Sommerherrens blog om dominans og underkastelse


Slavinde for en uge – del 4
24 februar 2008, 11:24
Filed under: dominans, novelle, slavinde

Så er 4. del af Slavinde for en uge lagt frem til offentlig beskuelse.

Reklamer


Straf
20 februar 2008, 4:12
Filed under: disciplin, dominans, straf

Straf er et emne som der er meget forskellige holdninger til. Som sædvanlig vil jeg fortælle jer lidt om hvad jeg synes om.

 

Smæk

Smæk

For mange er straf et legetøj. Kvinden provokerer og får sin “velfortjente” straf. Oftest i form af smæk. Og det var også det der var meningen med provokationen. En meget almindelig og egentlig også meget sympatisk måde at spille spillet på. Det siger bare ikke mig så meget. Når jeg oplever en kvinde der bevidst provokerer for at få en straf, føler jeg at hun overtager kontrollen. Det siger mig ikke så meget at være den der skal give smæk på kommando.

Derfor vil jeg også helst have en kvinde der ønsker at adlyde. Som tænder på det at blive kontrolleret, ikke blot på at få smæk. En som accepterer at det er mig der har det sidste ord, og at jeg har ret til at straffe hende hvis jeg føler det nødvendigt. Ikke pligt til at straffe når hun har lyst. Det kan sagtens være at hun tænder på at blive straffet, da det jo er en effektiv måde at udtrykke dominans på. Det kan også være at jeg bevidst stiller hende en opgave som hun ikke kan løse, og som derfor udløser en straf. Det skal bare være mig der styrer, ikke den submissive. For mig er straf et middel, ikke et mål.

Da mange submissive kvinder tænder på at få smæk, kan jeg også godt lide alternative straffe. Straffe som hun ikke bryder sig synderligt om. Først derved bliver det jo en rigtig straf. Smæk, pisk, bondage og tilsvarende kan så gemmes til en legestund. Det at tilføre hende smerte eller at binde hende udelukkende for min (vores) fornøjelses skyld, er jo også en måde at demonstrere dominans på. Men det er et andet emne.

Skammekrog

Skammekrog

Som nævnt, så kan jeg godt lide alternative straffe. F.eks. at sætte hende i skammekrogen. Det kan enten være straffen i sig selv, eller det kan være efter en god gang smæk at hun må stå i skammekrogen og vise sin røde mås frem. I skammekrogen har hun ikke andet at lave end at stå og tænke over tingene. Fortryde at hun har skuffet sin mand. Eller måske glæde sig over at hun har en mand der kan sætte hende på plads.

En anden straf kan være at skrive linier. Måske skrive 100 gange “Jeg må ikke bande.”, eller hvad forseelsen nu går ud på. Igen en straf der giver tid til at tænke over tingene, samtidig med at den stadige gentagelse kan bruges som et opdragende middel. Linierne skal naturligvis skrives pænt uden sjusk. En enkelt fejl og hele arket bliver kasseret. Igen kan straffen kombineres med en fysisk afstraffelse. Jeg kan f.eks. forlange at hun sidder og skriver med bar numse på en hård træstol efter en god gang smæk.

Knæler på hårde ærter

En straf som jeg har læst om, men ikke selv prøvet, er at knæle på ris eller lignende på et hårdt underlag. Det skulle meget hurtigt blive smertefuldt. På billederne her er det ærter hun knæler på.

Knæ efter knæle-straf

Knæ efter knæle-straf

En anden måde at straffe på er at fratage hende privilegier. F.eks. at forbyde hende at se fjernsyn i nogle dage. Eller surfe på internettet. Eller at gå med lange bukser og/eller trusser, afhængigt af hvad hverdagens regler nu siger. I det hele taget alt hvad der får hende til at savne noget og derved tænke på sin straf og sin Herre.