Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Den lille pige i høje sko
31 januar 2010, 14:37
Filed under: høje hæle, nylonstrømper, påklædning, poesi

I 1950 skrev Knud Pheiffer “Den lille pige i flade sko” som handler om tidens kvindebillede og var en hyldest til hende der skildte sig fra ud fra mængden.  Nu er der jo sket noget i modebilledet siden 1950, så jeg synes at det er på tide med en opdatering af sangen. Jeg har derfor med smil på læben tilladt mig at lave en lille gendigtning.

Den lille pige i høje sko

Melodi:  Den lille pige i flade sko.

Cowboybukser, uldne sokker, fodformede sko
er faktorer, som kan få manden i bero.
Efterhånden er det blevet os en fiks idé:
Sådan er en kvinde, nej, prøv engang at se
en lille pige i høje sko.
Hun har en holdning og den er go’.
Hun fører rank sig frem hen-
over stok og sten,
hun skammer sig slet ikke
over sine ben.
Og hendes makeup den sidder flot
hun gi’r hver morgen den en brush up
hun er en kvinde – det kan du tro
den lille pige i høje sko.

Høje hæle, nylonstrømper, kort spadseredragt.
Hun er alt for feminin, det har mange sagt.
Hun kan sagtens pakkes ind i uld og lilla ble
ja- men hvorfor sku’ hun det? Kan du ikke se:
En lille pige i høje sko
kan gå fra Nyhavn til Vesterbro
og sprede glæde til enhver hun støder på,
for hun er nemlig rigtig sød at kigge på.
La’ kun de andre se triste ud
med lange bukser og dækket hud.
Hun er sin egen det kan du tro,
den lille pige i høje sko.

Kvinden hun vil gerne ligne ham, den stærke mand.
Manden ved det, og han accepterer det sådan..
Unge mand, hvad er det dog, du går og tænker på?
Vil du ha’ en Kvinde, så prøv om du kan få:
En lille pige i høje sko.
Hun pryder stedet, hvor I skal bo.
På nylonben i høje hæle hun vil gå
og det vil være dig der bukserne har på.
Den feminine, hun gør dig hed,
så hvis din lykke skal vare ved,
så ta’r du, hvis du er psykolog,
den lille pige i høje sko!

Melodi: Knud Pheiffer, 1950
Tekst: Sommerherren, 2010


8 kommentarer so far
Skriv en kommentar

He, he … du har alt for megen tid til din rådighed😉 Men teksten er faktisk rigtig fint omskrevet, og passer vist perfekt i dit kram🙂

Kommentar af submilla

Kære SommerHerren.
Du får mig altså til at smile… dejligt
tak :o)
fannie

Kommentar af fannieskriblerier

…ja, ja….sådan kan det gå når man står og skovler sne, på samme måde som da der sidst virkelig var vinter til i de gode gamle dage, så kan man såmænd godt ende med pludselig at stå på en sti, der fører en direkte tilbage til 1950´erne….. og som også lige holder ind ved 1970érnes rødstrømper med lilla ble og andefødder… det kan ske for selv den bedste *SS*
/Irene

Kommentar af Irene

Tak for kommentaren alle tre. 🙂

Soher

Kommentar af sommerherren

Iiih den sang kan man da kun elske😉

Kommentar af maria magdalena

Kære maria magdalena. Mange tak skal du da have. *stråler som en sol* 🙂

Soher

Kommentar af sommerherren

Kære ven,

Jeg har valgt at give dig en award – du kan finde den her: http://slavindelaura.wordpress.com/2010/02/13/woaw/ For at modtage den skal du linke til mig som har givet dig den, sætte den på din blog – skrive 7 ting om dig selv og sende den videre til 7 andre.

Rigtig hjerteligt tillykke med den.

Knus

Kommentar af {~Slavinde Laura~}

Kære Laura

Tusind tak skal du have. Jeg er beæret over at være i så fint selskab.

Knus, Soher

Kommentar af sommerherren




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: