Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Tilbageblik
26 juni 2011, 22:03
Filed under: bondage, dominans, underkastelse

Når jeg ser tilbage på denne blog, forbavses jeg over at det er næsten 3½ år siden jeg startede den. Startede med at beskrive nogle tanker og fantasier, og fik en næsten overvældende response. Med tiden løb jeg tør for emner og tør for tid. Og bloggen har dermed sluttet sig til den lange række af blogge hvor der kun sker lidt en gang imellem.

Hvis jeg skal kigge tilbage på hvad der er sket med mig selv i den tid hvor bloggen er sygnet hen, er det gået lige omvendt. Der er sket store forandringer i mit liv. Jeg er blevet skilt og er begyndt at komme i BDSM-kredse, hvor jeg har fået en del venner og bekendte. Og jeg har udviklet “den mørke side” af mig en hel del. Jeg har eksperimenteret med nogle ting og er blevet klogere på mig selv.

Sadist workshop
Jeg har deltaget i en “Workshop for uerfarne sadister”. En spændende oplevelse med undervisning i at bruge piske, spanskrør og andre instrumenter og med rig mulighed for at afprøve det indlærte på levende modeller. Et rigtig godt og spændende arrangement hvor der virkelig var mulighed for at lære noget. Det vigtigste jeg lærte, var dog noget om mig selv. Nemlig at det med at stå og svinge med en pisk i længere tid nok ikke er mig. Jeg finder det ærlig talt kedeligt. Og ikke specielt ophidsende, hvis ikke det er sat ind i en eller anden sammenhæng. Spanskrøret havde jeg det bedre med, der kunne jeg nemlig se en øjeblikkelig virkning af hvert enkelt slag. Men stadig manglede sammenhængen. Jeg slog med spanskrøret og jeg kunne omgående se at det gjorde ondt. Egentlig en ganske berusende fornemmelse. At kunne tilføje en kvinde smerte på den måde. Men på trods af at jeg slog og hun tog imod, på trods af at hun var nøgen og jeg var fuldt påklædt, hvem styrede så egentlig slagets gang. Det gjorde faktisk instruktøren. Og hun (instruktøren) gjorde det på baggrund af modellens reaktioner. Helt rimeligt og ganske fornuftigt i betragtning af min manglende erfaring. Havde det været en privat session, havde jeg selv måtte indrette mig efter modellens reaktioner. Så hvem er det egentlig der styrer?

Men lidt senere på aftenen kunne vi så frit vælge hvad vi ville fortsætte med. Og jeg opdagede at jeg ikke rigtig havde lyst til noget af det. Jeg kunne have slået i timevis med en pisk, men til gavn for hvem? Jeg kunne have vendt tilbage til spanskrøret. Men det havde jeg egentlig heller ikke lyst til. Jeg valgte at lære noget om brug af elektricitet. Jeg fik en god lektion som nok vil kunne komme mig til gavn en gang. Derefter satte jeg mig ned og sludrede resten af aftenen.

Jeg har senere tænkt på hvorfor jeg oplevede det på den måde. Jeg har i øvrigt oplevet noget tilsvarende ved andre lejligheder. Jeg har læst hvad andre sadister skriver om deres oplevelser. Og mit indtryk er at det største de kan opnå, er at bringe deres masochist i “subspace”. Derud hvor hun helt mister fornemmelsen for alt og bare nyder tilværelsen og smerten. De får også en stor nydelse ved at styre hendes orgasmer, ved at give hende orgasme på orgasme, den ene bedre end den anden. Det er nok der kæden hopper af for mig. De gør en kæmpe indsats for at skabe den største nydelse for deres masochist. Og de (sadisterne) nyder at kunne gøre dette. Og så er det lige at jeg tænker: Hvem er det egentlig der yder noget for hvem? Er en sadist bare et serviceorgan for en masochist? Men mit ønske er ikke at være et serviceorgan. Mit ønske er at være den dominerende, den nydende. Selvfølgelig under forudsætning af at den ydende, den underkastede, selv nyder netop dette, at være underkastet og at yde. Ja, jeg nyder at tilføje smerte. Jeg nyder når en kvinde har smerter for min skyld. Men det skal være for min skyld. Hun skal ofre sig for mig, ikke omvendt.

Jeg skal lige understrege at intet af det jeg skriver, skal forstås som om jeg mener at noget at “mere rigtigt” end noget andet. Det er udelukkende et forsøg på at forklare hvordan jeg selv føler. Og hvad det tænder mig.

Spanskrør

Spanskrøret virker, men det skal bruges i en sammenhæng for at være rigtig interessant for mig (arkivfoto)

Japansk bondage
Jeg har altid været fascineret af japansk bondage. Så da jeg for et års tid siden fik muligheden for at lære dette, sprang jeg til. Først i regi af SMil, senere i Copenhagen Shibari Dojo. I dojoen fik jeg regulær oplæring og lærte teknikken fra bunden. Lærte nogle basale færdigheder samt lærte en sikkerhedsmæssig forsvarlig ophængning. Efter at have været med et års tid, må jeg dog erkende at det ikke er noget der fanger mig i større grad. Jeg har derfor forladt kurset igen, vel vidende at jeg stadig er begynder, men dog nu har kendskab til nogle grundlæggende ting som jeg vil kunne bruge. Og at hvis jeg senere får lyst til at genoptage sporten, ja så ved jeg hvor jeg skal henvende mig. Jeg har i øvrigt lært nogle fantastiske mennesker at kende blandt reb-folket, hvilket jeg er meget glad for.

Japansk bondage i Copenhagen Shibari Dojo

Japansk bondage i Copenhagen Shibari Dojo

Hvad så?
Nu har jeg skrevet en masse om hvad jeg har opdaget at jeg ikke er. Men hvad er det så jeg er? Her må jeg nok vende tilbage til starten af min blog. Det er stadig dominansen og underkastelsen der tænder mig. Og jeg ser bestemt muligheder i både smerte og bondage i forbindelse med dominans. Men det må ikke blive det primære. Det primære er hvem der bestemmer. At begge parter ikke bare er klar over hvem der bestemmer, men også oplever det. Ikke kun under en seance, men i hverdagen. At jeg oplever det ved at hun klæder sig og opfører sig som jeg ønsker, som det glæder mig. At hun overlader beslutninger til mig. Hun ved at hun skal leve op til nogle krav, og ved at der er ting hun ikke kan gøre uden at have fået tilladelse. Eller ting hun skal gøre, selv om det måske ikke lige er det hun har lyst til.

Jeg er stadig den samme Sommerherre der startede bloggen. Jeg har bare lært en masse siden da. Ikke mindst om mig selv.

Soher