Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Tilbageblik
26 juni 2011, 22:03
Filed under: bondage, dominans, underkastelse

Når jeg ser tilbage på denne blog, forbavses jeg over at det er næsten 3½ år siden jeg startede den. Startede med at beskrive nogle tanker og fantasier, og fik en næsten overvældende response. Med tiden løb jeg tør for emner og tør for tid. Og bloggen har dermed sluttet sig til den lange række af blogge hvor der kun sker lidt en gang imellem.

Hvis jeg skal kigge tilbage på hvad der er sket med mig selv i den tid hvor bloggen er sygnet hen, er det gået lige omvendt. Der er sket store forandringer i mit liv. Jeg er blevet skilt og er begyndt at komme i BDSM-kredse, hvor jeg har fået en del venner og bekendte. Og jeg har udviklet “den mørke side” af mig en hel del. Jeg har eksperimenteret med nogle ting og er blevet klogere på mig selv.

Sadist workshop
Jeg har deltaget i en “Workshop for uerfarne sadister”. En spændende oplevelse med undervisning i at bruge piske, spanskrør og andre instrumenter og med rig mulighed for at afprøve det indlærte på levende modeller. Et rigtig godt og spændende arrangement hvor der virkelig var mulighed for at lære noget. Det vigtigste jeg lærte, var dog noget om mig selv. Nemlig at det med at stå og svinge med en pisk i længere tid nok ikke er mig. Jeg finder det ærlig talt kedeligt. Og ikke specielt ophidsende, hvis ikke det er sat ind i en eller anden sammenhæng. Spanskrøret havde jeg det bedre med, der kunne jeg nemlig se en øjeblikkelig virkning af hvert enkelt slag. Men stadig manglede sammenhængen. Jeg slog med spanskrøret og jeg kunne omgående se at det gjorde ondt. Egentlig en ganske berusende fornemmelse. At kunne tilføje en kvinde smerte på den måde. Men på trods af at jeg slog og hun tog imod, på trods af at hun var nøgen og jeg var fuldt påklædt, hvem styrede så egentlig slagets gang. Det gjorde faktisk instruktøren. Og hun (instruktøren) gjorde det på baggrund af modellens reaktioner. Helt rimeligt og ganske fornuftigt i betragtning af min manglende erfaring. Havde det været en privat session, havde jeg selv måtte indrette mig efter modellens reaktioner. Så hvem er det egentlig der styrer?

Men lidt senere på aftenen kunne vi så frit vælge hvad vi ville fortsætte med. Og jeg opdagede at jeg ikke rigtig havde lyst til noget af det. Jeg kunne have slået i timevis med en pisk, men til gavn for hvem? Jeg kunne have vendt tilbage til spanskrøret. Men det havde jeg egentlig heller ikke lyst til. Jeg valgte at lære noget om brug af elektricitet. Jeg fik en god lektion som nok vil kunne komme mig til gavn en gang. Derefter satte jeg mig ned og sludrede resten af aftenen.

Jeg har senere tænkt på hvorfor jeg oplevede det på den måde. Jeg har i øvrigt oplevet noget tilsvarende ved andre lejligheder. Jeg har læst hvad andre sadister skriver om deres oplevelser. Og mit indtryk er at det største de kan opnå, er at bringe deres masochist i “subspace”. Derud hvor hun helt mister fornemmelsen for alt og bare nyder tilværelsen og smerten. De får også en stor nydelse ved at styre hendes orgasmer, ved at give hende orgasme på orgasme, den ene bedre end den anden. Det er nok der kæden hopper af for mig. De gør en kæmpe indsats for at skabe den største nydelse for deres masochist. Og de (sadisterne) nyder at kunne gøre dette. Og så er det lige at jeg tænker: Hvem er det egentlig der yder noget for hvem? Er en sadist bare et serviceorgan for en masochist? Men mit ønske er ikke at være et serviceorgan. Mit ønske er at være den dominerende, den nydende. Selvfølgelig under forudsætning af at den ydende, den underkastede, selv nyder netop dette, at være underkastet og at yde. Ja, jeg nyder at tilføje smerte. Jeg nyder når en kvinde har smerter for min skyld. Men det skal være for min skyld. Hun skal ofre sig for mig, ikke omvendt.

Jeg skal lige understrege at intet af det jeg skriver, skal forstås som om jeg mener at noget at “mere rigtigt” end noget andet. Det er udelukkende et forsøg på at forklare hvordan jeg selv føler. Og hvad det tænder mig.

Spanskrør

Spanskrøret virker, men det skal bruges i en sammenhæng for at være rigtig interessant for mig (arkivfoto)

Japansk bondage
Jeg har altid været fascineret af japansk bondage. Så da jeg for et års tid siden fik muligheden for at lære dette, sprang jeg til. Først i regi af SMil, senere i Copenhagen Shibari Dojo. I dojoen fik jeg regulær oplæring og lærte teknikken fra bunden. Lærte nogle basale færdigheder samt lærte en sikkerhedsmæssig forsvarlig ophængning. Efter at have været med et års tid, må jeg dog erkende at det ikke er noget der fanger mig i større grad. Jeg har derfor forladt kurset igen, vel vidende at jeg stadig er begynder, men dog nu har kendskab til nogle grundlæggende ting som jeg vil kunne bruge. Og at hvis jeg senere får lyst til at genoptage sporten, ja så ved jeg hvor jeg skal henvende mig. Jeg har i øvrigt lært nogle fantastiske mennesker at kende blandt reb-folket, hvilket jeg er meget glad for.

Japansk bondage i Copenhagen Shibari Dojo

Japansk bondage i Copenhagen Shibari Dojo

Hvad så?
Nu har jeg skrevet en masse om hvad jeg har opdaget at jeg ikke er. Men hvad er det så jeg er? Her må jeg nok vende tilbage til starten af min blog. Det er stadig dominansen og underkastelsen der tænder mig. Og jeg ser bestemt muligheder i både smerte og bondage i forbindelse med dominans. Men det må ikke blive det primære. Det primære er hvem der bestemmer. At begge parter ikke bare er klar over hvem der bestemmer, men også oplever det. Ikke kun under en seance, men i hverdagen. At jeg oplever det ved at hun klæder sig og opfører sig som jeg ønsker, som det glæder mig. At hun overlader beslutninger til mig. Hun ved at hun skal leve op til nogle krav, og ved at der er ting hun ikke kan gøre uden at have fået tilladelse. Eller ting hun skal gøre, selv om det måske ikke lige er det hun har lyst til.

Jeg er stadig den samme Sommerherre der startede bloggen. Jeg har bare lært en masse siden da. Ikke mindst om mig selv.

Soher

Reklamer

12 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Dejligt at høre dine betragtninger som jeg sagtens kan nikke genkendende til. Dog tror jeg det er pokkers svært at finde. Det her indlæg er et af de gode, fordi du vender emner som gør man lære mennesket bag at kende og kom endeligt til kaffe any time *S*

Kommentar af ~laura~

Det der fangede mig ved dit (i øvrigt gode) indlæg var, at du vover at røre ved nogle tabuer/ting vi ikke snakker så meget om.

Jeg er selv af samme støbning. Jeg nyder ikke at være spændt op og få pisk i timevis, ligesom smerte på ingen måde siger mig noget, med mindre det er koblet sammen med noget andet af mere mental substans. Jeg vil hellere bestille tid hos tandlægen end have stukket nåle alle steder i kroppen bare fordi det skal gøre ondt.

Jeg har intet behov for at styre, jeg gider heller ikke spille op og være uartig, fordi det er sjovt – jeg synes ikke det er skægt og jeg bliver irriteret når jeg ser kvinder køre det show, sekvom jeg sagtens kan respektere, at nogle tænder på det, ligesom nogle tænde på pisk og smerte i den forstand.

Jeg tænder på de mentale spil. Men ikke som en rendyrket 24/7 ting. Jeg tænder ikke på at være tvunget til at rende rundt med ydre udtryk i mine andre sfærer – arbejde//studier. Det handler ikke om, at han ikke må bestemme over mig, men jeg har meget behov for, at vi er to voksne mennesker, der godt ved, at der er dele af vores liv der ikke kan berøres af det – jeg kunne i øvrigt ikke gå hjemme og servicere altid. Jeg må og skal ud og pleje mine faglige interesser – ellers dør min natur og jeg.

Sådan er vi så forskellige i alle vores håb, ønsker og drømme.

Det er fascinerende i sig selv og er også samtidigt med til at komplicere det i forhold til at finde den rette match.

Kommentar af Zehn

@Laura:
Tak skal du have. Ja, jeg forventer ikke at det bliver let.
Og tak, jeg kommer gerne forbi til en kop kaffe. 🙂

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren

@Zehn:
Tak til dig også. Og du nævner noget væsentligt: At vi alle har behov for at have noget andet end hinanden og D/s-forholdet. Et behov jeg bestemt ikke vil underkende. Om “det andet” (arbejde, studier, familie, venner osv.) så skal være helt isoleret eller om dominansen også der skal ligge i baggrunden, det er så individuelt.

Jeg forventer faktisk ikke at finde en hjemmegående kvinde. Selv om det kunne være dejligt, så erkender jeg også at de fleste har et behov for flere udfordringer end et sådant liv ville kunne give.

Ja, vi er alle forskellige. Og det er ganske rigtigt både fascinerende og komplicerende.

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren

Et utroligt interssant emne – specielt for “os”, som er nye i dette univers og først lige er ved at lære “det” og os selv at kende.

Men jeg har læst, hvad du skriver og nogle ting, kan jeg nikke ja til og andre ting, sidder jeg og tænker: “hmm”, men nok mere fordi “vi” stadigvæk er på det stadie, hvor hjertet sidder i halsen – hvor hele scenariet og alt det uvisse, er kendetegnet for vores fælles udforskning af denne forunderlige og fantastiske verden. Men som “vi” skriver, så sidder vi bagefter med et smil på læben og (om muligt) en endnu større nysgerrighed efter at bevæge os længere og dybere ind i vores “Sexet Verden”.

Jeg har sat dig på vores blogliste og håber at komme til at læse mere fra dig.

Mvh. Q&M

Kommentar af Q&M

Kære Q&M

Velkommen til det “sorte” univers, og tak for jeres kommentar.

Husk når I læser hvad jeg og andre skriver, at der er ikke én rigtig måde at gøre tingene på. Vi må alle finde ud af hvad der passer til os.

Jeg har også udviklet mig meget siden denne blog begyndte for tre år siden. Så der er sikkert meget jeg ville skrive anderledes i dag. Sådan udvikler vi os alle hele tiden. Og heldigvis da for det.

Det er en smuk blog I har. Jeg har ikke rigtig nået at læse på den endnu, men det vil jeg gøre.

Desværre er det ikke så meget jeg får skrevet på bloggen. Det kniber både med tiden og inspirationen. Men måske kommer jeg i gang igen på et tidspunkt.

Hilsen Soher.

Kommentar af sommerherren

Vær forsigtig kvinde, din accept af hans dominans og din underkastelse kan føre til vold – hvis livet ikke arter sig som planlagt.
Mit fine forhold til en dejlig stærk mand kuldsejlede totalt, da han mistede sit arbejde og jeg i en periode var nødt til at træde i karakter som det stærke menneske jeg er – og vel altid har været.
Hvor han tidligere havde varmet mine balder, nikke han mig nu en skalle, svingede mig rundt ved håret – og ( da målet blevet nået) sendte han mig i gulvet med en lige venstre.
Jeg flygtede og han fortæller mig stadig, at han synes jeg gik “uden grund”. Så, jeg må spørge mig selv, om mænd der tænder på at gøre pigebalder røde og ømme i virkeligheden ikke bare er mænd der hader kvinder???

Kommentar af Bodil

Kære Bodil

Der er altid grund til at være forsigtig. Men man kan også være så forsigtig at man fravælger livet. Man kan altid undgå risikoen for at blive bidt af en flåt ved aldrig at gå i skoven og ved aldrig at sætte sig på en græsplæne. Men er den ekstra sikkerhed prisen værd? Man kan jo også tage chancen, og så være opmærksom og undersøge sig for flåter når man kommer hjem. På den måde kan man ikke undgå biddet, men man kan undgå de alvorligste konsekvenser. Og man kan også få en livslang glæde ved naturen uden nogensinde at blive bidt.

På samme måde kan man fravælge den man elsker, for ikke at risikere blive såret, fysisk eller psykisk. Men er det prisen værd?

Jeg kan på det skarpeste afvise at mænd der tænder på at gøre pigeballer røde og ømme, generelt er mænd der hader kvinder. Jeg vil ikke afvise at det kan være tilfældet, men det er bestemt ikke generelt.

I tilfældet med din tidligere mand, vil jeg tro at han har elsket at beskytte dig, men at han har fået et sammenbrud da hans liv faldt sammen for ham. Det tror jeg kan ske for selv den kærligste mand. Det var selvfølgelig rigtigt af dig at flygte. Men uden at kende situationen, lyder det for mig mere som et nervøst sammenbrud end som en mand der altid har hadet kvinder.

Jeg kan kun tiltræde din formaning om at være forsigtig. Men ikke din konklusion om at man derfor skal undgå det liv man drømmer om. Man skal blot gøre det med åbne øjne. Det gælder i øvrigt både mænd som kvinder.

Jeg håber at du selv er kommet over den kedelige oplevelse, og er kommet videre med dit eget liv.

Kærlig hilsen Soher

Kommentar af sommerherren

Hej Soher
Værdsætter din natur-allegori, specielt hvis du accepter, at den, der uden frygt begav sig ud skoven og kom hjem med en Borrelia-infektion, bagefter gerne ville have undværet naturoplevelsen – på trods af den flotte udsigt ??

Jeg er hverken kommet over det – eller videre

KH
Bodil

Kommentar af Bodil

Kære Bodil

Naturligvis accepterer jeg det. Det må have været en grim oplevelse. Og jeg vil på ingen måde forsvare den mand der har misbrugt dig. Blot påpege at det altså ikke er en naturlig konsekvens af lysten til at give røde baller. At det heldigvis er de færreste der reagerer på den måde.

Jeg håber det bedste for dig.

Kh. Soher

Kommentar af sommerherren

Hej du
Kan se, at vres korrespondance popper op, når jeg googler mit
navn. Det er jeg ikke glad for – mildest talt. Kan du være så venlig at gøre noget ved det ?? Eller fortælle mig, hvad jeg kan gøre, please.
B

Kommentar af Bodil

Hej Bodil

Jeg har fjernet dit efternavn, jeg håber at det er godt nok.
Der går desværre nok nogle dage inden det forsvinder fra Google. Jeg har ikke kunnet finde nogen måde at fremskynde processen.

Hilsen Soher

Kommentar af sommerherren




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: