Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Et ferieeventyr
27 august 2010, 21:53
Filed under: dominans, slavinde, underkastelse, ydmygelse

Min ven Gråskæg har sendt mig en beretning fra en ferie, som jeg synes er så god at jeg vil dele den med jer andre. Med gråskægs tilladelse, naturligvis.

Gråskæg fortæller:

For nogle år siden var jeg på ferie på Cypern. En dag ved stranden blev mit blik fanget af to kvinder, som jeg senere fandt ud af var fra Norge. Den ene var vel sidst i tyverne, klædt i stil med en spadseredragt, men dog i lettere materialer og med fornuftige lukkede sko.

Den anden vel sidst i fyrrerne, måske endda først i halvtredserne, klædt i en stram bluse med rullekrave og lange snævre ærmer med stropper ned omkring langfingeren, så ærmerne ikke kunne glide op. Taljen var klippet helt kort så blusen gik til lige under brysternes runding. Elastisk, så den sad tæt til. Leopardplettet. G-streng trusse, også leopardplettet, og plateausandaler med snører op omkring læggene. Hun var i øvrigt kronraget og havde tydeligvis været det længe, idet hun var solgylden, også på issen, uden antydning af grålig skygge.

Den unge gik forrest, med en lille parasol over skulderen som skygge for solen. Den ældre kom bagefter, med en spånkurv i hver hånd med tæpper, hvidvin med videre.

Den unge pegede på et sted på stranden, og den ældre gik i gang med at brede tæppe ud og rette an med puder, hvidvin osv., så alt var klart til at den unge kunne tage sol. Så holdt hun et stort badehåndklæde op, så den unge kunne klæde sig af i fred til en nydelig bikini, pæn og ærbar.

Da der var skænket hvidvin til den unge, fik den ældre besked om at tage et tæppe til sig selv. Det var af størrelse som et lille gæstehåndklæde og der var kun plads til at hun kunne sidde på knæene ved fødderne af sin ejer, som jeg formoder den unge kvinde var. Der sad hun så mens ejeren nød sin hvidvin og tog sol.

På et tidspunkt blev hun sendt hen for at hente to store isvafler. Den unge spiste sin med velbehag. Den ældre fik ikke lov at spise. Hun sad pænt på knæ med vaflen i to hænder mens den smeltede. Isen løb ned over hendes lår, ned i sprækken mellem de samlede ben og derfra videre ned til knæene og ned i sandet.

Kort efter at de var færdige med isene, den ene var spist, den anden smeltet, brød de op og forlod stranden. Den unge gik igen forrest efter at have klædt om tilspadseredragten igen, mens den ældre samlede det hele sammen i de to kurve. Hun kom bagest med en kurv i hver hånd og benene klistrede af smeltet is og sand.

Nogle dage senere så jeg dem inde i byen. Jeg så først den ældre kvinde, som jeg nu betragter som den yngres slavinde. Hun løb på stien i en lille park inde nær centrum. Hun var iført samme trøje som på stranden, et par løbeshorts, også leopardplettede, meget korte og ekstra slidset op i sømmene udvendigt på lårene, løbesko og korte ankelsokker. Cyperns kraftige sol brændte på stien, og jeg kunne se at hun svedte. Hun løb igen og igen rundt om en lille plæne. Jeg kiggede mig rundt for at finde hendes ejer. Rigtigt, den unge kvinde sad i skyggen på en lille fortovsrestaurant med et glas hvidvin. Efter at hun i ro og mag havde tømt glasset, rejste hun sig og gik tværs over plænen forbi slavinden. Hun knipsede med fingrene og slavinden fulgte efter hende. De forsvandt ned ad gaden. Et lækkert syn.

Reklamer


Skørter – ens eller forskellige
15 august 2010, 17:30
Filed under: kjole, nederdel, påklædning

Jeg havde for nogen tid siden en snak med en veninde om bukser kontra kjoler/nederdele. Hun klæder sig næsten altid i bukser, og gør det både frækt og varieret. Og netop variationen er emnet for dette indlæg. Hendes påstand var nemlig at i bukser kunne hun klæde sig varieret og stilfuldt, mens hendes holdning var at “en kjole er en kjole”. Underforstået: altid ens. Hvor jeg ser det næsten diametralt modsat. Kjoler og nederdele findes i et utal af variationer, mens bukser altid er mere eller mindre det samme.

Nu drejer dette indlæg sig ikke om min venindes påklædning. Men jeg fik lyst til at tilbagevise den påstand at “en kjole er en kjole”. Der findes et utal af variationer af kjoler. Og hvis vi tager nederdele med, bliver variationsmulighederne helt fantastiske. Da jeg begyndte på indlægget, løb jeg lige hurtigt en del af min billedsamling igennem og udvalgte nogle billeder der kunne vise mangfoldigheden. Det blev til 94(!) billeder med meget varieret beklædning, alle med kjole eller nederdel. Så mange kan jeg slet ikke vise her, så jeg har valgt et mindre antal ud. Jeg håber at jeg med disse billeder kan give en fornemmelse af variationsmulighederne.

Der er mange årsager til at jeg foretrækker kvinder i kjole eller nederdel. Det har jeg skrevet om andre steder. Denne artikel handler om mangfoldigheden. Men mangfoldigheden er også den del af charmen ved den feminine påklædning, og den er medvirkende til at det er en fornøjelse at se feminine kvinder på gader og stræder.