Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


O’s historie
2 oktober 2011, 14:45
Filed under: dominans, kjole, korset, lænker, nederdel, underkastelse

Som for mange andre var O’s Historie, først filmen og siden bogen, min første introduktion til erotisk dominans. Ikke at jeg ikke havde lysterne før da. Det havde jeg, jeg vidste bare ikke så meget om hvad det var. Jeg havde også læst i Ugens Rapport og lignende steder om at folk legede med erotisk dominans. Og jeg havde læst historier og set film hvor forskellige former for tvang og tortur indgik. Men den frivillige underkastelse der gik ud over en times sex-leg en gang imellem, den stødte jeg på for første gang med O’s Historie. Husk på at dette var længe før Internettet.

Fransk plakat fra filmen O's Historie

Fransk plakat fra filmen O's Historie

Historien fik stor indflydelse på mine fantasier i de kommende år. Blandt andet var jeg fascineret af de forskellige regler som O skulle overholde. Altid kjole eller nederdel, ingen trusser, løfte kjolen når hun satte sig. Også hendes mærker, brændemærket og piercinger med vedhæng, var jeg interesseret i. Jeg var godt klar over at den slags ikke var særlig realistisk at indpasse i vores verden, især ikke dengang i 1980’erne hvor skørter næsten var forsvundet fuldstændig fra gadebilledet. Jeg vidste også godt at jeg aldrig ville få adgang til store slotte eller lignende luksus. Men jeg brugte megen tid på at fundere over hvordan historien kunne tilpasses det moderne Danmark.

Reglen om at løfte op i kjolen når hun satte sig. I filmens overdrevne version.

Med tiden blev min horisont udvidet, jeg fandt flere gode bøger, Internettet kom på banen som en uudtømmelig kilde til inspiration, og O’s Historie gled stille og roligt i baggrunden. Den er aldrig blevet glemt, men jeg afskrev den som en urealistisk fantasi, på linje med så mange andre.

O snøres i korset

O snøres i korset

De senere år er O’s Historie dog dukket op igen som et forbillede. Men nu på en anden måde. Nu kigger jeg ikke så meget på bogens erotiske detaljer, men derimod på det mere overordnede billede. Jeg ser O som den selvstændige erhvervsaktive kvinde der frivilligt underkaster sig sin elsker. Som lever med store begrænsninger i hvad hun kan gøre, set i forhold til andre kvinder. Som til enhver tid står til rådighed for brug og misbrug af sin herre. Men som alligevel bevarer sit arbejde, sin omgangskreds og sin status som selvstændig udearbejdende kvinde. Hendes kolleger bemærker måske nok at hun virker forandret, men ikke på en måde der vækker opsigt.

Det er den del af historien jeg lader mig inspirere af. Jeg forsøger ikke længere at omplante nogle regler fra Frankrig i 1950’erne til Danmark i det 21. århundrede. Men jeg ser muligheden for at skabe et univers med de samme følelser, men skabt med udgangspunkt i vor tid. Derfor er O’s Historie igen blevet en inspirationskilde for mig. Og det er naturligvis stadig en fantastisk god bog.

Lidt billeder fra filmen:

Fra filmens fantastiske åbningsscene, der gjorde et stort indtryk på mig.

O i lænker

O i lænker

O i lænker

O der ikke må se tjeneren i øjnene

O vises frem hen mod slutningen af filmen.

O vises frem hen mod slutningen af filmen.

Reklamer