ikke have at slavinden roder rundt og er i vejen, når hun ikke er i brug. Her taler vi om alt fra ganske korte pauser til længerevarende perioder. Slavinden skal derfor lære et antal kommandoer til at indtage en bestemt stilling, eller til at vente. Og til at holde stillingen og vente indtil hun får en anden ordre. På den måde kan jeg parkere hende når hun ikke er i brug, på en måde hvor hun er til rådighed uden varsel, og så hun stadig er smuk at se på. Er hun ikke i brug i længere tid, kan hun jo anbringes i et slavindekammer eller i et bur.

Slavinden venter i den befalede stilling.

I stedet for at gemme hende væk når hun ikke er i brug, kan hun bruges til pynt. Jeg er ved at lære japansk bondage, så en naturlig måde at lade hende pynte på, er at binde hende. Japansk bondage kan være utrolig smukt, og er derfor meget velegnet til pynt. Blot man husker at binde på en måde som hun kan tåle at være i i nogen tid. Udover at være smukt, immobiliserer bondagen hende også totalt, og reducerer hende til en pyntegenstand. Altså den tingsliggørelse som jeg finder så pirrende.

Japansk bondage er smukt, og slavinden kan på den måde gøres til udsmykning i herrens hjem.

Der er også andre måder hvorpå hun kan bruges som pynt. Fx. som levende lysestage. At det gør ondt når den varme stearin rammer hendes nøgne hud, er jo kun med til at understrege ejerskabet og øge fornøjelsen.

Slavinden som lysestage og dekoration.

Lidt senere på aftenen når lysene er begyndt at løbe.

Når hun er min slavinde, og jeg ejer hende, ejer jeg hele hendes krop og har ret til at bruge den. Også seksuelt. Som ejer er det naturligvis også mig der bestemmer hvem der ellers må have fornøjelse af hendes krop. Og ingen skal have lov til at lege med min ejendom uden min tilladelse. Heller ikke slavinden. Så mens jeg har fuld adgang til at fornøje mig seksuelt med hende, så har hun ikke ret til at lege med sig selv uden min tilladelse. Den slags kan være svært at kontrollere, så selv om jeg måske stoler på min slavinde, kan det jo også være en mulighed at iføre hende et kyskhedsbælte som kun jeg har nøglen til. Dette vil forhindre hende i selv at røre ved sit skød, og vil understrege at hendes skød nu tilhører mig. Det er ikke længere hendes, hun bærer bare rundt på det.

Herren har låst sin ejendom inde så ingen, heller ikke slavinden, kan pille ved den.

Slavinden skal selvfølgelig også kunne slappe af en gang imellem. Og det er ikke sikkert at jeg har lyst til at lukke hende inde et sted. Tværtimod vil jeg sikkert foretrække at have hende i nærheden meget af tiden. Men det er jo ikke sikkert at jeg har lyst til at høre på hende. Så kan jeg jo vælge at sikre hendes tavshed ved at gagge hende. Igen er det spændende ikke så meget at få hende til at tie stille, men derimod retten til at gøre hende tavs når jeg har lyst. Og det ydmygende for hende i at få lukket munden og i at skulle sidde med en gag i munden, bare fordi jeg har lyst til det.

Herren ønsker tavshed.

Da vi her taler om frivilligt slaveri, forventer jeg ikke at min slavinde stikker af. Og hvis hun vil, vil jeg på ingen måde holde på hende. Men derfor kan der alligevel være noget pirrende ved at hun er lænket fast for at understrege at hun er min ejendom som jeg ikke vil miste. Det kan ske både ved at hun lænkes fast et eller andet sted når hun ikke er i brug, eller ved at hun udfører husarbejde låst fast til en lang kæde.

Slavinden er lænket fast til hun skal bruges igen.

Slavinden laver mad lænket til komfuret.

Til slut en lidt mere ekstrem måde at anvende sin slavinde på. Jeg kan jo også spænde hende foran en vogn og lade hende trække mig en tur ud i naturen. Jeg tror at det vil være en dejlig måde at nyde fuglenes sang kombineret med slavindens forpustede åndedrag. Eller at nyde hendes svedglinsende ryg og baller bevæge sig rytmisk foran vognen. Denne fantasi er nok ikke særlig realistisk, da jeg ikke lige kan se hvor det skulle kunne gøres uden at genere udenforstående. Men det er da en dejlig fantasi om en anderledes måde at udnytte ejerskabet.

En tur ud i det grønne med slavinden spændt for vognen.

Alt i alt er det jeg finder spændende ved objektgørelsen, det psykologiske spil. Ydmygelsen ved at blive behandlet som en genstand. Fornemmelsen af at eje eller være ejet. Bevidstheden om at hun er underkastet og ingen rettigheder har.



Et ferieeventyr
27 august 2010, 21:53
Filed under: dominans, slavinde, underkastelse, ydmygelse

Min ven Gråskæg har sendt mig en beretning fra en ferie, som jeg synes er så god at jeg vil dele den med jer andre. Med gråskægs tilladelse, naturligvis.

Gråskæg fortæller:

For nogle år siden var jeg på ferie på Cypern. En dag ved stranden blev mit blik fanget af to kvinder, som jeg senere fandt ud af var fra Norge. Den ene var vel sidst i tyverne, klædt i stil med en spadseredragt, men dog i lettere materialer og med fornuftige lukkede sko.

Den anden vel sidst i fyrrerne, måske endda først i halvtredserne, klædt i en stram bluse med rullekrave og lange snævre ærmer med stropper ned omkring langfingeren, så ærmerne ikke kunne glide op. Taljen var klippet helt kort så blusen gik til lige under brysternes runding. Elastisk, så den sad tæt til. Leopardplettet. G-streng trusse, også leopardplettet, og plateausandaler med snører op omkring læggene. Hun var i øvrigt kronraget og havde tydeligvis været det længe, idet hun var solgylden, også på issen, uden antydning af grålig skygge.

Den unge gik forrest, med en lille parasol over skulderen som skygge for solen. Den ældre kom bagefter, med en spånkurv i hver hånd med tæpper, hvidvin med videre.

Den unge pegede på et sted på stranden, og den ældre gik i gang med at brede tæppe ud og rette an med puder, hvidvin osv., så alt var klart til at den unge kunne tage sol. Så holdt hun et stort badehåndklæde op, så den unge kunne klæde sig af i fred til en nydelig bikini, pæn og ærbar.

Da der var skænket hvidvin til den unge, fik den ældre besked om at tage et tæppe til sig selv. Det var af størrelse som et lille gæstehåndklæde og der var kun plads til at hun kunne sidde på knæene ved fødderne af sin ejer, som jeg formoder den unge kvinde var. Der sad hun så mens ejeren nød sin hvidvin og tog sol.

På et tidspunkt blev hun sendt hen for at hente to store isvafler. Den unge spiste sin med velbehag. Den ældre fik ikke lov at spise. Hun sad pænt på knæ med vaflen i to hænder mens den smeltede. Isen løb ned over hendes lår, ned i sprækken mellem de samlede ben og derfra videre ned til knæene og ned i sandet.

Kort efter at de var færdige med isene, den ene var spist, den anden smeltet, brød de op og forlod stranden. Den unge gik igen forrest efter at have klædt om tilspadseredragten igen, mens den ældre samlede det hele sammen i de to kurve. Hun kom bagest med en kurv i hver hånd og benene klistrede af smeltet is og sand.

Nogle dage senere så jeg dem inde i byen. Jeg så først den ældre kvinde, som jeg nu betragter som den yngres slavinde. Hun løb på stien i en lille park inde nær centrum. Hun var iført samme trøje som på stranden, et par løbeshorts, også leopardplettede, meget korte og ekstra slidset op i sømmene udvendigt på lårene, løbesko og korte ankelsokker. Cyperns kraftige sol brændte på stien, og jeg kunne se at hun svedte. Hun løb igen og igen rundt om en lille plæne. Jeg kiggede mig rundt for at finde hendes ejer. Rigtigt, den unge kvinde sad i skyggen på en lille fortovsrestaurant med et glas hvidvin. Efter at hun i ro og mag havde tømt glasset, rejste hun sig og gik tværs over plænen forbi slavinden. Hun knipsede med fingrene og slavinden fulgte efter hende. De forsvandt ned ad gaden. Et lækkert syn.



Dig og mig
30 december 2009, 18:16
Filed under: dominans, ejerskab, Kønsroller, påklædning, slavinde, underkastelse

Nogle tanker om hvordan er forhold baseret på dominans og underkastelse kunne være.

Godt nytår til jer alle.

Sommerherren

Vi er mand og kvinde.

  • Jeg er manden. Jeg opfører mig som en mand. Den traditionelle mand. Jeg holder døren for dig. Jeg holder stolen for dig. Jeg betaler regningen når vi er ude. Jeg hjælper dig overtøjet af og på. Jeg beskytter dig og passer på dig.
  • Du er kvinden. Du opfører dig som en kvinde. Den traditionelle kvinde. Du klæder dig som en kvinde. Feminint fra yderst til inderst. Efter mine ønsker og forskrifter. Du lader dig føre af din mand. Du støtter og bakker op om din mand.

Vi er herre og slavinde.

  • Jeg er herre. Jeg bestemmer over dig og passer på dig. Jeg styrer dig og kontrollerer dig. Jeg opdrager dig og former dig efter mine ønsker. Jeg straffer dig hvis jeg finder det nødvendigt.
  • Jeg bruger dig til at tilfredsstille mine lyster.
  • Jeg er lederen. Du har overladt lederskabet til mig, i fuld tillid til at jeg kan klare det. Jeg vil altid høre din mening før jeg træffer en vigtig beslutning. Men jeg har det sidste ord, jeg træffer beslutningen, jeg tager ansvaret.
  • Min største glæde er at forme og modellere dig.
  • Jeg er stolt af at du tilhører mig.
  • Du er slavinde.
  • Du har lagt dit liv i mine hænder og ved at jeg forvalter det omhyggeligt til vores begges glæde. Du lader dig forme til at blive den kvinde jeg ønsker.
  • Din seksualitet tilhører mig. Din krop tilhører mig. Du ved at jeg vil bruge den til min tilfredsstillelse. Du ved at du ikke har nogle rettigheder til din krop, udover hvad jeg giver dig. Det er mig der bestemmer hvordan og hvornår din krop skal bruges. Du ved også at du er mit dyrebareste eje. Som jeg passer godt på.
  • Du står til rådighed for mig. Når og hvor jeg måtte ønske at bruge dig. Seksuelt, men også ikke seksuelt.
  • Du har givet mig lederskabet. Du ved at jeg altid har det sidste ord. Du accepterer at jeg har ret til at straffe dig, hvis jeg finder det nødvendigt. Du ved også at jeg altid vil lytte til dig før jeg træffer min beslutning.
  • Din største glæde er at glæde mig.
  • Du er stolt af at tilhøre mig.

Vi er to selvstændige individer.

  • Vi har hver vores job. Vi har aktiviteter hver for sig og vi har aktiviteter sammen.
  • Vi er begge stærke mennesker som er gået ind i dette forhold med åbne øjne.
  • Over for mig er du ydmyg, underkastet. Over for verden er du en selvstændig og stolt kvinde.

Vi er en helhed.

  • Vi er de to modpoler der kompletterer hinanden og udgør en helhed. Sammen arbejder vi os langsomt, men støt, ind i en verden af dominans og underkastelse. En spændende rejse ind i en spændende verden, som vi begge længes efter.
  • Vi er kærester, elskere og bedste venner. Den eneste forskel på os og andre par er at vi har et hieraki og en arbejdsdeling. Vi skændes aldrig. Vi snakker om tingene, og er vi uenige, træffer jeg beslutningen.


Billeder 7
30 november 2009, 0:13
Filed under: dominans, nederdel, påklædning, restriktioner, skammekrog, straf
Stram nederdel på gaden

Stram nederdel på gaden

Stram nederdel på trappe

Stram nederdel på trappe

Jeg kan godt lide stramme nederdele. Af flere grunde. Den ene er at jeg synes at de fremhæver kvindens bagdel på en utrolig dejlig måde. Den anden er at de begrænser hendes bevægelsesfrihed. Mere eller mindre, afhængigt af hvor stramme de er.

Det øverste billede viser en kvinde der går på gaden i en stram nederdel. Nederdelen gør at hun ikke kan tage alt for lange skridt. Det er ikke noget som vækker opsigt. Blot lige nok til at hun er bevidst om at der er en begrænsning. Og at denne begrænsning er påtvunget hende af hendes herre, hvis det er tilfældet.

Det nederste billede viser en anden kvinde i en anden nederdel, som ikke ser ud til at være væsentlig strammere end den første. Men det illustrerer at begrænsningen i bevægelsesfriheden kan blive mere fremtrædende hvis hun får behov for at foretage sig noget der kræver længere skridt. For eksempel at forcere en trappe med høje trin som vist på billedet. Eller at stige ind i en bus. Eller at løbe efter en bus. Ingen af disse ting vil være umulige, de vil blot kræve lidt ekstra. For eksempel at benene skal kantes lidt som vist på billedet. Eller at hun kan blive nødt til at trække lidt op i nederdelen. I begge tilfælde handlinger som vil sætte fokus på hendes begrænsede frihed. Disse handlinger vil muligvis også blive bemærket af andre mennesker. Så pludselig har vi en let form for “offentlig bondage”, som måske vil gøre hende lidt forlegen. Men som på ingen måde kan genere andre mennesker.

Alt ialt en måde herren kan udøve sin dominans over hende, selv når han ikke er tilstede. Og så ser det jo smukt ud.

Skammekrog

Skammekrog

Den sidste billede er af en helt anden art. Det forestiller en kvinde stående i skammekrogen.

En herre kan få brug for at straffe sin slavinde. Hvis behovet opstår, er det i mine øjne nødvendigt at hun også føler det som en straf. At det ikke blot er noget vi leger. Hvis hun godt kan lide at få smæk, hjælper det ikke at bruge smæk som straf. Så må der andre midler til. Det kan være ekstra hårde slag, så hun ikke oplever det som en fornøjelse. Men det kan også være noget helt andet. For eksempel at hun bliver sat i skammekrogen en tid.

Jeg kan godt lide skammekrogen. Det er kedeligt at stå der. Der er nok ikke mange der vil betragte det som en fornøjelse. Hun har ikke andet at lave end at tænke. Og mon ikke hun tænker på den handling der har bragt hende i denne situation. Hun har altså god til til at stå og reflektere over hvad hun har gjort. Om hun kunne have gjort det anderledes. Om ikke det ville have været bedre at undgå at gøre herren vred. Og hun kan tænke over at hun har skuffet herren på en sådan måde, at han måtte skride til handling. Alt i alt kan hun nå at gøre sig mange nyttige tanker mens hun står der.

Mon ikke også at hun vil føle det ydmygende at skulle stå på den måde. Uden at kunne se hvad der sker. Mens herren og evt. andre tilstedeværende kan holde øje med hende. Hun skal stå og kede sig mens herren foretager sig noget interessant. Måske går hun glip af noget. Noget hun gerne ville se i fjernsynet. Eller måske ville hun gerne have været ud og nyde det gode vejr i haven. I stedet må hun bare stå her indtil hun får lov til at komme ud.

At jeg har valgt netop dette billede har flere årsager. Det viser en voksen kvinde der står som jeg mener at det passer sig. Med næsen helt ind i hjørnet og med ansigtet dækket af henderne. Så hun ikke har mulighed for at skæve til siderne. Man kan se på hendes røde numse at hun har fået smæk først. Hun står med nederdelen nede om hælene og trusserne trukket ned. Efter afstraffelsen har hun ikke fået lov til at dække sig til. Men hun har heller ikke måtte tage trusser og nederdel helt af. De hænger som en påmindelse om at hun er afklædt og straffet. Hvilket øger ydmygelsen. Hun er iført nylonstrømper med søm og hofteholder. Så selv før afstraffelsen har hun altså været klædt feminint på. Sikkert på ordre fra hendes herre. En kvinde der lyder sin herre og som må tage konsekvenserne hvis hun svigter ham.