Stram nederdel på gaden
Stram nederdel på trappe
Jeg kan godt lide stramme nederdele. Af flere grunde. Den ene er at jeg synes at de fremhæver kvindens bagdel på en utrolig dejlig måde. Den anden er at de begrænser hendes bevægelsesfrihed. Mere eller mindre, afhængigt af hvor stramme de er.
Det øverste billede viser en kvinde der går på gaden i en stram nederdel. Nederdelen gør at hun ikke kan tage alt for lange skridt. Det er ikke noget som vækker opsigt. Blot lige nok til at hun er bevidst om at der er en begrænsning. Og at denne begrænsning er påtvunget hende af hendes herre, hvis det er tilfældet.
Det nederste billede viser en anden kvinde i en anden nederdel, som ikke ser ud til at være væsentlig strammere end den første. Men det illustrerer at begrænsningen i bevægelsesfriheden kan blive mere fremtrædende hvis hun får behov for at foretage sig noget der kræver længere skridt. For eksempel at forcere en trappe med høje trin som vist på billedet. Eller at stige ind i en bus. Eller at løbe efter en bus. Ingen af disse ting vil være umulige, de vil blot kræve lidt ekstra. For eksempel at benene skal kantes lidt som vist på billedet. Eller at hun kan blive nødt til at trække lidt op i nederdelen. I begge tilfælde handlinger som vil sætte fokus på hendes begrænsede frihed. Disse handlinger vil muligvis også blive bemærket af andre mennesker. Så pludselig har vi en let form for “offentlig bondage”, som måske vil gøre hende lidt forlegen. Men som på ingen måde kan genere andre mennesker.
Alt ialt en måde herren kan udøve sin dominans over hende, selv når han ikke er tilstede. Og så ser det jo smukt ud.
Skammekrog
Den sidste billede er af en helt anden art. Det forestiller en kvinde stående i skammekrogen.
En herre kan få brug for at straffe sin slavinde. Hvis behovet opstår, er det i mine øjne nødvendigt at hun også føler det som en straf. At det ikke blot er noget vi leger. Hvis hun godt kan lide at få smæk, hjælper det ikke at bruge smæk som straf. Så må der andre midler til. Det kan være ekstra hårde slag, så hun ikke oplever det som en fornøjelse. Men det kan også være noget helt andet. For eksempel at hun bliver sat i skammekrogen en tid.
Jeg kan godt lide skammekrogen. Det er kedeligt at stå der. Der er nok ikke mange der vil betragte det som en fornøjelse. Hun har ikke andet at lave end at tænke. Og mon ikke hun tænker på den handling der har bragt hende i denne situation. Hun har altså god til til at stå og reflektere over hvad hun har gjort. Om hun kunne have gjort det anderledes. Om ikke det ville have været bedre at undgå at gøre herren vred. Og hun kan tænke over at hun har skuffet herren på en sådan måde, at han måtte skride til handling. Alt i alt kan hun nå at gøre sig mange nyttige tanker mens hun står der.
Mon ikke også at hun vil føle det ydmygende at skulle stå på den måde. Uden at kunne se hvad der sker. Mens herren og evt. andre tilstedeværende kan holde øje med hende. Hun skal stå og kede sig mens herren foretager sig noget interessant. Måske går hun glip af noget. Noget hun gerne ville se i fjernsynet. Eller måske ville hun gerne have været ud og nyde det gode vejr i haven. I stedet må hun bare stå her indtil hun får lov til at komme ud.
At jeg har valgt netop dette billede har flere årsager. Det viser en voksen kvinde der står som jeg mener at det passer sig. Med næsen helt ind i hjørnet og med ansigtet dækket af henderne. Så hun ikke har mulighed for at skæve til siderne. Man kan se på hendes røde numse at hun har fået smæk først. Hun står med nederdelen nede om hælene og trusserne trukket ned. Efter afstraffelsen har hun ikke fået lov til at dække sig til. Men hun har heller ikke måtte tage trusser og nederdel helt af. De hænger som en påmindelse om at hun er afklædt og straffet. Hvilket øger ydmygelsen. Hun er iført nylonstrømper med søm og hofteholder. Så selv før afstraffelsen har hun altså været klædt feminint på. Sikkert på ordre fra hendes herre. En kvinde der lyder sin herre og som må tage konsekvenserne hvis hun svigter ham.
Spanskrør
En herre kan ind imellem have behov for at straffe sin kvinde. I mine øjne er straf ikke noget man gør for sjov, som en del af en leg. En straf er for at markere at hun har opført sig uacceptabelt. Og skal derfor ikke være behagelig. Der kan straffes på mange måder. En af dem er med spanskrøret, som vist på billedet.
Der er flere grunde til at jeg kan lide dette billede. Den vigtigste er at det ser realistisk ud. Hendes bagdel bærer præg af allerede at være maltrakteret af adskillige spanskrørsslag. Hendes ansigt viser at det gør ondt i modsætning til så mange andre spankingbilleder, hvor modellen enten ser ud til at nyde det eller til at kede sig. Man set tydeligt hvordan spanskrøret presser sig ind i hendes bagdel. Bekræftelsen på at der er slået hårdt, ikke blot tjattet. Om billedet er ægte eller bare godt skuespil er for mig uinteressant. Det er et vellykket billede.
Hun er ikke bundet eller holdt fast. Hun holder selv sin stilling og modtager de smertefulde slag. Hvilket jeg udlægger som om hun accepterer sin straf og dermed hendes herres ret til at straffe hende, hvis kan finder det nødvendigt.
Hun er en voksen kvinde. Ikke et barn eller en meget ung. Her er ikke tale om fantasier om pigeopdragelse, men om en voksen kvinde der frivilligt underkaster sig sin mand. Dette er måske min udlægning, men det er sådan jeg foretrækker at se billedet.
Den sidste grund til at jeg kan lide dette billede, er kvindens påklædning. Hun er iført nylonstrømper holdt oppe af en hofteholder samt en feminin bluse. Hun har sandsynligvis været iført nederdel og trusser, som begge er fjernet for ikke at være i vejen for slagene. En feminin kvinde som har valgt at underkaste sig en mand, og som derfor er indstillet på at acceptere hans afgørelser og om nødvendigt hans straf.
Hvad der sker efter at hun har modtaget det antal slag han finder passende, kan vi kun gætte om. Jeg vil dog tro at hun vil få at knus og blive fortalt at nu er denne sag glemt. At hun vil blive mindet om den hver gang hun sætter sig ned de næste dage, det er så en anden sag. Måske får hun lov at stå i skammekrogen i nogen tid før hun er tilgivet. Måske må hun stå med næsen ind i hjørnet og hænderne på hovedet og tænke på at hendes herre er skuffet over hende. Stadig uden nederdel og trusser, men den flot farvede bagdel til skue. Uden at vide hvornår hendes herre mener at hun har udstået sin straf.
Korseteret kavalergang
Dette billede er en helt anden stil. En animation der viser en korseteret og nedringet kvinde. Når hun trækker vejret hæver og sænker hendes bryster sig i udskæringen. Et smukt eksempel på hvordan et korset ikke kun kan understrege en kvindes talje og hofter, men også kan få barmen til at virke mere fremtrædende.
Jeg kan godt lide at begrænse en kvindes frihed. Jeg kan godt lide at iføre hende en påklædning der begrænser hendes frihed. Det gør et stramt korset. Det kræver en rank holdning og reducerer hendes fleksibilitet i overkroppen. Det begrænser også hendes vejrtrækning, sætter grænser for hvor store fysiske udfoldelser hun kan tillade sig. At det fremhæver hendes barm, er ikke en begrænsning. Men det er en illustration af at hendes udfoldelsesmuligheder er begrænset. Og det giver et smukt syn som hendes herre og andre kan nyde.
O-kjole
Det sidste billede i denne omgang er af en kjole. Ikke en kjole til brug offentligt, men en kjole til brug inden for hjemmets fire vægge. Eller til brug i selskab med ligesindede, hvor en stolt herre ønsker at vise sin kvinde frem.
Kjolen er en såkaldt O-kjole. Opkalde efter de kjoler kvinderne bar på Roissy-slottet i filmen O’s Historie. Ikke i bogen, hvor kjolerne så anderledes ud. Kjolen er for oven nedringet til under brysterne. I dette tilfælde ser der endda ud til at være lidt støtte til brysterne, så de bliver fremhævet og vist frem uden at være dækket. Kjolen kan være ret lang, men både foran og bagpå er der en slids næsten op til livet. Dette betyder at hvis kvinden står stille, vil hun være rimelig dækket på underkroppen. Men det øjeblik hun går, vil kjolen åbne sig og afsløre hendes skød og baller. Hvis hun sætter sig ned vil hendes skød ligeledes blive blottet, med mindre hun holder kjolen sammen med hænderne. En opførsel der naturligvis ikke er acceptabel.
Alt i alt en kjole der fremhæver mere end den skjuler og som gør dens bærer fuldt tilgængelig for sin herre.
Jeg ved at I har været holdt hen længe med hensyn til et nyt afsnit af Slavinde for en uge. Jeg er ved at tage mig sammen igen, men der vil stadig gå nogen tid før et nyt afsnit er klar til offentliggørelse.
I mellemtiden har jeg lavet en side med illustrationer. Det er nogle billeder af det tøj som jeg forestiller mig at hun går med i novellen. Om ikke andet, så vil det måske hjælpe nye læsere på vej.
Du finder siden i menuen til venstre.
Gemt under: dominans, kyskhedsbælte, nylonstrømper, påklædning, restriktioner, slavinde, udstilling, underkastelse, ydmygelse
Kyskhedsbælte
Et kyskhedsbælte er en måde at udvide kontrollen over sin submissive. Ét er at hun altid skal være til rådighed når du får lyst til hende. Noget andet er at fjerne muligheden for at andre kan forlyste sig med hende. Eller at hun kan lege med sin egen krop. Som jo altså ikke er hendes længere. Man fratager hende rådigheden over sin krop på en helt anden måde end hvis man blot forbød hende at lege med sig selv eller andre. Ikke alene er hun forpligtet til at bede om lov hvis hun ønsker adgang til sit skød. Hun er nødt til det! Det er ikke længere hendes skød, hun bærer blot rundt på det.
Dette billede er måske det mest viste billede af et kvindeligt kyskhedsbælte på Nettet. Og ikke uden grund. Det er smukt komponeret. Det er et smukt bælte på en smuk kvinde. Det er et rigtigt kyskhedsbælte, ikke et stykke legetøj. Billedet viser tydeligt bæltet med lås og ekstraplade foran skødet. Det viser at bæltet er af metal så det ikke bare kan klippes i stykker. Og at det er kantet med gummi, så det kan bæres i lang tid uden at gnave.
Fikseret og tilgængelig
Dette billede er ikke valgt på grund af skønhed og estetik. Det er ikke et specielt smukt billede, men det har nogle elementer jeg kan lide.
Kvinden på billedet er udstillet og tilgængelig. Hun er fikseret så hun ikke kan gå nogle steder og stort set ikke kan bevæge sig. Hendes ben er spredt så hendes skød er fuldt tilgængeligt. Hendes arme er fikseret bag hendes ryg, så hun ikke har mulighed for at værge for sig. Den smule tøj hun har på, har udelukkende til formål at gøre hende smukkere. Det yder hende på ingen måde hverken beskyttelse eller tildækning. Det snarere fremhæver hendes nøgenhed. Og det er meget feminint: hofteholder, nylonstrømper og højhælede sko.
Hendes bryster er bundne, så de bliver mere følsomme, både for kærtegn og pisk. Hendes skød og inderlår er fuldt tilgængelige, igen både for kærtegn og pisk.
Hun kan ikke foretage sig andet end at stå og tage imod hvad man byder hende. Eller vente, hvis man ikke byder hende noget som helst. Uden at vide hvor længe hun må vente eller hvad der skal ske med hende.
Full fashioned nylonstrømper
Det sidste billede er til gengæld valgt fordi det er smukt. Og fordi det viser noget som jeg synes er meget smukt, men sjældent ser: Et par smukke dameben i et par full fashioned nylonstrømper. Fremhævet af et par højhælede sko.
Gemt under: Uncategorized
Jeg er blevet tildelt en “Avesome Girl Award” af Erna Lola. En pige-ting som man kan undre sig over er blevet givet til mig. Men det er den altså. Så jeg vælger at tage udfordringen op. Det går ud på at skrive 10 ting som man mener er værd at dele med andre, eller som man selv synes fortæller lidt om en selv. Og så skal awarden sendes videre til en der har fortjent det.
Awesome girl blog award
Mine 10 ting er:
- Jeg er en mand i begyndelsen af 50′erne. Født i 1950′erne. Barn i 1960′erne. Teenager i 1970′erne. Usikker i 1980′erne. Først rigtig voksen omkring år 2000. Jeg er single, men søger den rigtige kvinde.
- Jeg tror på at kvinder og mænd er ligeværdige og bør have lige muligheder. Herunder muligheden for at vælge den livsstil der passer til én selv. Jeg arbejder lige godt sammen med kvinder som mænd, og jeg er ligeglad om min chef er en kvinde eller en mand.
- Jeg tror på at kvinder og mænd ikke er ens. At der er både fysiske og psykiske forskelle. Jeg foretrækker at mænd opfører og klæder sig som mænd, og at kvinder opfører og klæder sig som kvinder. Jeg ynder de traditionelle værdier med den galante mand og den elegante kvinde.
- Jeg kan lide at dominere og kontrollere en kvinde. Vel at mærke en kvinde der nyder at blive domineret og kontrolleret.
- Jeg følger gerne med i hvad der sker i samfundet. Jeg vil gerne sætte mig ind i tingene. Jeg vil hellere undlade at tage stilling, end tage stilling til noget som jeg ikke har sat mig tilstrækkelig ind i.
- Jeg kan lide at færdes i naturen.
- Jeg kan lide en god film i fjernsynet eller biografen. En spændende triller, ikke en tju-bang-film. De fleste underholdningsudsendelser i TV finder jeg uinteressante. Jeg kan lide aktiviteter der beskæftiger mit hoved. Jeg hverken dyrker eller ser på sport.
- Jeg kan lide at tage på ferie til fremmede egne og opleve hvordan befolkningen der lever. Jeg kan lide at tage på ferie og opleve naturen. Jeg gider ikke bruge en ferie på at dovne ved en eller anden strand.
- Jeg har ikke noget mod musik, men jeg gider ikke høre på det hele tiden. Jeg foretrækker ofte stilhed, jeg stiller ikke noget krav om baggrundsstøj. Jeg elsker naturens lyde.
- Aktiviteter hvor jeg ikke skal bruge mit hoved, keder mig.
Jeg giver prisen videre til Fannie, som med en både underholdende og interessant weblog har givet meget af sig selv. En kvinde som kan og vil udleve sit liv som hun ønsker det. En pige med ben i næsen som fortjener anderkendelse. En virkelig “awesome girl”.
Slavinden lænket i hjemmet
Billedet her viser en slavinde er der lænket i hjemmet. Hun er iført et halsbånd der er låst fast til en kæde der igen er sat fast i loftet. Kæden er forholdsvis tynd så den ikke vejer for meget, men den er solid nok til at hun ikke kan bryde den.
Jeg forestiller mig at kæden er sat fast ca. midt i hjemmet og er lang nok til at hun kan nå at gøre rent over det hele. Men hun kan ikke forlade lejligheden eller huset. Måske er hun også forhindret i at nå herrens arbejdsværelse eller andet som hun ikke har behov for. Hun kan udføre sit arbejde og ikke så meget andet.
Rengøring med forhindringer
På dette billede er den samme slavinde i gang med at gøre rent i herrens køkken. Hun er stadig lænket fast, men ikke længere ved halsbåndet. I stedet er hun iført håndjern og en kæde bag ryggen. Noget der gør rengøringsarbejdet væsentligt mere besværligt. Og får det til at tage væsentligt længere tid. Alt sammen noget der ikke betyder noget, hvis ikke herren har brug for hende til noget andet. Og herren kan more sig over hendes anstrengelser for at udføre et godt job trods restriktionerne.
Hobbleskirt
En kvindes bevægelsesfrihed kan begrænses med lænker og kæder som set ovenfor. Den kan også begrænses ved at iføre hende bevægelseshæmmende tøj. For eksempel et hobbleskirt som vist her. Nederdelen på billedet synes jeg er utrolig smuk. Og den begrænser bæreren til at tage bitte små skridt.
Jeg synes at en kvinde er smukkest i feminint tøj. Og at det smukke understreges efter min mening hvis tøjet enten gør hende sårbar eller begrænser hende på en eller anden måde. Og når jeg ikke har brug for at min slavinde skal udføre fysisk arbejde, vil jeg hellere have hende smuk og hendes frihed begrænset.
Havearbejde
Dette billede er på ingen måde relateret til S/M eller Dominans og submission. Det forestiller to kvinder på havearbejde i et nybygget parcelhuskvarter i 1960′erne. Når jeg godt kan lide billedet, så er det fordi det bringer minder fra den tid hvor skørter var hverdagsbeklædning for kvinder. Og fordi det viser at det sagtens kan lade sig gøre at udføre havearbejde i nederdel. Jeg ser det tillige som et symbol på at der faktisk er ret mange hverdagsopgaver der kan udføres uden at det er nødvendigt at trække i lange bukser.
Rødt korset front
Rødt korset bag
Som jeg tidligere har skrevet er jeg glad for korsetter. Dette er der flere årsager til. De er meget smukke. De fremhæver kvindekroppens former. De fremtvinger en smuk, rank holdning. Og de begrænser bærerens frihed. Et stramt indsnøret korset begrænser vejrtrækningen og sætter derfor grænser for hvor meget fysisk arbejde bæreren kan udføre. Det stiver kroppen af og fremtvinger en rank holdning, men reducerer derved kroppens bevægelighed. Og sætter derved igen en grænse for hvilket arbejde bæreren kan udføre. Korsetter er til når man ønsker sin slavinde smuk og ikke har brug for hendes arbejdskraft. Slavinden bliver en pyntegenstand mere end en hjælper.
Når jeg har valgt netop disse to billeder, skyldes det flere ting. Det er smukke billeder. Det er et smukt korset på en smuk kvinde. Man ser tydeligt hvordan det fremhæver hendes barm. Og sammen med korsettet bærer hun de smukkeste full fashioned nylonstrømper.
Jeg fortsætter serien med billeder jeg synes om.
Slavinderne lærer at neje
Billedet er fra 1950 og forestiller unge kvinder der lærer at neje som en del af den sociale etikette. Men i mine tanker er det slavinder der lærer at neje for deres herre. At neje er en ældgammel måde for kvinder at vise respekt på, som passer godt i mit verdensbillede. Tjenestepiger nejede for herskabet. Skolepiger nejede for skolelæreren og andre respekterede personer. Den dag i dag nejes der stadig for de kongelige. At neje er en hilsen der understreger at der er forskel på folks rang. I modsætning til et håndtryk, der indikerer ligestilling. Jeg synes at det er en passende måde for en slavinde at vise sin respekt for sin herre. Og hvis hun mestrer et dybt og smukt nej, ja så kan man se at hun har øvet sig og at det er vigtigt for hende at vise en dyb respekt. Et dybt nej kræver mere omhu end et “hej”, et nik eller et lille kniks. Derved viser hun også at hun mener det, at det ikke er ligegyldigt for hende.
Alene i skoven
Her er vi ovre i en helt anden boldgade. Kvinden på billedet er nøgen, bundet og hjælpeløs. Og det er hun ude i skoven hvor hun ikke ved hvem der pludselig vil dukke op. Hun er helt afhængig af sin herre som må beskytte hende mod alt fra myg til voldtægtsmænd. Hun er afhængig af sin herre for at overleve. Thi hvis han efterlader hende her, vil hun dø af sult og tørst eller kulde.
Det er ikke noget jeg ville kaste mig ud i, med mindre jeg på en eller anden måde havde nogle garantier for at vi ikke blev overrasket af fremmede. Om ikke andet så for ikke at inddrage uskyldige udenforstående i vores leg. Jeg skulle også være sikker på ikke at efterlade hende hjælpeløs hvis jeg f.eks. faldt og slog hovedet. Men selv om det vil være svært at realisere, finder jeg billedet pirrende.
Køkkentjans
Det er en slavindes job at gøre livet lettere for hendes herre. Dette kan også indbefatte husligt arbejde, hvis det er det han ønsker. Herren kontrollerer sin slavindes liv. Herunder hvordan hun skal være klædt og om hun overhovedet skal være påklædt. På billedet er en nøgen slavinde ved at bage. Hendes herre har øjensynlig ønsket hende nøgen, men har dog tilladt hende at bære et forklæde. Eller måske har han beordret forklædet for at beskytte sin ejendom (hendes skød) mod at blive svinet til. Hvorom det end er, så viser billedet tydeligt at hun er i gang med at arbejde på hans præmisser.
Det er ikke så forfærdelig meget jeg får skrevet for tiden. Jeg har derfor besluttet mig for ind imellem at vise nogle billeder som siger mig noget. Og samtidig forklare hvorfor jeg kan lide netop det billede. Billederne er ikke udvalgt ud fra et æstetisk synspunkt, men ud fra indholdet. Med andre ord, der er ikke nødvendigvis smukke billeder.
Jeg vil starte med de to billeder som jeg længe har vist på min profilside.
Herren vartes op
Det første billede viser den nøgne slavinde der serverer for sin herre. Billedet viser på mange måder forholdet mellem de to. Hun er nøgen, mens han er fuldt påklædt. Hun serverer hans mad (som hun sandsynligvis selv har lavet), han bliver vartet op. Hun bøjer ydmygt i knæene for ham. Han spiser nu, mens hun ikke skal sidde med ved bordet. Måske spiser hun i køkkenet, måske spiser hun senere. Ved hans side ligger som det naturligste i verden en tawse, så han omgående kan straffe hende hvis hun ikke lever op til forventningerne.
Familiehygge
Det næste billede viser i mine øjne meget af det samme. Omend ikke så ekstremt. Her er alle tækkelig påklædt, men hun serverer stadig for herren, denne gang sammen med en anden mand. Også her er rollerne veldefinerede. Hun serverer, han vartes op. Også her er rollerne understreget af påklædningen. Hun er ikke nøgen, men hun er tydelig klædt som kvinde.
Spanking
Det sidste billede jeg vil vise i denne omgang er et regulært spankingbillede. Jeg forestiller mig at slavinden har været ulydig, og derfor straffes af sin herre.
At jeg har valgt netop dette billede mellem de myriader af spankingbileder der findes på nettet, har flere årsager. For det første virker det ægte. Det er ikke at af de billeder hvor straffen modtages med et stort smil om munden. Eller med et ligegyldigt ansigtsudtryk. Hun er klædt ægte feminint som jeg kan lide det. Kjolen er trukket op og trusserne ned. Hofteholderen og de rigtige nylonstrømper (ikke selvsiddende) sidder som de skal. Hendes bagdel er godt rød. Vi kan ikke se hendes ansigt, men hendes bevægelser antyder at dette gør ondt. Det er en straf, ikke en leg.
Det var alt for nu. Jeg regner med at vende tilbage med flere billeder senere.
Mine tidligere indlæg har handlet om diverse emner som interesserer mig. De har alle, i hvert fald i mine øjne, har været relateret til dominans og underkastelse. Jeg har imidlertid ikke haft et indlæg om underkastelse som sådant. Det vil jeg prøve på at rode bod på nu.
Ligeværd og ligeret
Når et menneske vælger frivilligt at underkaste sig et andet menneske, så er det i mine øjne en aftale der indgås mellem to ligeværdige og ligestillede parter. Indtil underkastelsen finder sted, mødes de to på lige vilkår. Efter at underkastelsen har fundet sted, er det slut med ligestillingen. Der er nu en klar rollefordeling. Der er en der træffer beslutninger og en der adlyder. En der har ansvaret for at alting fungerer og en der har overdraget det overordnede ansvar. Men som står til ansvar over for sin herre for at adlyde givne ordrer. En der har ret og pligt til at gennemtvinge sin vilje, om nødvendigt ved hjælp af afstraffelse. Og en der er forpligtet til at adlyde og acceptere en afstraffelse. Korporlig eller på anden måde, som herren beslutter. Også selv om hun synes at den er uretfærdig. En der kan tillade sig at følge sine egne ønsker, og en der er forpligtet til at følge sin herres ønsker. En der har ansvar for begges velfærd, og en der har accepteret at herrens krav står over egen bekvemmelighed. Efter underkastelsen har den underkastede kun de rettigheder som hendes ejer tildeler hende. Samt den umistelige ret til at ophæve underkastelsen til enhver tid.
Efter underkastelsen er det altså slut med ligestillingen. Noget andet er ligeværdigheden. Der er i mine øjne ikke noget nedværdigende i at underkaste sig. Den underkastede bevarer altså sin værdighed. Personligt synes jeg at det er et meget stort og flot skridt at underkaste sig et andet menneske. En sådan beslutning kan kun fremtvinge min respekt. Derfor kunne jeg heller ikke drømme om at se ned på en underkastet. Og skulle en kvinde vælge at underkaste sig mig, så vil hun fortsat have min dybeste respekt. Og jeg vil gøre mit bedste for at omverdenen vil respektere hende, om muligt endnu mere end før underkastelsen fandt sted.
At jeg respekterer hende, giver hende ikke automatisk rettigheder. Når vi ser bort fra retten til at ophæve underkastelsen, vil hun ikke have andre rettigheder end dem jeg giver hende. Jeg vil som nævnt sikre at hun bevarer værdigheden udadtil. Dette indebærer at hun er klædt passende til lejligheden. Men det er ikke det samme som at hun kan klæde sig som hun har lyst. Jeg forventer at hun klæder sig efter mine retningslinjer. Jeg lægger vægt på hvordan hun opfattes af andre. Og hvordan hun i mine øjne bør opfattes af andre. Jeg lægger ikke vægt på hvordan hun har lyst til at klæde sig. For eksempel om hun opfatter sin beklædning som praktisk. Hendes værdighed er væsentlig for mig, hendes bekvemmelighed er ikke.
Vil jeg så fratage hende alle beslutninger? Nej, det vil jeg ikke. Hun vil få rig mulighed for at udfolde sig, inden for de rammer som jeg afstikker. Ovenfor har jeg nævnt at jeg vil give retningslinjer for hendes påklædning. Men inden for disse retningslinjer kan hun selv beslutte hvad hun vil have på. Jeg kan pålægge hende andre pligter, som hun så selv må udfolde sin kreativitet for at udfylde. For eksempel at sørge for aftensmaden, at arrangere en familieudflugt, at stå for indretningen af vores hjem eller hvad jeg nu vælger at lægge over til hende. Har hun sit eget job, har jeg heller ikke tænkt mig at blande mig i dette.
Kønsroller
Det behøver ikke at være sådan, men for mig er det naturligt at lade dominansen tage udgangspunkt i gammeldags kønsroller. Fast definerede roller hvor manden er den der beslutter, betaler og fører ordet i vigtige sager. Den der sørger for at rammerne er på plads. Kvinden er så den servicerende og konverserende. Den der sørger for at hverdagen fungerer.
Det er også for mig naturligt at disse roller følges op visuelt. At manden klæder sig som mand og kvinden som kvinde.
Ligeværdige, men ikke lige
Som nævnt ovenfor betragter jeg den underkastede som lige så værdifuld som den dominerende. Jeg kunne ikke drømme om at betragte den underkastede som værdiløs, som nogle ynder. Men den underkastede og den dominerende er ikke lige. Den underkastede har afgivet retten til hendes egen krop. Retten til egen bekvemmelighed. Retten til sine egne lyster.
Den dominerende er forpligtet til at sørge for hendes helbred (fysisk og psykisk) og hendes velbefindende. Men ikke for hendes bekvemmelighed. Med velbefindende mener jeg ikke at hun har det rart hele tiden, men at hun hendes væsentligste behov er dækket. Den underkastede skal hele tiden sørge for at hendes dominante befinder sig så vel som muligt. Tilsidesætte hendes egne behov for at tilfredsstille hans. Den dominante kan tillade sig at se stort på hendes bekvemmelighed og hendes blufærdighed. Så længe hendes overordnede velbefindende og værdighed ikke trues.
Den dominante kan tillade sig at stille krav til den underkastede som i forhold mellem ligestillede ville blive betragtet som urimelige. Har man underkastet sig, er der ikke noget der er urimeligt. Det kan være uheldigt og have bivirkninger som den dominante ikke har tænkt på. I så fald bør den underkastede naturligvis gøre opmærksom på dette. Og overlade til den dominante om beslutningen skal ændres. Hvis den underkastedes helbred er truet, er der naturligvis tale om en særlig situation. Igen må hun gøre opmærksom på problemet og overlade dets løsning til den dominante. Er han ikke denne situation voksen, bør hun ophæve underkastelsen.
Udseende og optræden
Den underkastede skal være opmærksom på at hun er den vigtigste del af hendes herres omgivelser. Hendes udseende er derfor vigtigt for hendes herres velbefindende. Både i kraft af at han har en smuk kvinde at se på, og ved at hun er en del af hans image over for omverdenen. Hendes udseende er derfor vigtigt på to måder: At han har noget smukt at kigge på, hvilket for en mand er en stor glæde i hverdagen. Og at hun repræsenterer sin herre over for omverdenen. Ved at vise sig fra sin smukkeste side, kaster hun samtidig glans over sin herre, som jo af omverdenen forbindes med hende.
Ovenstående gælder ikke kun hendes udseende. Også hendes opførsel er vigtig. At hun optræder velopdragen, feminin, blid og fører en behagelig samtale vil både glæde hendes herre og sætte ham i et godt lys over for deres omgivelser. Hvis hun kan optræde sådan selv om hun måske er i dårligt humør eller er utilfreds med et eller andet, kaster hun glans over både sig selv og hendes herre.
Dominans i hverdagen
Jeg ønsker et forhold hvor dominans og underkastelse er ægte. Altså ikke en leg eller et et rollespil. For at en dominans kan være ægte, må den nødvendigvis være en del af hverdagen. Jeg er også udmærket klar over at man ikke kan rende rundt og dyrke S/M 24 timer i døgnet. Dominansen i hverdagen må altså holdes på et realistisk niveau. På et niveau hvor den ikke står i vejen for hverdagen, men heller ikke pakkes væk og kun findes frem i soveværelset.
Opdragelse og træning
Mennesker er forskellige, og det er ikke sikkert at min underkastede som udgangspunkt har samme opfattelse af hvordan tingene skal gøres som jeg har. Det er derfor min ret og pligt at opdrage hende til at være den kvinde som jeg ønsker. Om det drejer sig om hendes sprog, måden kaffen skal serviceres på, hvad tid hun skal op om morgenen eller et hvilket som helst andet område, hvor jeg synes at der er plads til forbedring, ja så er det min pligt at opdrage hende til at gøre som jeg bestemmer. Ikke fordi jeg er bedre opdraget fra barnsben end hun er, men fordi hun har valgt at underkaste sig mig og derfor gøre tingene på min måde.
Opdragelse består i at korrigere hendes handlinger indtil hun naturligt opfører sig og gør tingene som jeg ønsker det. Men det kan også være nødvendigt med en egentlig træning. Der kan være discipliner som jeg ønsker at hun skal være god til, og som hun har svært ved. Her er opdragelse ikke nok, her må der sættes ind med en egentlig træning. Hvis hun har svært ved at gå i højhælede sko, kan jeg sammensætte et træningsprogram til hende. Hvis hun ikke er specielt god til at lave mad, kan jeg melde hende til et aftenskolekursus. Hvis hun mangler viden om noget, kan jeg sætte hende til at søge efter materiale på Nettet. Hvad der nu er nødvendigt for at bibringe hende den viden og de færdigheder som jeg synes at hun skal have.
Ved kombinationen af opdragelse og træning kan jeg forme min underkastede til den kvinde jeg ønsker. Underkastelsen betyder at hun har fraskrevet sig retten til selv at beslutte hvad der er korrekt opførsel og hvad hun skal bruge fritiden på at uddanne sig i. Dermed ikke være sagt at hun ikke kan bede om at få lov til at have en hobby eller tage en uddannelse. Men beslutningen er ikke hendes.
Opsummering
Hovedtrækkene i dominans og underkastelse for mig er altså at den underkastede bevarer sin værdighed. Men mister retten til at beslutte hvad der skal til for at bevare værdigheden. Hun overlader ansvaret for sin værdighed og sit velbefindende til sin herre.
Den underkastede bliver ikke et dummerhoved der aldrig skal træffe nogle valg. Men hun accepterer at hendes herre har den overordnede beslutning i alt hvad hun foretager sig og i alle forhold som angår hende.
Den underkastede accepterer at indrette hele sit liv efter hvad der behager hendes herre. Hvis hendes herre stiller krav som er upraktiske, ubehagelige eller ydmygende, så må hun se stort på dette og efterleve kravene efter bedste evne.
Ovenstående er nogle tanker jeg har gjort mig om dominans og underkastelse. Jeg vil på ingen måde påstå at det er det eneste rigtige måde at dyrke dominans og underkastelse på. Det er mest af alt nogle af de tanker som kører rundt i mit hoved, nedfældet på skrift.
Soher
