Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Om snæversynethed og om at stå ved sig selv
13 november 2011, 0:40
Filed under: høje hæle, nederdel, påklædning, sne

I en søgning efter noget andet på Google faldt jeg over et spændende billede på en knap så spændende blog.

Kvinde i nederdel og stiletter i snevejr

Jeg har fundet det her:  http://shenaniganist.wordpress.com/2009/01/28/its-snowing-and-im-busy/

Fyren der bringer billedet på sin blog, bruger det til at gøre nar af kvinden, som han er helt sikker på mangler nogle hjerneceller. Og i øvrigt ønsker han at hun vil falde.

Min allerførste tanke, før jeg læste fjolsets kommentarer, var beundring. Beundring over at hun trodser vejrliget og klæder sig som hun synes er passende for det som hun nu skal. Jeg ved ikke hvad årsagen er. Måske er hun på vej til et vigtigt møde eller til en date. Måske skal hun hente sin elskede på stationen og vil glæde ham. Måske har hun en herre der forlanger nederdel og stiletter. Måske hun bare foretrækker at klæde sig feminint og finder det vigtigere end vejret.

Jeg ved ikke hvad hendes formål er, men jeg kan ikke lade være med at beundre at hvad end årsagen er, så har hun ikke ladet sig gå på af sne og kulde. Hun har truffet et valg, og det tør hun stå ved, også selv om omverdenen ryster på hovedet.

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at ryste på hovedet af fjolser som bloggeren og hans kommentatorer, der (med en enkelt undtagelse) blot er nedladende. Om det er fyre der er misundelige på hendes mand, eller om det er kvinder der er misundelige over at hun tør når de ikke selv gør, eller om det er almindelig selvhævdelse, skal jeg ikke kunne sige. I hvert fald er det folk af begge køn som vælger at optræde hånligt og nedladende over for en der er anderledes. Der er altid nogen der kun kan hævde deres eget selvværd ved at nedgøre andre.

Reklamer

12 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Kære Soher,
Virkelig underligt, at nogen gider være så negative og fordømmende….. jeg fatter det ikke. Men det viser jo ligesom, hvor grænserne for hans verden er og hvor grænserne for hans fantasi går. Men nu skal vi jo ikke være negative og fordømmende overfor sådan en som ham…. men derimod, som du også går fryde os over billedet, af en, hvis verden ikke er afgrænset af noget så ubetydeligt som vejret 🙂

Knus Irene

Kommentar af Irene

Kære Irene.

Dejligt at høre fra dig igen. *S*
Jeg håber at du har det godt.

Knus

Kommentar af sommerherren

Det er virkelig spændende at du bringer dette op. For det kunne godt have været hende her. Som nægter at gå i flade sko selvom det er glat og det sner. Mest fordi hun er ikke ret høj. Men heldigvis findes der også kilehæle, som Herren kalder ortopædiske sko. Men hun har et par af dem og har tilladelse til at bruge dem i ny og næ, især hvis der skal traskes i længere tid af gangen. Hendes yndlings er 12 cm høje.

Men Hara synes det er dejligt, at emnet er bragt op. Fordi hun selv har som regel om vinteren en større taske, fordi hun skal have ekstra sko med. Altid høje hæle. Og på hendes gamle (for nu 3 måneder siden) arbejdsplads, lavede man nar med hende pga det. Også fordi hun havde et lager af sko i sit skab. Der matchede. Og det var helt klart misundelse, som hun ikke vil gå i detaljer med her.

Hara skal bede om tilladelse af sin Herre til at have bukser på også. Også selvom Han ikke er i nærheden. Og hvis hun gør det uden at Han ved, så får hun enorm samvittighed, plus at hun føler sig enormt klodset og maskulin. Men når det er rigtig koldt, så må hun godt have varme lækre gemacher udover sine nylonstrømper eller tynde strømpebukser.

Nåh men det var bare det hun ville sige og takke dig for ofte spændende indlæg.

Hilsen fra slavinden Hara.

Kommentar af harasub

Kære harasub.

Tak for din kommentar. Dejligt at høre at der stadig er nogen der foretrækker høje sko, også om vinteren. Tak for de andre oplysninger om dit liv. Jeg synes at det lyder som et spændende forhold.

Jeg vil da ikke undlade at gøre dig og din herre opmærksom på at der altså findes varme strømper, hvis du/han gerne vil undgå gamacherne. *S*

Igen tak for dit indlæg. Og tak for rosen til mine.

Hilsen Soher

P.S. Har du lukket din blog? Den så ellers interessant ud, *S*

Kommentar af sommerherren

Tak Herre Soher.

Hara er ikke så teknisk anlagt. hun har forsøgt at svare din kommentar, men det forsvandt bare. Hvor det er blevet af ved hun ikke.

Men hun forsøger igen. hun har to blogs. En beskyttet til sin Herre, og en offentlig. Den offentlige er:

http://www.haraslave.wordpress.com

Hilsen fra Hara

Kommentar af harasub

Kære Herre Soher

Hara glemte at takke for den bemærkning fra dig, omkring strømperne. Det er ikke fordi hun vil dvæle ved det. Men selvfølgelig findes der 50 den strømper og strømpebukser. De sidste bruger hun til dagligt i kulden. Og har dem i massevis i alle farver. Men tager dem lynhurtigt af når Herren er tilstede.

Nogle gange har hun ekstra stay-ups i sin taske :-).

Men Hara har virkelig ledt efter nogle lækre varme underbukser som kan dække den bare hud mellem strømper og hofteholder men ikke fundet noget i DK. Fra hun var helt lille har hun ikke kunnet tolerere hvis de inderste ting ikke er lækre og matcher det øvrige. hun sætter stor pris på stoffet, som helst skal være silke eller noget andet blødt materiale. Bomuld er noget som Haras Herre ikke kan fordrage.

Men nu skal hun snart ud at rejse med sin Herre til udlandet, så måske kigger de på det. 🙂 og så er der altid nettet.

Dine skriv om beklædning er meget fine, og det er helt usædvanligt at læse om sådanne ting på en blogside.

Endnu engang mange hilsner fra Hara.

Kommentar af harasub

Kære Hara

Tak for linket til bloggen. Den må jeg have kigget nærmere på.

Jeg kan godt se problemet med trusser der dækker det bare stykke lår. Sådan nogle har jeg ikke lige et link til. Men jeg er sikker på at de må findes. Så prøv at lede på Nettet, hvis du ikke finder noget i udlandet. Jeg ville nu have troet at med en varm nederdel og måske en underkjole, så betyder et lille stykke bart lår ikke så meget. Men jeg kan tage fejl, jeg har jo ingen personlig erfaring. *S*

Jeg er glad for at du kan lide det jeg skriver. Det med slavindepåklædning er noget der interesserer mig meget.

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren

Hej Soher

Som en tidligere kollega gerne sagde; “Mangel på viden har aldrig forhindret mig i at have en holdning eller at udtale mig!

@ Hara: På http://www.femme-fatale.dk/ – lingeri – Axford har de noget der kaldes “Bloomers”. De kan da dække det bare stykke, – i dit tilfælde vil der nok være et problem med stoffet, (bomuld). Men hvis produktet findes, så kan det formentlig også findes i andre stoffer.

Kommentar af Biskop Absalon

Tak Biskop Absalon og undskyld Soher 🙂

Men fint at få linket og navnet på “Bloomers”. Faktist fandt hun nogle i silke hos Fairygothmother. Alt findes jo på nettet hvis man googler.

Dejligt med noget silke og satin på denne her årstid 🙂

Hav det godt…

Kommentar af harasub

Foretrækker bestemt også selv de høje hæle, nederdel eller kjole, især her om vinteren, synes det er meget nemmere at holde varmen, bare tøjet er derefter.
Uld strømpebukser fx, eller alm. med et par gode lange strømper udover, kan sagtens holde kulden ude.. Og ser stadig pænt ud..
Og jeg er endda single, og ingen beordre mig til dette, er nok bare vænnet til det efter mit sidste forhold..*SS*

Stadig en god blog du har her SoHer..

Kommentar af rainbowsliv

Hej Rainbow

Dejligt at høre fra dig her. Jeg er glad for at du kan lide min blog. Det er desværre ikke så meget jeg får skrevet på den.

Også dejligt at høre om en mere, der bruger kjole og nederdel også om vinteren. Og som bekræfter at det altså godt kan lade sig gøre at holde varmen.

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren

Hos Wolford (også butiker i Danmark) har de mange lækre ting og så vidt jeg husker også nævnte beklædningsdel i et materiale, der smyger sig til kroppen. Kan iøvrigt anbefale deres strømpesortiment. Udover at smyge sig til og holde sig lækre glatte, også i knæhaserne ved bøjede knæ, er de meget stærke.

Kommentar af Domus




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: