Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


O’s historie
2 oktober 2011, 14:45
Filed under: dominans, kjole, korset, lænker, nederdel, underkastelse

Som for mange andre var O’s Historie, først filmen og siden bogen, min første introduktion til erotisk dominans. Ikke at jeg ikke havde lysterne før da. Det havde jeg, jeg vidste bare ikke så meget om hvad det var. Jeg havde også læst i Ugens Rapport og lignende steder om at folk legede med erotisk dominans. Og jeg havde læst historier og set film hvor forskellige former for tvang og tortur indgik. Men den frivillige underkastelse der gik ud over en times sex-leg en gang imellem, den stødte jeg på for første gang med O’s Historie. Husk på at dette var længe før Internettet.

Fransk plakat fra filmen O's Historie

Fransk plakat fra filmen O's Historie

Historien fik stor indflydelse på mine fantasier i de kommende år. Blandt andet var jeg fascineret af de forskellige regler som O skulle overholde. Altid kjole eller nederdel, ingen trusser, løfte kjolen når hun satte sig. Også hendes mærker, brændemærket og piercinger med vedhæng, var jeg interesseret i. Jeg var godt klar over at den slags ikke var særlig realistisk at indpasse i vores verden, især ikke dengang i 1980’erne hvor skørter næsten var forsvundet fuldstændig fra gadebilledet. Jeg vidste også godt at jeg aldrig ville få adgang til store slotte eller lignende luksus. Men jeg brugte megen tid på at fundere over hvordan historien kunne tilpasses det moderne Danmark.

Reglen om at løfte op i kjolen når hun satte sig. I filmens overdrevne version.

Med tiden blev min horisont udvidet, jeg fandt flere gode bøger, Internettet kom på banen som en uudtømmelig kilde til inspiration, og O’s Historie gled stille og roligt i baggrunden. Den er aldrig blevet glemt, men jeg afskrev den som en urealistisk fantasi, på linje med så mange andre.

O snøres i korset

O snøres i korset

De senere år er O’s Historie dog dukket op igen som et forbillede. Men nu på en anden måde. Nu kigger jeg ikke så meget på bogens erotiske detaljer, men derimod på det mere overordnede billede. Jeg ser O som den selvstændige erhvervsaktive kvinde der frivilligt underkaster sig sin elsker. Som lever med store begrænsninger i hvad hun kan gøre, set i forhold til andre kvinder. Som til enhver tid står til rådighed for brug og misbrug af sin herre. Men som alligevel bevarer sit arbejde, sin omgangskreds og sin status som selvstændig udearbejdende kvinde. Hendes kolleger bemærker måske nok at hun virker forandret, men ikke på en måde der vækker opsigt.

Det er den del af historien jeg lader mig inspirere af. Jeg forsøger ikke længere at omplante nogle regler fra Frankrig i 1950’erne til Danmark i det 21. århundrede. Men jeg ser muligheden for at skabe et univers med de samme følelser, men skabt med udgangspunkt i vor tid. Derfor er O’s Historie igen blevet en inspirationskilde for mig. Og det er naturligvis stadig en fantastisk god bog.

Lidt billeder fra filmen:

Fra filmens fantastiske åbningsscene, der gjorde et stort indtryk på mig.

O i lænker

O i lænker

O i lænker

O der ikke må se tjeneren i øjnene

O vises frem hen mod slutningen af filmen.

O vises frem hen mod slutningen af filmen.

Advertisements

36 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Hej,

Jeg følger jævnligt med i, hvad du skriver af nye tanker på din blog. Jeg må indrømme, at jeg virkelig godt kan lide din tankegang, måden du skriver på, dine refleksioner over dig selv, dit liv og formningen af den kvinde, der i dine tanker/drømme/forhåbninger underkaster sig dig…og udviklingen af jeres liv sammen etc.
Jeg lever selv i et 24/7 forhold med min Herre, hvor vi begge er dybt fascineret af O’s Historie og Danse danse dukke min..og hvor vi prøvet at udvikle og opbygge et forhold sammen med Herre-slavinde elementer i hverdagen; netop en blanding af O-mentalitet og Danse danse dukke min – dog hvor vi samtidig også er partnere og ikke kun Herre og slavinde (og selvfølgelig hvor reglerne er vores egne og ikke bare kopieret).
De nuværende regler er:

1) Halsbånd på hver gang jeg er sammen med Ham; også når jeg sover (selvfølgelig er han forstående overfor familiesammenkomster, arbejde osv, men jeg skal dog altid spørge inden jeg tager det af…det er jo ikke mine beslutning)

2) Jeg skal altid gå i kjole/nederdel, når jeg er sammen med Ham (igen er han omsorgsfuld hvor jeg selvfølgelig gerne må have strømpebukser på indenunder, når det er koldt…men vi har så lavet dem bundløse, og jeg får lov til at gå i bukser på arbejdet)

3) Jeg må ikke have trusser på inde under kjole/nederdel (jo selvfølgelig i upassende situationer som jobsamtale f.eks….hvor jeg føler mig utryg uden)

4) Jeg skal altid spørge om lov til at lege med mig selv uanset hvad

Derudover er vi igang med at træne nogle andre regler op stille og roligt:

– Jeg skal sidde med spredte ben og direkte på sædet, når jeg køre i bil sammen med Ham (som med tiden også skal involvere, jeg sidder direkte på sædet hjemme privat…endnu senere nok også ude sammen med andre, hvis det er i en løs kjole)

– Jeg skal stå til rådighed for Ham seksuelt, også de gange jeg ikke selv et tændt og har en seksuel lyst (her snakker vi lige nu pt at Han knepper mig)

Især den sidste er ret grænseoverskridende…men….noget jeg…kan mærke, at jeg bliver tændt af imens…altså at jeg tænder på selve den ekstreme underkastelse i det.

Men alle de nye ting er svære, så derfor får jeg lov til at gøre det i mig eget tempo, når jeg selv kan og har lyst. Hvor Han engang imellem måske lige hjælper mig ved at skubbe blidt til mig mentalt.

Derudover så får jeg lov til at eksperimentere med at have halsbåndet på udenfor i offentligheden alene, sammen med veninder etc. som jeg vil i mit eget tempo, når jeg har lyst til at have det på dér…hvilket jeg har mere og mere.

De her ting og mere gør, at jeg kan følge dig 100% angående din fascination af O’s Historie…og dine tanker i forhold til, hvordan man kan forene nutidens liv med O’s liv eller med elementer fra det.
Det er en roman, der også betyder ekstremt meget for mig. Både fordi det var igennem læsningen af den, at jeg begyndte at reflektere over mig selv, og langsomt begyndte at føle, at der manglede noget i forhold til den del af mig selv i mit tidligere forhold med min eks. Og fordi jeg kan mærke dybden i den, hver gang jeg læser den; hendes kærlighed til først René og siden Sir Stephen….og hvor den kærlighed føre hende hen i hendes underkastelse. Samt hele den ekstreme tankegang med at leve et sådant liv. Som også for mig er smukt, men dog utopisk, fordi jeg aldrig ville kunne leve i et TPE forhold; hvor jeg kun var slavinde.

Men ligesom dig er jeg fascineret af f.eks. piercingen med kæden og emblemet med initialerne, brændemærkningen, det at hun skal udblokkes for at trænes op, korsetpåklædningen, at hun skal have kjole på etc. Og selvfølgelig piskningen, når hun skal underkaste sig den. Vil ikke sige mere…du ved selv, hvor mange aspekter der er i den ; )

Men…tja…..jeg havde bare brug for at sige, at jeg forstår dig og deler mange af de ting du generelt kommer med…samt at du får mig til at reflektere endnu mere.

Kommentar af Carina

Hm, kan se en del stave- og slåfejl bagefter, det undskylder jeg lige. I starten skulle der stå: “jeg lever selv i 24/7 forhold med min Herre…”

Kommentar af Carina

Shit jeg var træt, da jeg skrev det, kan jeg se : / Der er rigtig mange stavefejl arg…det irritere mig : ( Det er jeg ked af…hvis jeg kunne rette i det, havde jeg allerede gjort det!!! : (

Kommentar af Carina

Citat:”Nu kigger jeg ikke så meget på bogens erotiske detaljer, men derimod på det mere overordnede billede. Jeg ser O som den selvstændige erhvervsaktive kvinde der frivilligt underkaster sig sin elsker. Som lever med store begrænsninger i hvad hun kan gøre, set i forhold til andre kvinder. Som til enhver tid står til rådighed for brug og misbrug af sin herre. Men som alligevel bevarer sit arbejde, sin omgangskreds og sin status som selvstændig udearbejdende kvinde. Hendes kolleger bemærker måske nok at hun virker forandret, men ikke på en måde der vækker opsigt.”:citat slut

De ord er nok de første ord der gør at O’s historie rigtigt synker ind og giver mening for mig. Jeg har forsøgt mig med bogen – hvor jeg simpelthen går i stå, igen og igen. Filmen gav mig mere, men igen jeg føler mig ikke beslægtet med O som jeg oplever andre submissive gør.
Men det citerede kan jeg forholde mig til og mærke noget “mening” synke ind i mig.

Tak…for at sætte ord på det “mening” jeg har manglet med O’s historie – måske jeg endda får grebet fat i bogen igen og lidt større sucsess med at læse den.

lilleQ

Kommentar af LilleQ

@Carina:
Tak for dine kommentarer og din spændende beskrivelse af dit eget liv. Jeg kan se at I lever efter nogle af de principper som jeg også tilstræber. At dominansen og underkastelsen skal være tilstede og mærkbar, også i dagligdagen, men ikke på en måde så man ikke kan leve et normalt liv.

Danse, danse dukke min er i øvrigt også en fantastisk bog.

Hilsen Soher

P.S. Nu du selv skriver som du gør, har jeg været inde i dit indlæg og rette de fleste stavefejl. Normalt retter jeg ikke i kommentarerne til bloggen, men her gjorde jeg altså en undtagelse.

Kommentar af sommerherren

@lilleQ:
Det glæder mig da bestemt hvis jeg har hjulpet dig med at få en bedre forståelse af O’s Historie. Ikke bedre som i “mere rigtig”, men som i “mere givende for dig”.

Hvis det giver dig lyst til at læse bogen igen med andre øjne, og hvis du kommer til at nyde bogen, så vil jeg blive endnu gladere. Men vi er alle forskellige, så det er selvfølgelig ikke sikkert at du vil synes om bogen fordi jeg gør det.

Filmen er i øvrigt ikke noget mesterværk. Men alligevel er den så fascinerende at jeg først opdagede det efter at jeg havde set den et antal gange. 😉

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren

Tak Sommerherren for din respons, og fordi du rettede min kommentar til i forhold til stavefejl – det gjorde meget for mig. Jeg er fuldstændig ligeglad med andres stavefejl, men jeg hader mine egne *skævt smil*. Men jeg tænkte mig ikke om, da jeg sendte kommentaren, og fandt ud af bagefter, fuck man kan ikke gå tilbage. Så tak!

Og ja præcis! Mht. det du skriver om dominansen i hverdagen. Jeg er jo stadig også en selvstændig kvinde, med alt hvad det indebære af job, omgangskreds, egne meninger og holdninger osv. Men når det kommer til slavinde-siden af mig, så er det Hans meninger og holdninger, der har det afgørende ord. Men omvendt set så gør Han aldrig noget, uden Han ved, at jeg har mig selv med i det. Og der er mange gange, hvor Han ligger følere ud, for at se, hvor jeg er henne mentalt og følelsesmæssigt eller direkte spørger mig om, hvordan jeg har det med dét og dét. Vi snakker rigtig meget om tingene; kommunikation er sindssygt vigtigt for os begge.

Jeg glemte vidst også lige at nævne et andet aspekt af O, som jeg er fascineret af: brugen af hende i forhold til udlåns-tankegangen. Det er også noget, som vi selv i eksperimentere med…og jeg elsker det. Men med små skridt selvfølgelig ; )

Kommentar af Carina

Og hvor dejligt at du kender “Danse danse dukke min”…det har jeg ikke mødt mange, der gør! Det er virkelig også en bog, som har sat sig dybt i mig positivt ment. Den står mit hjerte meget nært.
Jeg kan se mig selv i Louise på flere punkter, men beundre hende også samtidig bl.a. pga. hendes generelle tankegang som slavinde. Samt min viden om, at romanen ER autentisk gør, at den har sat sig et hak dybere i mig, end den ellers ville have gjort. Det gør det mere nærværende…selvom det dog er glansbilledet af virkeligheden, man får igennem den (sådan som jeg ser det og tror på). Men jo, den er fantastisk : )

Kommentar af Carina

@Carina:
Nu har du lige pirret min nysgerrighed alvorligt. Er Danse, danse dukke min autentisk? Jeg har før set det nævnt, men aldrig troet på det. Så derfor er jeg nødt til at spørge om det er noget du tror, eller noget du ved?

Det er i mine øjne en af de allerbedste bøger. Netop på grund af det indblik man får i hendes tankegang som slavinde. At den er så gennemført konsekvent. Og at der virkelig er tale om at dominere, ikke bare at give nogle smæk og tage noget sex.

Kommentar af sommerherren

He he jamen fedt at se, at jeg også kan prikke til din nysgerrighed ; )
Og ja den er autentisk. Jeg ved det godt nok ikke fra forfatteren selv, men fra forlaget, der har udgivet bogen. Jeg vil jo sindssyg gerne eje bogen, men da den er udgået fra forlaget for lang tid siden, er den umulig at opdrive andet end på biblioteket, eller også skal man være heldig at finde den på et tidspunkt i antikvariat.

Derfor ringede jeg til forlaget for omkring et år siden for at spørge, om der var mulighed for et genoptryk eller hvordan. Ham jeg snakkede med sagde, at de faktisk har haft mange henvendelser fra andre, som også meget gerne vil have den. Så derfor er de igang med at prøve at få fat på forfatteren, da de skal have hendes tilladelse, før de må lave et genoptryk på nogen måde. De lavde jo en kontrakt med hende i sin tid på så og så mange eksemplarer, der skulle ugives…og det må de ikke overskride uden hendes godkendelse.
Men problemet er så bare, at de ikke ved, hvor hun er, og hvordan de skal få fat på hende…fordi hun skrev bogen under pseudonym. Jeg kunne fornemme på ham, jeg snakkede med, at de muligvis kender hendes rigtgtige navn, men at han jo klart nok ikke vil sige den information videre (jeg spurgte ikke, men han kom selv med informationen imellem linjerne, fornemmde jeg).
Men ergo lige nu prøver de altså at få fat på hende.

I samme åndedrag spurgte jeg, om han vidste, om beretningen ER autentisk eller ikke. På bagsiden af bogen står der jo:
“Der er ingen tvivl om, at forfatteren beretter et selvoplevet liv”
Han svarede at ja, det var det…de har jo snakket med forfatteren selv, og det mente han bestemt at kunne huske, at det var det. Og der var ingen tøven i hans stemme, da han sagde det.

Så….jeg har ikke 100 % sikker viden om det, da det kun kan opnås via en snake med forfatteren selv jo. Men så tæt på, som jeg kan komme : )

Kommentar af Carina

Tusind tak for din information. Det føjer virkelig en ekstra dimension til bogen.

Og et lille ups! Det er ganske rigtigt på bagsiden af bogen at jeg har læst det. Det kunne jeg bare ikke huske. Og jeg troede ikke på det. Men efter din forklaring begynder jeg at tro på det. Om ikke andet, så vælger jeg at tro på det. *S*

Jeg er den lykkelige ejer af bogen, og jeg kan godt høre at jeg skal passe på den. *S* Ikke at jeg kunne finde på at skille mig af med den, men jeg skal måske også passe på hvem jeg låner den ud til.

Kommentar af sommerherren

Jamen det var da så lidt : ) Synes bare det er dejligt at kunne give sådan noget videre og så give folk noget. Så dejligt at vide, at du har fået tilføjet en ny vinkel!

He he alle kan lave upsere ; ) Og ja netop mht. at tro på det. For jeg kan sagents forstå, at du var lidt skeptisk; det samme var jeg nemlig, da jeg læste det bagpå, første gang jeg læste den. Det var også derfor, at jeg spurgte forlaget.
Men jeg havde så tænkt i forvejen at nja ja…at jeg ikke var fuldstændig skeptisk, da jeg har en stor tiltro til, at når det står på noget litteratur på den måde, at det så passer. I forhold til film f.eks. hvor der jo er masser eksempler, hvor en film er lavet på en måde der skal foregive at være virkelig, men ikke er det. Blair Witch Project, The Forth Kind etc. Det har jeg ikke rigtig hørt om indenfor litteratur…selvom det jo sagents kan eksistere alligevel *s*.
Men i hvert fald var jeg så tilpas skeptisk i og med at det også er så ekstrem en beretning, at jeg spurgte. Og ja….da jeg så ikke rigtig kan komme tættere på førstehåndskilden end dét, så tror jeg også på det…eller vælger at tro på det ; )

Hmpfr, miv snyyyyd at du ejer den!!! Jeg tænkte det sgu nok…jeg mødte én på mit tidligere arbejde, som var i starten af 50’erne, som ejede den…så jeg tænkte, at siden du levede i 80’erne, så har du jo nok købt den, da den udkom *suk*.
Så ja…pas godt på den! ; )

Kommentar af Carina

Netop formuleringen gjorde mig skeptisk. Hvis der havde stået kategorisk at det var selvoplevet, så havde jeg opfattet det som en deklaration fra forlaget, og troet på det. Men den anden formulering lyder mere som en anmelders vurdering, og ikke som noget forlaget sætter sin troværdighed bag.

Du har ret at jeg købte den da den udkom. Så snart jeg opdagede den, vidste jeg at den måtte jeg have! OG jeg har bestemt ikke fortrudt!

Kommentar af sommerherren

Så har du tænkt et skridt længere end mig hvad angår formuleringen af sætningen…det havde jeg ikke tænkt på ; ) Men kan fuldt ud se det nu, da du nævner det.

Jamen sådan havde jeg det også, da læste den første gang for omkring 7 år siden. Allerede meget kort inde i romanen blev jeg jo grebet….der var den allerede krybet ind under huden på mig ; )

Kommentar af Carina

Hm…bliver bare sindssyg nysgerrig nu *skævt smil*…og tænker om du har læst andre bdsm-romaner *s*. Men ja ved at det nok ikke lige er en snak til denne blog…jeg vil jo heller ikke ødelægge den helt : / Men jeg har selv læst en del.

Kommentar af Carina

@ SoHer

Filmen gav mig mere og du har ret, den er ikke et mesterværk, men den er alligevel sin egen og har bestemt sine fascinationer der fanger – hvilket også gjorde at jeg kunne se hele filmen og lade mig fange lidt ind i universet i den og “overse” det kiksede og overspillede i den.

Et sted der helt fangede mig var hvor hun sidder og spiser ved glasbordet og ikke må se tjeneren i øjnene – det spil der. Syntes jeg personligt var det mest stærke, intense og intime i filmen og der var jeg suget ind…og fik mening.

Bogen.. bliver støvet af, og så tager jeg nok en omgang eller to med den igen. Men den skal lige “kalde” på mig. Mest fordi jeg sådan generelt er gået lidt død, på det der boglæsning så jeg vil ikke “jinxe” noget.

men tak igen for at så et lille meninfsgivende frø.

lilleQ

Kommentar af LilleQ

@Carina:
Jeg har faktisk overvejet at lave et indlæg med anmeldelse af de SM-romaner jeg synes om. Inspireret af vores snak her.

Jeg har tre romaner i toppen af min liste. Ud over de to der er nævnt her, er det “Jeg elsker det” af Maria Marcus og Stig Sohlenberg.

Soher

Kommentar af sommerherren

@lilleQ:
Du har helt ret at filmen fanger mange af os. Jeg har kun mødt én hvis første kommentar var at det er dårlige skuespillere. Hvad det rent faktisk er. Men de fleste af os opdager det slet ikke, første gang vi ser filmen.

Min yndlingsscene er åbningsscenen, hvor hun uforberedt bliver beordret til en delvis afklædning. Men scenen ved glasbordet er også god, hvilket er årsagen til at jeg har bragt et billede fra netop denne scene.

I bogen er min yndlingspassage en sjov lille detalje. De spiser på en udendørsrestaurant. Så står der (citat) “O brugte lang tid til med sine nøgne lår at opvarme jernstolen, hvor hun lydigt havde sat sig og løftet sine skørter op, endda før Sir Stephen havde givet hende tegn til det.” Det jeg finder spændende her, er hvordan hun lydigt overholder sine regler i en hverdagssituation, også selv om det er lidt ubehageligt. Og det at det nærmest kun er en bisætning i bogen, gør virkningen meget stærkere for mig. Det understreger at det ikke er en engangsoplevelse, men noget der sker hele tiden, det var bare nu at det var værd at nævne.

Vent du bare med at begynde på bogen igen til lysten er der. Ellers går du bare død i den igen. Og så når du måske aldrig igennem. Men god fornøjelse med den, når du når dertil.

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren

Kære Carina og SommerHerre,
med hensyn til Danse Danse Dukke Min, så er den autentisk. Pseudonymet Louise Lykke dækker over et ægtepar, han dominerende og hun switch, sub overfor ham, dom overfor andre kvinder. De boede i nordjylland, indtil de rejste til England.
Det er i øvrigt en fantastisk bog med mange lækre detaljer. En af de lækre er scenen i butikken, hvor Gurli køber sommerkjole til Louise.

Mange hilsener fra Gråskæg

Kommentar af Gråskæg

Hej Gråskæg! Synes vi har snakket kort sammen før for lang tid siden? ; )

Men what?! Hvordan ved du det? Kender du dem eller?

Sorry er bare lige knoket bagover over, at du siger, at det faktisk er et par, der har skrevet den? Så har de skrevet den i fællesskab eller hvordan? Har jo hele tiden troet, at det var en kvinde, der skrev om sine reele oplevelser, så…er temmelig overrasket!

Men…vil det så sige, at hele historien i bogen; alt det Louise oplever slet ikke er autentisk, men fiktion? Når du siger, at hun var sub overfor hendes mand, men dominerende overfor kvinder? Det hænger jo ikke sammen med Louises dybe underkastelse til Gurli og Lisbeth og hele historien? : /

Kommentar af Carina

@Gråskæg
Dine oplysninger kommer også bag på mig. Og jeg kan heller ikke få det til at stemme med at bogen er autentisk. Og jeg er bestemt også nysgerrig.

Scenen med sommerkjolen er også en af mine yndlingsscener fra bogen.

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren

Vil da lige komme med mit besyv med og sige, at JA det er også én af de scener jeg elsker…den med sommerkjolen. Men det er jo svært at pege nogle bestemte ud frem for de andre, synes jeg. Jeg er vild med dem alle på hver sin måde.

Men jo….den med sommerkjolen er jo én af de få scener, hvor dominansen foregår direkte i offentligheden; hvor Gurli og Louise er sammen som bevidst Frue/Herskerinde og slavinde. Og da jeg selv virkelig nyder at underkaste mig i offentligheden netop igennem mange “små” psykiske elementer, så…er det en scene jeg hæfter mig specielt ved : )

Kommentar af Carina

Danse Danse Dukke Min er udkommet i to udgaver. Den oprindelige var en bog i rigtig størrelse, med soft cover og omslagsbillede af en nøgen kvindetorso, med lænker sat i huller i skuldrene.

Den næste udgave var som pocket bog, også i soft cover og i en blå farve, med en sort silhuettegning af en traditionel stuepige med støvekost i hånden, tror jeg.

Jeg er den lykkelige ejer af den første udgave.

Jeg tænker meget over den høje grad af lydighed, som Louise udviste. Det var vel fordi hun ønskede at være lydig. hvad med en kvinde, som måske ikke har helt de samme ønsker om at være lydig. Skal man så straffe hendem, hvis ikke hun er lydig. Eller skal man gøre som Kaptajn Vom i sin tid gjorde med Knold og Tot. Jeg husker en episode, hvor han udtalte, at “et gram forebyggelse er bedre end ti kilo helbredelse”, hvorefter han gav ungerne smæk inden du havde forbrudt sig.

Jeg tænker på at man kan give hende en straf inden hun er ulydig og derpå forklare hende, at det vil være straffen hvis hun er ulydig.

Det skal i så flad være en straf, som hun har respekt for, ikke en straf som hun ønsker sig.

Giver det mening?

Mange hilsener fra Gråskæg

Kommentar af Gråskæg

trykfejl og slåfejl, æv !!

Gråskæg

Kommentar af Gråskæg

Gråskæg:

Jeg har set begge de udgaver af Danse, som du nævner. Den med omslagsbilledet med en nøgen kvindekrop med lænker i skulderen er den, som bibliotekerne har stående og derfor den, som jeg har åbnet og læst. Det har i hvert fald været den version, som jeg har fået tilsendt hver, jeg har fjernlånt den ; )

Den anden udgave har jeg kun set. Jeg har for nyligt arbejdet på Frederiksberg Bibliotek, hvor jeg kom i snak med en mand omkring O’s historie og Danse. Han kom tilbage nogle dage efter for at vise mig at han faktisk ejede Danse…og viste mig den anden version med billedet af stuepigen med støvkosten.

Men…må jeg spørge, hvad det har at gøre med selve historiens autencitet, og det du skrev angående at Louise Lykke dækkede over et par etc.?
Ikke fordi det ikke var interessant det med de forskellige udgaver…men jeg undre mig lidt over, at du ikke svare på, hvor du ved det fra? Og hvad de forskellige udgaver så har med noget at gøre?

Eller det var måske bare for at dele din glæde over, at du har den første udgave, fordi du bedst kan lide dette billede (samt at 1. udgave måske betyder noget for dig at eje?)? *s* Det skal der jo også være plads til, hvis det er! : )

Mht. det andet du skriver angående lysten til at være lydig kontra mindre lyst til at være lydig osv.
Hm tja, jeg personligt deler det meget op i “tøs” eller “slavinde”. At enten så er man tøs af sind hvilket vil sige at man kan lide at provokere. Man kan ikke lade være med at komme med drillende, provokerende bemærkninger som går lige til grænsen eller mange gange over for, hvad den dominante kan lide. Dette får hun så en straf for…hvilket også er hendes primære mål…nemlig straffen.
Hvor en slavinde af natur ikke kan lade være med at være så perfekt lydig som overhovedet mulig, og hun presser mange gange sig selv til det yderste og over for at adlyde en ordre. Her er målet ikke straffen, men netop at undgå straf. Og hvis hun så alligevel får en straf, så går der en dyb sorg igennem hende…men hun tager straffen med stolthed uden at kny.

Meget sort/hvid definitation skal lige siges…men det er sådan, som jeg har erfaret, at virkeligheden mange gange er delt op, når det kommer til kvindlige underkastede. Om de er tøs eller slavinde af sind. Nogle gange kan det så være en kombi også jo….men det har jeg dog selv kun set i ét tilfælde.

Men dette er jo kun ud fra min lille bitte erfaring indenfor bdsm-verden. : )

Så efter min mening og ud fra det jeg har set og hørt, så ja…så skal du straffe hende, hvis hun ikke har et genneført ønske i sit inderste om at være lydig. Altså KUN når vi snakker om at lysten ikke er der af “positive” grunde. Ikke fordi hun ikke er parat mentalt, eller egentlig ikke har lysten til bdsm eller andet!

For som jeg ser det, så søger hun jo netop igennem sin “ikke lyst til lydighed” en konsekvens: en straf. For at kunne blive lydig.

Og det med straf inden hun er udlydig…tja det skal jeg ikke kunne sige. Det er der jo sikkert nogle, der ville “kunne lide”/”gå ind for”/”ville virke overfor” ; )

For mig ville det jo så netop ikke være en god ting…det ville knække mig mentalt som menneske, hvis min Herre gjorde det. I og med at jeg jo netop gør alt, hvad jeg overhovedet kan for at være så lydig som mulig og elsker hvert et milisekund.

Kommentar af Carina

Selvfølgelig betyder det ikke, at jeg ikke kan tage en ulogisk straf…det har jeg skullet en del gange *s*. Men der er jo også forskel (for mig i hvert fald) på hvad en straf er. J
eg har f.eks. for nylig fået af vide af en anden, som min Herre har ladet få lov til at dominere over mig i det små, at jeg er tænder ham ret voldsomt…det skal jeg have en straf for. Logisk så er sådan en “straf” jo ikke én, som jeg føler sorg over i mit inderste og angre på den dybe måde. Jeg ved jo som menneske, at det ikke er noget, jeg kan gøre for. Men selvføleglig angre jeg og vil tage den i dybeste ydmyghed, når det er.
Hvorimod en straf for at have glemt at tage trusser af inde under kjole i et kvarter hos en veninde…dét er virkelig en forseelse, som jeg føler sorg over…dyb dyb sorg. Og tager selvfølgelig al den straf, jeg skal have for min forglemmelse, så jeg kan huske det bedre fremover.

Og så er der i min verden også forskel på en réel straf og så en opgave/ordre såsom f.eks. mht. pisk. Jeg kan blive pisket, fordi min Herre lige har lyst til det eller i en straf. Der er stor forskel for mig.

Kommentar af Carina

@Carina:
Jeg deler helt din opfattelse af forskellen på straf (for en forseelse) og så pisk eller lignende fordi herren har lyst. Hvor den anden “straf” du nævner vel mere hører til i den sidste kategori.

Jeg har også samme opfattelse som dig af begreberne tøs og slavinde. Hvor jeg klart er til slavinden. Jeg har prøvet tøsen, og vi gik ikke i spænd sammen, viste det sig.

/Soher

Kommentar af sommerherren

Hej Soher ; )

Dejligt at du forstår mig angående det hele! Og at jeg ikke er den eneste med opfattelsen af delingen mellem tøs og slavinde *s*. Hm…og ja…er ikke overrasket. Sådan som jeg har fået opfattelsen af dig, så nej, så ville jeg heller ikke tro, at det var en tøs, du havde lyst til at have unde dine vinger : ) Ikke ment negativt i forhold til tøser! Men alle er jo forskellige; s’ere såvel som m’ere : ) Det handler jo om at finde den, man passer bedst sammen med.

Kommentar af Carina

Jeg personligt syntes det er meget sorthvidt at dele det op i 2 kasser, hvor en er til tøser der provokerer for at blive straffet og den anden til slavinder der yder langt over deres evner for at undgå straf.

Hvad så med os, der “blot” vil tages og bruges og ikke gider strafgejlet på hverken den ene eller anden måde?

Kommentar af LilleQ

Hej LilleQ

Det er selvfølgelig meget sort/hvidt sat op, og det var da heller ikke noget forsøg på at putte alle ned i en af de to “kasser”. Det udsprang af en snak om lydighed og gik så videre til de to arketyper og vores opfattelse af forskellen på ordene tøs og slavinde.

Jeg er da helt enig i at vi alle er forskellige og på ingen måde kan puttes ned i nogle enkle kasser. Og at intet er mere “rigtigt” en noget andet.

I øvrigt er min opfattelse af slavinde-typen ikke, at hun yder alt hun kan for at undgå straf, men fordi det ligger i hendes natur. Det er ikke straffen der er drivkraften.

/Soher

Kommentar af sommerherren

Men igen, det bliver lagt meget op til, at straffen er drivkraften på den ene eller anden måde… for at udløse eller undgå en straf.

Måske er det min opfattelse, og måske også indeholdende det at jeg ingen beslægtelse føler med fx O’s historie og har så enormt vanskeligt ved at læse den. De to nævnte arketyper kan jeg ikke genkende i mig i min seksualitet som andet end modsætninger jeg indeholder, blandt mange andre – mest af alt kan jeg ikke se mig på nogen måde modtage en straf.

Måske fordi jeg opfatter retorikken der klistres på; straf, slavinde, tøs i min opfattelse gør det fattigt og opstillet så snart der tillægges bestemte handlinger og ageren gældende inden for som uden for den seksuelle udlevelse.
At essens, sanseligheden, umiddelbarheden, lysten, dyriske, intimiteten, hengivenheden, liderligheden, sensualiteten opfatter jeg begænses af den form for retorik og især de definerede måder at agere på.

Det er meget mere basalt og simpelt for mig, at det handler om at give og modtage, at dele, gensidigt… jeg bliver ikke straffet, jeg bliver brugt til hans fornøjelse og lyst, når og hvordan han ønsker og det forstærker min lyst som igen forstærker hans..altså en vekselvirkning.

Hvis jeg blev præsenteret for en bestemt straf… ville jeg lade mig blive provokeret og vred, for jeg ville opfatte det som at han fejler stort og forsøger pådutte mig konsekvensen for hans fejl. Jeg opfatter det som en svaghed at kunne have et behov for at ville straffe – en måde at forsøge at hævde sig på.

Kommentar af LilleQ

Vi har bevæget os lidt væk fra O’s historie her. Du må ikke lade den her snak om tøs kontra slavinde falde tilbage på O’s Historie.

Og jeg opfatter ikke straf som drivkraften. For tøsen (i min opfattelse) er straffen målet. For slavinden (i min opfattelse) er det underkastelsen der er målet. At blive brugt, om du vil. Om man ønsker straf i et forhold, er helt individuelt.

Faktisk opfatter jeg ikke det du skriver, som særlig forskelligt fra det Carina skriver.

/Soher

Kommentar af sommerherren

Jeg erkender at jeg har bevæget mig off topic…

Jeg kan godt se hvad du mener og hvad du ser er ligheder.

Der er bare det at jeg opfatter mig hverken som slavinde eller som tøs. Eller underdanig – jeg har ingen ambitioner om at leve traditionelt, jeg er ikke pleaser til mine fingerspidser…jeg er heller ikke en provotøs, med et udækket behov for at sætte gang i ting for at få dækket mine behov.

Jeg forventer at min partner er fuldt ud i stand til selv at sætte kaffe over og tænker så langt at han også tager en kop med til mig – som jeg vil gøre for ham. Jeg skal ikke opdrages eller formes.

Straf er i min optik uværdigt uanset om det er inden for eller uden for en seksuel kontekst… det er et direkte turn off, for mig, hvis der skal drages sammenligninger – jeg mister respekten for manden og det er uanset om hans straf er i form af smertepåvirkning eller mentale mindgames som fx en skammekrog/ignorering eller uden for seksuel kontekst verbal påtale fejl.

Jeg vil spankes, have smæk, have alle mulige former for sansepåvirkninger der stimulerer min lyst, liderlighed og orgasme samt alle mulige andre lystbetonede seksuelle handlinger og jeg vil spankes og tages af en der nyder og tænder på at spanke mig, nyder at kunne tage sig de friheder fordi lysten opstår i nuet, fordi han har lyst…ham kan jeg give mig hen til fuldt og helt.

Min drivkraft er lyst til sansepåvirkninger bla af smerte.

– – –
og så tilbage til O’s historie…eller forsøg på.

Jeg tror at nogle af mine vanskeligheder med bogen har med meget af den scenariske opbygning at gøre, adfærdskontrollen osv… at lysten, liderligheden, intensiteten, hengivenheden forsvinder i de storslåede scenarier jeg har nået at læse.

Kommentar af LilleQ

Det er ikke dig der har bevæget dig væk fra emnet. Det har vi alle gjort i fællesskab. Og det gør ikke spor, så længe vi har en god diskussion.

Jeg kan godt følge at du hverken ser dig som slavinde eller tøs. Og du må endelig ikke tro at jeg mener at man skal være en af delene. Skal jeg endelig give dig en etiket, må det blive masochist. Men etiketter er ikke vigtige, det eneste det drejer sig om, er at I har fundet det forhold der passer til jer.

Men nu forstår jeg bedre hvorfor O’s Historie ikke fanger dig på samme sode som den fanger mange andre.

/Soher

Kommentar af sommerherren

Det ville også være den etiket jeg kunne sætte på mig selv, manglede jeg en “fast label”. Men jeg tror jeg nøjes med at lade det være en del af den jeg er, for selv om min seksualitet fylder meget er den ikke hele jeg.

Jeg er godt klar over du ikke mener man skal være enten tøs eller slavinde, jeg syntes bare det ofte ligges sådan op i debatter og at slavinde konceptet fylder enormt meget og på nogle områder har en tendens til at gøre andre former for seksualitet inden for S/M-genren mindre værdige.

Og jeg forstår det skam også selv bedre, hvorfor O’s historie ikke fanger mig og på den måde den fanger andre…. Det er skønt at blive lidt mere oplyst om sig selv i et kommentarfelt 🙂

…Stenalderpornoen bladrede jeg også flere sider og kapitler videre i, da jeg i sin tid læste de bøger (Hulebjørnens Klan osv.) Jeg gik kold i de storslåede maleriske scenarier og volumenøse beskrivelser.

Kommentar af LilleQ

Du har helt ret i at man skal være sig selv, og så ikke spekulere på hvad det hedder, og om det i det hele taget hedder noget.

Jeg har ikke læst “stenalderporno”. Men jeg kender udmærket til det med at springe over. Det gør jeg ofte når jeg læser BDSM-noveller. Jeg gider ikke læse om saftige sex-scener, og ofte heller lange spankingscener eller lignende. Det er det psykiske spil der interesserer mig, og for at få det følger der en masse af det andet med.

/Soher

Kommentar af sommerherren




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: